Spørgsmål:

 

 

Hej

Er der stor chance for at min cairn terrier på 12 år kan gøre min labrador på 7 mdr drægtig. Er hunde virile hele livet.

Venlig hilsen Gitte

 

 

Svar:

 

Hej Gitte.

Ja – en hanhund kan producere sædceller hele livet – så hvis din Labrador kommer i løbetid – så skal du passé på at de ikke parrer sig. Det samme gælder for hunhunde.

Venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Hej Best friend

Jeg har et spørgsmål om mit Guldhamster, han har fået lopper og jeg ved ikke hvordan jeg skiller mig af med dem. hvilken dosis skal han have

‘Hilsen Hamster pigen

 

 

Svar:

 

Hej Kia

Er du sikker på at det er lopper og ikke lus? Nå hvorom alting er, så findes der faktisk noget ugiftigt du kan sprøjte deres pels med og det hedder Frontline Spray og får blandt andet på apoteket. Du skal ikke overtale dig til at købe præparater som skal dryppes i nakken på din Guld Hamster.

Venlig hilsen Kim, Dyrlæge

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej.

Jeg skriver angående en af vores kaniner, som desværre er blevet skadet i det ene øje efter at den var oppe at slås med vores anden hankanin for ca. ½ år siden.De har siden været adskildt(har hidtil kunnet enes).Vi fandt så efterfølgende ud af, at den ene var lidt rød i øjet, men valgte at se det an og håbede at det ville hele sig selv. Desværre kom der en hvid plet i øjet efter nogle måneder og den har i den sidste tid vokset sig stor meget hurtig. Øjet er også rødt øverst i det hvide område. Vi er meget kede af at det er endt sådan…og er bange for at det nu gør ondt på kaninen. Kan du svare på om det er arvæv og/eller betændelse (det er ikke gult) og om vi kan gøre noget ved det…evt med øjendråber eller er det for sent at gøre noget?.. Jeg ville gerne sende et billede af det, men kan ikke se at jeg kan vedhæfte det. På forhånd tak for hjælpen.

 

 

Svar:

 

 

Hej Maiken

 

Det lyder som at din kanin har fået beskadiget hornhinden under slåskampen. Hornhinden er øjets “rude” ud mod verden og er glasklar og uden blodkar. Derfor sker der noget helt specielt når et hul i hornhinden skal læges: Det hvide omkring øjet bliver rødt fordi at blodkarrene begynder at vokse – og på et tidspunkt vokser blodkarrene næsten usynligt ind over hornhinden og lægger sig omkring hornhinde såret som udfyldes med arvæv som er gråhvidt eller blåhvidt. Så det du ser er arvæv – men om der samtidig er betændelse det vil jeg lade din dyrlæge om at afgøre – også om det gør ondt. Du kan hos Dyrlægen få receptpligtige øjendråber som opklarer arvævet så din kanin kan se igen.

Venlig hilsen Kim, dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

hej Kim.

Har du nogen erfaring med hunde med demens+ min hund har alle tegn og er nu startet op på B D fodet og Zylkene.

hilsen en af dine piger fra tiden på Adas.

 

Svar:

 

Hej Helle

Long time No see – no talk – håber det er gået dig godt her i livet.

 

Senil demens hos hunde (“dogzheimers”) kan ytre sig ved adfærds ændringer såsom:

Forvirring og desorientering. Hunde demens kaldes indenfor det kliniske fagsprog for “Canine (betyder hund) kognitiv dysfunktion” og kan være et alvorligt problem.

 

Ligesom mennesker med demens, ligeså kan hunde lide af mange af de samme symptomer:

•Søvn – vågne cyklus forstyrrelser

•Generaliseret angst

•Lavere tærskel for aggression

•Nedsat aktivitetsniveau

•Upassende vocalization (hylen, gøen eller klynken)

•Gentagne adfærds mønstre (pacing)•Stirre på væggene •Færre sociale interaktioner •Desorientering (farer vild i eget hus)

 

Specielt gentagne adfærdsmønstre som at hoppe op og ned af sengen i en uendelighed eller ind og ud af kurven er typisk. Hvis din hund bliver angst eller begynder at gå i cirkler eller står og stirrer ind i f.eks. en væg kan symptomerne skyldes andre faktorer som en blodprop, en hjerneblødning eller Hepatoencephalopathi (nedsat leverfunktion). Det er så nemt at sige at adfærdsændringer hos den aldrende hund skyldes senil demens, så jeg vil varmt anbefale dig at få taget en såkaldt geriatrisk blodprøve hos dyrlægen. Der findes sygdomme som ligner adfærds ændringerne hos en senil dement hund på en prik – og som kan behandles. Zylkene har jeg kun oplevet virker ved angst tilstande med uro. Fructooligosaccharider og kultabletter kan nedsætte tarmfloraens normale produktion af ammoniak som bliver afgiftet i leveren – og hvis leverens funktion er nedsat – så vil amoniakken som optages i blodet kunne give senil demens symptomer.

 

Venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej.

Jeg adopterede tilbage i 2010 en spansk gadehund. Han havde lidt hudproblemer i starten, men det kom vi til bunds i. Lucas har i snart 2 år haft problemer med sin penis, den svulmer op, blir rød/blå/lilla og så ruller forhuden ned, og strammer rundt om penis, sådan så man ikke kan rulle forhuden op igen. Lucas blev tilset af dyrlæge og blev opereret for forhudsforsnævring for godt snart et år siden. Det har ikke hjulpet, synes nærmere det er blevet forværret. Nu er det blevet så slemt at hans penishoved hele tiden hænger ude og den vil ikke gå ned og ligge sig i forhuden.. Det er som om penis hæver op, og så ruller forhuden ind under sig selv, og sætter sig som en stram elastik der ikke kan rykkes på plads igen. Dette resulterer i at Lucas tisse stråle er som en vanfpistol der skyder 2 meter frem og han tisser på sig selv. Lægen siger han skal have endnu en operation, men når jeg læser symptomer på forhudsforsnævring så har Lucas ingen af dem, han har jo netop problemer med at få den hævede penis ned i forhuden, han har jo ingen problemer med at den ikk kan komme ud fra forhuden.. Han har fået små sår rundt om toppen af forhuden fordi den hele tiden ruller ned om penis, har fået udskrevet fuciderm salve, men synes bare det er så synd for ham. Har i nogle erfaringer om hunde og penis problemer? Jeg er 100 på at det IkKE er forhudsforsnævring

 

Svar:

 

Hej Joy

Hvis du er 100% sikker på at det ikke er forhudsproblemer – små må det være en for lille forhud – eller ret beset behøver forhuden ikke at fejle noget.. Du har helt ret i at penis svulmer op – og sammen med penis kommer der en voldsom blodfyldning af penis svulmelegemet som er den del af penis der gør at hunde hænger sammen i den del af parringsakten hvor hanhunden får udløsning = sædafgang. Hos ALLE hunde kan penis ikke falde ind i forhuden så længe svulmelegemet er fyldt med blod. Det er detfor vigtigt at din hund ikke får en hævet penis – for så vil den ikke komme ud af forhuden. Jeg går stærkt ud fra at du som det første har ladet ham kastrere – den rigtigste løsning er nemlig at han ikke får “seksuelle følelser” herunder erektion af penis. Hvis du ikke har fået ham kastreret – så gør det NU – og hvis han er kastreret men stadig får erektion – så sørg for at dyrlægen giver ham promon injektioner hver 5te måned. Hvis intet af det virker findes der humane medicin præparationer som man f.eks giver til særligt farlige seksual forbrydere som dræber sexlysten. Det kan være at din dyrlæge får ret i at kan også skal have en lille operation af forhudsåbningen så han ikke tisser på sig selv.

Venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Jeg har en kanin som for blot 5 dage siden fik 5 unger. I de dage der er gået er der desværre tre af ungerne som har fået bidt et eller begge ører af. Spørgsmålet er bare om de unger bør aflives ? Ørerne gror vel ikke ud igen?

 

 

Svar:

 

Hej Sandra

Det er godt nok første gang at jeg hører om kaninunger som får bidt ørerne af – hvem har dog gjort det? Hvis det er hannen som ind imellem kan optræde kannibalistisk overfor kanin unger – så skal han fjernes straks. Nu kan jeg ikke se hvor slemt det er med sårene hvor ørerne har siddet – men hvis der er betændelse, så skal du søge dyrlæge så de ikke lider. Men generelt betragtet kan kaniner god have et godt liv uden ører.

Venlig hilsen Kim, dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej dyrlæge.

jeg har et marsvin der piver  når man rører hende ved bagbenene og giver et spjæt som om det ikke er behageligt. udover det ved hendes øjnekroge kan man fjerne gule glatter hvad kan jeg gøre skal jeg komme afsted med hende?:)

 

 

Svar:

 

 

Hej Marlene.

De symptomer, som du beskriver, kan meget vel passe på “skørbug” som er symptomer som følge af Vitamin C mangel. Mennesker og marsvin har brug for C-vitamin i kosten hver dag. Andre kæledyr kan selv danne C-vitamin. C-vitamin mangel giver ømme muskler og betændelse i slimhinder såsom øjenbetændelse og tandkødsbetændelse. Det kan blive så slemt at marsvinet holder op med at spise mad – og i værste fald kan marsvin dø af C-vitamin mangel. Du skal under alle omstændigheder opsøge en dyrlæge som kan undersøge dit marsvin og udskrive en recept på en øjensalve som kan kurere betændelsen. Samtidig kan dyrlægen så give dit marsvin en vitamin indsprøjtning.

Du selv skal efterfølgende købe C-vitamin dråber hos en dyrlægehandel eller du kan købe 50 milligram C-vitamin tabletter på apoteket og knuse dem og komme det i maden.

Et voksent marsvin skal have mindst 10 milligram C-vitamin hver dag.

 

Venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej.

Min hanhund er pludselig begyndt at tisse indenfor selv lige efter han har blevet luftet. Der er ikke sket nogen forandringer i hjemmet, og jeg er pensioneret så han er minimalt alene hjemme. Han går det om natten men er også begyndt at gøre det om dagen, det tager til og bliver oftere og oftere. Han bliver luftet minimum 3 gange dagligt og har tisseture om aftenen, men han tisser rom regel kun små tåre. Jeg har prøvet at stille vandet fra ham om aftenen, men det som om han bevidst gemmer det. Når jeg opdager det skælder jeg ud og han bliver flov, og ved godt det er skidt. Men alligevel så fortsætter det. Hvad skal jeg gøre? Han er 5-6 år gammel Jack Russel Parson og hvis dette fortsætter kan jeg ikke have ham. Jeg bor i lejlighed og en hverdag med konstant gulvskrubben er bestemt ikke sjovt.

 

PS han er ikke kastreret hvis det hjælper.

 

 

Svar:

 

Hej Anna-Laura

En normalt renlig hund som begynder at tisse inden døre er ikke normalt. Og jeg tror at en kastration vil hjælpe hvis du får udelukket de andre mulige årsager.

Hvis symptomerne skal relateres til sygdomme – så kan det skyldes blærebetændelse eller anden urinvejs betændelse eller blæresten. Du kan få undersøgt urinen hos dyrlægen.

Det faktum at han tisser i små portioner og i begyndelsen kun om natten kunne tyde på en hormonel årsag – som f.eks. at han har lugtet “tøsetis” på gåturen (hunhunde som er i løbetid – der er specielt mange her i foråret) og at han ønsker at markere sig som hanhund. Her vil en kastration sandsynligvis hjælpe.

Endelig kan det også være “Alene hjemme syndromet” – at han føler sig efterladt om natten og ønsker din opmærksomhed. Men det ses kun hvis han ikke sover i samme værelse som du selv gør om natten.

Venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Hej.. Mit navn er Louise og jeg er skilsmisse barn.

Jeg vil virkelig gerne have en hund!

Ville det stresse hunden at være skiftevis hos min mor og min far?

 

 

Svar:

 

 

Hej Louise

Hvis det bliver DIN hund – så har den ikke noget forhold til hvor den skal bo – for så følger den DIG og hvor du bor. Det er vigtigt at den får nøjagtigt det samme at spise begge steder og bliver luftet på præcis samme måde. Ro og Regelmæssighed er kodeordet for at hunde ikke skal blive stressede. Når det er sagt – så ser jeg faktisk ind imellem psykiske problemer hos hunde som er blevet skilsmissehunde og som skal deles mellem tidligere mand og kone. De hyppige omstillinger går ikke altid godt – men her skal du huske på at hundene her har været vænnet til et normalt samliv op til skilsmissen.

 

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Godaften :)

Jeg skriver da mine kloge dyrevenner har delte meninger om hvad det er for to knopper min hund her på ryggen..

Jeg har en pekingeser på 3 år.

Hun har en lille kugle under huden der kan rygges med på størrelse med en halv ært, den er hudfarvet og kan ikke ses men man kan mærke den.. Er det noget der skal undersøges og kan der være en cyste, talg eller en bindevævsknude?

God weekend :)

 

 

Svar:


 

Hej Stephanie

 

Knopperne kan være alle 3 dele – så alle dine hunde eksperter kan have ret.:

1: En cyste vil kunne tømmes hvis man stikker en steril kanyle ind i “knuden”

2: En talg knude vil man som regel kunne trykke fedtet ud ved forsigtigt at klemme på knuden

3: En vævs knude kan være bindevæv, fedtvæv, eller kræft væv. Er knuden forskydelig i forhold til underlaget vil den som regel være godartet. Eneste undtagelse er mastocytomer hvor man som oftest kan skimte en blåsort farve igennem huden.

Sådanne knuder og knuder som ikke kan forskydes i forhold til underlaget bør fjernes – og under alle omstændigheder bør du lade din dyrlæge se på knuden. Han er den eneste hunde ekspert du kan tro på.

 

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Hej

Har et spørgsmål ang min hund som er knap 2½ år, en hanhund , blanding af labrador formel 1 og jack russel , Han er begyndt at spise andre hundes afføring når vi er ude og gå, vi bor i et område hvor der er mange hunde, så der ligger en del , han har aldrig gjort det før, men er begyndt på det da vi skiftede foder, og så prøvede vi at skifte tilbage til det gamle igen, han spiser dem ikke i samme mængde , men spiser dem dog stadig, er det noget han mangler i sin kost eller er det en dum “vane” ?

Han har fra hvalp af slikket meget på hænder osv, hvor vi bare ikke har kunne få ham afvænnet med det, vi snakkede om det til hvalpetræning, der fik vi at vide han ville vokse fra det, men han gør det stadig. kan det også være fordi han mangler nogle mineraler eller lignende ? Håber du kan hjælpe med mine problemer

 

 

Svar:

 

Hej Jette

Koprofagi – hedder det med et fint ord når en hund æder sin egen eller andre afføring Hvis han havde gjort det lige siden han var hvalp kunne det tænkes at være en dårlig vane – men som jeg læser dit brev er det noget som er opstået med tiden. Og derfor kan det meget vel tænkes at hans udviklede Koprofagi er et udtryk for at han mangler et eller andet. Det kan også være at hans eget fordøjelses system f.eks bugspytkirtlen ikke producerer tilstrækkeligt med enzymer. Derved bliver visse næringsstoffer ikke nedbrudt og fordøjet men ryger lige ud i afføringen. Det vil så betyde at han mestendels burde æde sin egen afføring og ikke andres.

 

Jeg ved at man hos visse dyrlæger kan købe et kosttilskud som burde hjælpe imod Koprofagi – så prøv at spørge din dyrlæge – måske vil han også kunne undersøge din hund for mangelfuld produktion af fordøjelses enzymer der som regel giver sig udtryk i hunde som er på den tynde side af normalvægten. Det første du kan gøre er at gå ud i dagligvarehandelen og køb nogle gær tabletter (til katte eller hunde – det er lige meget). Giv ham 5 tabletter dagligt i 1 måned og lad os høre hvordan det så er gået.

 

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Min hun kat er i løbetid. Hun spiser og drikker ikke ret meget som hun plejer. Er det noget jeg skal holde øje med eller er det normalt?

 

 

Svar:

 

Hej Vibeke

 

Når katte er i løbetid kan de ofte ændre adfærd. Hvis din kat har feber er der noget galt – så det er altid en god ide at tage hendes temperatur. Den skal være under 39,0 grader celsius. Et andet tiltag er at du vejer hende en gang om ugen. Taber hun sig over en periode over 14 dage bør du også søge dyrlæge – men ellers tror jeg faktisk at det du beskriver er helt normalt.

God Påske

Venlig hilsen Kim, Dyrlæge

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Min hund bella er fra 1/7-2012 og har ikke været i løbetid i nu vi vil gærne have hende neutraliseret men skal det være før første løbetid eller efter der er jo fler meninger om det.

Bo

 

 

Svar:

 

Hej Bo

Jeg foretrækker at anbefale sterilisation når hunhunden er udvokset. Det svinger for den enkelte hunderace fra 8 måneder til 24 måneder. Nu ved jeg jo ikke hvilken hunderace eller blanding som Bella tilhører og jeg kender heller ikke hendes vægt – men hun skal have haft sin første løbetid før du lader hende sterilisere og jeg foretrækker gerne 2 løbetider før det operative indgreb. Man skal nemlig sterilisere hunhunde når æggestokkene er i hvilefase = i anøstrus og hvor der cirkulere færrest mulige kønshormoner fra æggestokkene rundt i blodet og færrest overordnede kønshormoner fra hypofysen. Derfor er det en god ide at kende intervallet imellem løbetiderne for så er reglen at hun bør steriliseres senest 1 måned før forventet ny løbetid. God Påske.

Venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Vedr. Ruhåret foxterrier

De sidste 3 måneder har jeg haft det problem, at min hund bliver syg når vi går tur.

Han får opstød/bøvser og det ender med at han kaster hvid/gul slim op og der er meget.

Han bliver så dårlig at han næsten ikke kan gå. Når han er i ro er der ingen problemer.

Jeg har fået lavet endoskopi, røntgen og blodprøver på ham, som ikke viste noget. Han har fået piller mod mavesyre (hindedannende), men har heller ikke hjulpet.

Har du et forslag til hvad der kan være galt?

Mvh Kirsten

 

 

Svar:

 

 

Hej Kirsten

Måske lider han af den samme sygdom i maveslimhinden som min egen hund: Helicobacter (eller Camphylobacter som den hed i gamle dage) som både mennesker og hunde kan få – ja de kan ligefrem smitte til hinanden hvis de “kysser”. Det er en spiralformet bakterie som lever i maveslimhinden og som forekommer hos 75% af alle hunde som har fået foretaget en kikkert undersøgelse (endoskopi), men det er kun nogle af hundene som udløser symptomer – og man ved ikke hvad den udløsende faktor er. Der findes forskellige antibiotika som kan “kurere” – feks. Synulox – kombineret med metronidazol eller flagyl. Jeg var desværre ikke selv heldig med at finde et præparat som kunne slå bakterien ned på min hund- men måtte ty til et gammelt lægemiddel – Bismuth mixtur – som din dyrlæge skal have sundhedsstyrelsens godkendelse til at bestille. Det har hjulpet på min hund. At behandle med mavesyrepumpehæmmende medicin (receptpligtigt) og/eller syreneutraliserende medicin (håndkøbspræparat som feks. Gaviscon) er efter min mening at behandle symptomer men ikke årsagen. – selvom den terapi også kan stoppe opkastet. I øvrigt tålte min egen hund ikke syrepumpehæmmende medicin som kan gi bivirkninger i form af opkast hos en del hunde – så prøv Gaviscon som fås på apoteket. Jeg går dog næsten ud fra at din dyrlæge har udtaget en vævsprøve til undersøgelse i forbindelse med kikkert undersøgelsen.

 

En vigtig ting: Du SKAL fodre din hund i måltider og overskydende mad skal være fjernet indenfor 20 minutter. En hund som kan gå døgnet rundt og små spise af sit tørfoder kan ofte resultere i overproduktion af fordøjelses sekreter og enzymer som irriterer mavetarm slimhinden.

 

Og så skal hjertet også undersøges – hvis det specielt er når du går tur at symptomerne udløses. Og så findes der en anden simpel årsag: Halsbetændelse.

Venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Hejza..

Jeg har en lille Chihuahua hvalp på 9 uger, jeg har haft en i ca. En uge nu.. Lige fra jeg hentede hende har hun haft de flotteste stritører, men nu er det venstre øre begyndte at “bukke” i spidsen, så det hænger og “flapper” men som sagt ikke hele øret kun den øverste cm ca. Har det noget at sige for hunden, er den syg eller er det meget normalt ?! Er der en chance for det kommer op og stå igen ?! Hvordan plejer jeg hendes pels bedst så den forbliver pæn og skinnende ?!

Hilsen Stine Køhlskov

 

 

Svar:

 

 

Hej Stine

Du kan tage det ganske roligt – brusken I øret som holder ørerne opretstående og stive kan godt blive blød ind imellem så øre flappen “knækker”. Det kan være helt normalt. Men forudsat at du giver hende et ordentligt hvalpefoder med kalk og fosfor og andre mineralstoffer -  og forudsat at du ikke giver ekstra med kød og godbidder – så burde øret rette sig op igen inden hun er udvokset. I sjældne tilfælde forbliver øre flappen bukket – men det har ingen praktisk betydning – og ingen negativ effekt på hendes almene sundhedstilstand. Det må se herligt og charmerende ud – så Nyd det mens du/hun har det.

En blank pels sikres ved at børste hunden dagligt og købe et premium eller superpremium hvalpefoder som i sig selv indeholder alle de ingredienser der skal til for at hun vedligeholder en blank og skinnende pels. Hvis ikke – så skift foder eller giv hende lakseolie blandet med koldpresset og raffineret rapsolie i forholdet 1:4 Af denne blanding skal hun have 5 dråber dagligt i maden.

Venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Min hund har knuder under huden. Hvordan kan man mærke om det er en knude eller fedt knude og den kan går ikke så godt på det ene forben.

 

 

Svar:

 

Hej Sara

Du skriver ikke lige hvad din hund er for en race eller blanding – det ville have hjulpet gevaldigt, når jeg skal svare dig bedst muligt. Men først til knuderne under huden. I langt de fleste tilfælde skyldes det godartede fedtknuder som kun behøver at blive fjernet hvis de generer din hund. Din dyrlæge kan tage en såkaldt nåle biopsi uden bedøvelse som han/hun kan undersøge under mikroskopet. Her vil du så få at vide hvilket type knude der er tale om. Med hensyn til at den halter på forbenet – så kan det være alt fra en forstuvning over gigt til et fremmedlegeme som den har trådt op i poten. Også her er du nød til at få klar besked hos dyrlægen.

Venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Hej,

Jeg har et spørgsmål, omkring mine to maine coon katte.

De er 7 måneder gamle, bror og søster, ikke neutraliseret (endnu) og de er MEGET destruktive.

Mit spørgsmål er, hvordan man lærer en maine coon, hvad den må, og ikke må?

Jeg har før haft kat – alm. huskat – og det var intet problem at lære dem, hvad de måtte lege med.

Mine to MC-bamser har fået en tendens til at bide i ALT og kradse i ALT de kan komme i nærheden af (inkl mig!) – det er tapet der bliver kradset af væggene trods vi har kradsebræt boret op på væggen og de har et kæmpe kradsetræ i stuen. Det er vores selvklæbende ur på væggen i stuen der bliver kradset ned, det er shampoobøtterne på badeværelse de bider i, det er skraldeposer de flår i stykker, gardiner de river i, døre de kradser i, det er vores vasketøj der hænger til tørre. Det er stort set ALT de kan få fat i, der bliver bidt og kradset i.

Vi har sågar været nødt til at fjerne alle vores ting på hylder og borde – selv vores 5kg tunge vase med blomster i, for dem smider de på gulvet og leger med (tænk hvis den ene fik den tunge vase over sig!!)

Min kæreste og jeg har begge prøvet med vandforstøver, og sprøjte på dem, når de laver noget de ikke må. Vi har forsøgt at tage dem i nakken og flytte dem hen til noget de gerne må lege med i stedet. Vi har forsøgt at lukke af til de forskellige rum (især soveværelse og badeværelse, som er mest udsat når de er alene hjemme) men de er jo smarte, så de kan åbne dørene.

De har en hel masse legetøj i form af foderbold, legetøjsmus, fjerkost, puder med noget katteurt i, legetøj med lyd, men alligevel ødelægger de alt de kan komme til.

Jeg er lidt desperat nu, for jeg ser snart kun muligheden at sælge dem, og det har jeg i virkeligheden slet ikke lyst til!

Ved du, hvad vi eventuelt kan gøre?

- Vi har valgt ikke at få dem neutraliseret endnu, da vi ikke ved, om vi skal af med dem. Vi har læst os frem til, og fået at vide af andre med maine coon, at det ikke er en garanti for, at de falder mere til ro.

De er ikke kønsmodne endnu, og det er også derfor vi venter.

 

 

Svar:

Hej Michala

De 2 main coon katte lyder som om de er kommet i “lømmel alderen”. Men du skriver intet om det har varet i al den tid du har haft dem. Jeg har ingen opdragsmæssige råd – du har gjort en masse – men deres opførsel er udtryk for frustrationer – og det gør det ikke bedre at du har 2 MCer som potenserer hinandens dårlige opførsel. Hvis du har mulighed for at lave en udendørs voliere så de kan få frisk luft og naturlige grene at kradse i – så kan det måske være løsningen. Du skal også sikre dig at det foder de får er i underkanten med hensyn til energi (altså ikke for meget protein og fedt og kulhydrater. Katte kan også blive “dampbørn” hvis de får for meget energi i fra maden som de ikke kan “brænde af”. Selv om man kun har en lille terrasse – så kan den også laves om til en udendørs voliere. Ellers har jeg erfaringer for at en sterilisation og kastration vil kunne dæmpe dem – selvom jeg ikke kan give dig 100% garanti. Men når de er blevet 7 måneder – så må det sandelig være på tide – de må da være kommet i løbetid – årstiden og alderen taget i betragtning. Og der er intet så frustrerende som når hormonerne “koger” i kroppen.

Venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Kommentarer

  1. Michala

    Hej Kim,

    Tusind tak for svar!

    De har været destruktive stort set al den tid vi har haft dem (siden de var 12 uger). Vi har ingen mulighed for at lave udendørs voliere til dem, desværre :-( Vi bor på 1. sal uden altan.

    De er ikke kommet i løbetid endnu, men der er bestilt tid til at få dem neutraliseret, det bliver de på fredag. Så håber jeg, at det hjælper. vi fodrer dem med Royal Cannin til MC katte deres alder. Vi køber det gennem den opdrætter vi har købt kattene af.

    Jamen, vi må jo se om det hjælper at få dem neutraliseret, og hvis ikke, må vi tage den derfra.

    Men tusind tak for svar!

    Venlig Hilsen Michala

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej dyrlæge min hund er snart 8 år og har altid været renlig men er desvære begyndt at tisse på vores gulvtæppe selv om den bliver luftet .vi har renset det med den gør det igen .kan det være den fejler noget eller bliver den drevet af den gamle lugt , der måske ikke er helt ude af tæppet ?Den har været meget igemmen med andre sygdomme men har det mon en sammenhæng ? Den fejler : hjerte fejl ,dårlig ryk evt diskos.og homunforstyrene som den får medicin for det er :fortryn vet og vet medin samt lidt vandrivene håber du kan hjælpe.

 

 

Svar:

 

 

Hej Kristina

Prednisolon og vanddrivende medicin kan være årsagen til at din hund er blevet urenlig. Hvis det er en hunhund og den er steriliseret – så kan mangel på østrogener også være årsag til at den “lækker”. Jeg vil dog anbefale dig at fange en sjat urin og få den undersøgt hos din dyrlæge. En simpel blærebetændelse eller urinvejs krystaller kan nemlig også være årsagen – og blærebetændelse kan let kureres med medicin.

Venlig hilsen Kim, dyrlæge

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Skal kaninernes fortænder være lige lange, fordi på min kanin vokser den ene af undertænderne længere end den anden undertand. Men fortænderne er der ikke noget i vejen med. Og han spiser også som han plejer, men skal jeg få det undersøgt

 

Svar:

 

Hej Trine

Ja kaniners fortænder som er rodløse og vokser hele livet skal være lige lange. Hvis de vokser skævt eller uens i længden bør du gå til dyrlægen og får dem trimmet.

Venlig hilsen Kim, dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej :)

 

Har en lille chihuahua hvalp på 10 uger som her igår og idag er begyndt at nyse lidt, hun får trøje på når hun er ude og har dog også rendt i sne også har hun så sovet til idag hvor der stadig er lidt nyseri men ved ikke om det bare er en forkølelse eller om det kan være andet, hun har sovet meget indtil videre idag. og spiser og drikker og leger, men er lidt mere stille end normalt, noget jeg skal ha undersøgt af dyrlægen eller skal jeg se tiden an ? håber du kan hjælpe med et godt svar :)

 

Svar:

 

Hej Charlotte

Det kan være at din hvalp er begyndt at skifte tænder. Når rødderne på de store tænder i overmunden begynder at vokse kan det kildre lidt i ganen og udløse nys. Men en hvalp som er mere stille end normalt skal have målt sin temperatur og hvis den er over 39,0 skal hun en tur til dyrlægen – for det kan også skyldes en infektion. Måske skulle du få dyrlægen til at se på hende under alle omstændigheder. Husk at tage en afføringsprøve med som dyrlægen kan kontrollere for orm.

Venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej, min kat garfield lider af næsten kronisk blærebetændelse, det gør ham sur og tvær og han tisser alle steder. Han er kommet på speciel foder fra dyrlægen som hat har fået i 6 mdr ca, han er noget træt af det samme mad og stjæler de andres. Han spiser alene så jeg kan følge med i om han spiser eller ikke. Han får også lykkepiller for tiden som vi skal nedtrappet snart. Måske jeg kan glæde lille garfield på 3 år med flere slags mad der også er godt for hans sygdom…. Kan ikke klare at miste ham også, mistede sidste år min coco hund på 2 1/2 år da blæren lukkede helt til pga ar væv efter alle hendes blærebetændelser. Det samme kan jo ske med garfield. Har tre andre katte der er helt raske og en ny pige hund på et år der også er rask. Vh Erna

 

Svar:

 

Hej Erna

Jeg forudsætter at din dyrlæge har fortalt, at Garfields kroniske blærebetændelse skyldes urinstens krystaller – de såkaldte struvit sten/krystaller?

Først og fremmest, så skal Garfields betændelse i blæren behandles med antibiotika som virker. Hvad som virker bedst kan man finde ud af ved at dyrlægen laver en såkaldt resistensundersøgelse på hans urin.

Når så hans urinvejs infektion er under kontrol – så skal han fodres så han undgår at danne sten/krystaller – det er nemlig dem som skærer i blærevæggen så han får en kronisk fortykket blære.

Han skal stimuleres til at drikke mere så han hele tiden skyller nyrer og urinvejssystemet igennem og dermed undgå dannelsen af krystaller.

For at han kan tisse meget og hyppigt skal du give ham noget som får ham til at drikke mere og/eller indtage mad med meget vand: Dåsemad indeholder ca. 70% vand.

Og som eneste drikkevand skal han tilbydes en speciel blød type kildevand uden mineraler som hedder Denice Kildevand og som kan købes i Føtex.

Jeg har haft flere tilbagemeldinger dyrlæger, som har behandlet kroniske blærebetændelser, som de har kunnet holde nede ved udelukkende at give kattene Denice kildevand som eneste drikkevand.

Venlig hilsen Kim, Dyrlæge

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Kære dyrlæge.

Jeg har et marsvin der er begyndt at pive når det bliver løftet og det piber også når det har urinladning. Dyrets dag lugter af surt urin. Jeg har set i en bog at det måske kan være blærebetændelse, jeg har nu prøvet at give den tranebærsaft med en pipette, nogen den bestemt ikke er glad for. Den drikker i det hele taget ikke. Det har den ikke gjort meget længe i ca. 2 år. Den får vel dens væske gennem salat m.m.  Hvor længe skal man give den tranebær saft og er der en mere effektiv og skånsom kur, da den som sagt ikke er glad for tranbærsaften?

 

 

Svar:

 

Hej Niels

 

Det lyder som om dit marsvin lider af C-vitamin mangel. Et voksent marsvin skal have 10 mg C-vitamin HVER DAG! Det bedste er at købe små C-vitamin tabletter og knuse dem og opløse dem i en lille smule vand som du sprøjter ind i noget frugt som han/hun er glad for. Personligt vil jeg anbefale at tage en tur til dyrlægen – for hvis det er blærebetændelse, så skal marsvinet have antibiotika – som kun fås på recept. Samtidig kan din dyrlæge undersøge om dit marsvin har forvoksede kindtænder – som også kan give lignende symptomer.

Venlig hilsen Kim, dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Hej

Jeg har en han kanin på 4 år, han har lige været nede ved dyrlægen og få klippet/slebet sine tænder. Da de var blevet for lange, og der fik vi et råd om at vi kunne give ham nogle grove grøntsager som han kunne holde sine tænder nede med. Men problemet er bare at han ikke vil have pastinak eller gulerødder men tørt brød spiser han med det samme. Er det fint med tørt brød eller skal jeg bare vente og se tiden an med de grøntsager. Han er ikke vant til at få det, da han for det meste har fået æble. For æblegrene spiser han også gerne.

 

 

Svar:

 

 

Hej Trine

Kaniner har rodløse tænder som vokser hele livet – både kindtænder og fortænderne.

Derfor skal kaniner have noget solidt de kan gnave i. Der er derfor de hører ind under gnaverfamilien. Din kanin skal beskæftige tænderne hele tiden. Ligesom køerne går og græsser, lige så skal din kanin have frisk hø – MASSER af hø. Du må gerne have én dag om ugen hvor du ikke giver andet mad end hø. Og til hverdag bør din foderblanding ikke udgøre mere end 25% af din kanins samlede kost.  Kaniner kan så godt som leve af hø alene – de er nemlig “græsædere”. Æblegrene og saltsten er også ok. Så hvis du kan få din kanin til at være aktiv med at spise hø og hvis du giver æblegrene som den også kan tygge i – så burde I ikke længere få problemer med forvoksede tænder – og derfor skal du så ikke mere bekymre dig over alle de andre emner du ikke kan få din kanin til at spise. I øvrigt virker de fleste grøntsager og tørt brød ikke særligt godt som “tand trimme midler” – måske bortset far gulerødder.

Venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Vores marsvin har et dårligt øje, det er rødt og uklart og løber i vand, hun spiser ikke som hun plejer, normalt reagerer hun straks vi åbner køleskabet eller en anden låge, det gør den ikke mere.

 

Svar:

 

 

Hej Henning

Marsvin hører til gnaverfamilien.

Gnaverne har deres navn fordi den spiser (gnaver) næsten hele tiden.

For at sikre sig imod at tænderne hurtigt bliver nedslidte og ikke kan tygge, så har naturen udstyret marsvin med rodløse tænder som vokser hele livet. Det kræver derfor at tænderne hele tiden bliver trimmet ved at marsvinet får foderemner som slider på tænderne. Hvis det ikke sker – så ender det med at specielt kindtænderne bliver så lange at overmundens og undermundens kindtænder støder mod hinanden – og tilslut kan marsvinet ikke længere tygge. I slutstadiet begynder marsvinet ofte at miste appetitten og senere at savle.

I enkelte tilfælde kan der ske det at tandvæksten “slår bagud” således at en kindtand begynder at vokse baglæns igennem overkæben og ind i øjenhulen. Først kan det gi et rød øje som løber. Senere kan man se at øjet bliver skubbet udad så at øjnene bliver fremstående. Konklusion: Hun skal snarest muligt til dyrægen!

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Hej Kim

Jeg har en 5 år gammel, kastreret hankat, som for omkring to uger siden kom hjem med en flænge i hovedet, ca. 3 cm over hans øje. Nu er der i stedet en helt hård knude under hans hud omkring 1x1x1, og hans pels er nærmest klistret sammen ovenpå knuden. Hvad kan det være?

 

 

Svar:

 

Hej Cathrine

Det lyder som om flængen har udviklet sig en betændelses reaktion som får hårene til at klistre sammen.

Det bør renses og eventuel opereres væk afhængig af størrelsen.

En Antibiotika kur (”penicillin kur”) kan blive nødvendig og en bedøvelse kan ligeledes blive nødvendigt.

Konklusion: jeg vil anbefale dig at få en dyrlæge til at se på skaden.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej jeg har nu læst flere steder at træspåner bestående af fyrretræ (som jeres træspåner) ikke er godt for rotter ? kan det passe ? hvis ja hvad er så bedre for rotter ? har læst at der urin i samarbejde med fyrretræ kan producer ammoniakdampe som er skadelige for rotter og menneskers lunger..*
Steffen

 

Svar:

 

 

Hej Steffen.

 

Rotter kræver hyppige skift af strøelse i buret – dels for at undgå udvikling af ammoniakdampe fra deres efterladenskaber i strøelsen – dels for at minimere lugtgener.

Såfremt du følger nævnte råd bliver der ikke problemer med ammoniakdampe.

Hvis du kan lugte ammoniak – så har du ikke skiftet strøelse tilpas hyppigt.

Hvis din strøelse lugter – så find noget andet

Hvis din strøelse støver – så find noget andet

hilsen Kim, Dyrlæge

 

 

Lidt om strøelse til rotter:

Valg af det rette rede- og bur strøelse til rotter er vigtigt. Uanset hvilket produkt, du vælger – så skal du huske at skifte hyppigt for at holde dine rotter sunde. Ophobning af affaldsstoffer som for eksempel ​​ammoniak og fækale bakterier kan være yderst skadelige for din rottes åndedrætsorganerne. Lejlighedsvis kan rotter være allergiske over for visse typer strøelse. Hvis dette er tilfældet, så prøv forskellige produkter, indtil du finder en, der ikke forårsager en reaktion. I tilfælde af alvorlig allergi kan stofrester anvendes (gamle T-shirts, håndklæder osv.) som en erstatning for konventionel strøelse. Selvom der er mange fremragende valg er der også nogle, som er farlige for din rotte.

Valg af strøelse til bunden af buret::
1: Cedar træ og eller fyrretræ bør du undgå hvis du vælger ikke at skifte strøelse hyppigt.  Forsøg har vist, at phenoler (aromatiske carbonhydrider), som findes i disse nåletræer kan skade leveren hos rotter og andre små dyr (Keeble og Meredith, 2009). Disse aromatiske kulbrinter kan udvikle en stærke duft, som maskerer lugten af urin. Denne stærke duft kombineret med ammoniak fra urinen kan også have en negativ indflydelse på rotternes og andre små følsomme dyrs luftveje. Det er de olier, der indeholder disse fenoler, som du finder i mange rengøringsmidler som ”med fyrretræs duft). Brugen af ​​aromatiske fyr eller cedertræ kan påvirke din rotte helbred på flere måder. Langvarig indånding af disse kemikalier kan kompromittere rottens immunsystem og gør det mere tilbøjelig til udvikling af åndedrætsproblemer som følge af mycoplasma. Det er også blevet vist i laboratoriet, at phenolerne i disse nåletræer kan ændre niveauerne af leverenzymer i laboratorierotter. Det lyder slemt – men et kan undgås ret nemt: du skel ikke købe strøelse som lugter.
2: Kattegrus: Moler kattegrus kan støvet. Undgå Kattebakke grus (både klumpende og ikke klumpende) som støver
3: Majskolbe strøelse: Når det er vådt har majskolbe strøelse tendens til at rådne og forårsager derved en ubehagelig lugt og en kraftig stigning i bakterier i rotternes miljø. Hvis du vælger at bruge majskolbe strøelse i bunden af buret,  så husk på, at det skal skiftes hyppigt..
4: Rotte”freaks” anbefaler følgende strøelser som de bedste:

Makuleret papir: Makuleret papir kan bruges til dine rotter som ”sengetøj” men det skal skiftes hyppigt og ar ikke særlig anvendeligt hvis det bliver for vådt. Strimlet avispapir og andet papir med trysværte bør kun anvendes hvis aviser eller blade er trykt med giftfri soja eller vegetabilsk blæk. Husk, at lyse rotter vil ende op med et beskidt udseende i pelsen uanset hvilken tryksværten vi taler om. Der findes strøelse lavet af 100% genbrugspapir. Det er også højtabsorberende og støvfrit .

Strøelse fra asp er et meget godt valg til ”sengetøj”. Der ingen giftige phenoler i det og gør det til et sikkert valg for din rotte. Det eneste problem med asp er, at det kan være rodet og vanskelige at vakuumpakke

Strøelse som har udseende af strimlet grå æggebakke materiale er fremstillet af papirmasse. Rotter synes at kunne lide dette produkt selvom nogle ejere klager over lugten som er ubehagelig, især når det er vådt. Den også tendens til at støve.
Strøelse som pellets fremstillet af genbrugspapir avis og var oprindeligt tænkt som et alternativ kattegrus. Mange ejere af kæledyr bruger det med tilfredshed. Det har dog en tendens til at smuldre og at støve efter at de har været våde og derefter tørret ud.
De findes andre produkter på markedet som er lavet af forskellige materialer såsom komprimeret asp, hvede, græs, og cellulosefiber.

Klude/Tøj/Stof:  er et nyttigt alternativ til konventionel bur strøelse især hvis rotterne, eller deres ejere, har allergi. Gamle tøj, stof bleer, og fleece er gode valg. Vær sikker på at bruge stof, der ikke trævler let. Lange trævler kan slynge sig omkring rottens lemmer og forårsage koldbrand især hus spæde rotteunger. Vask stoffet = strøelsen med et allergivenlig vaskemiddel og ikke for varmt vand. Undgå blegemidler og skyllemidler. Klude, som bruges i redekasser skal udskiftes hyppigere hvis du har rotter, der tisse i deres senge.

En lille Kattebakke i buret vil hjælpe med at opretholde den samlede bur renlighed. Rotter kan for det meste vænnes til at bruge en kattebakke. Brug af en ande strøelse i kattebakken vil hjælpe rotten til at skelne imellem toilet område og almindeligt område. Desværre vil de fleste rotter ikke urinere i deres kattebakker regelmæssigt. Men selv om rotterne kun anvender kattebakker til ”det store” så er en kattebakke som toilet stadig en stor hjælp i at sikre at rotterne færdes i et rent miljø..

 

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Hej har en Maine Coon kat ca 1½ år. Den lever af tør kost. Hvor mange gange skifter den tænder.

Syntes den har meget fine og små fortænder og man kan næsten ikke se dem. Håber han får nye med tiden da der ikke kan være meget den kan tygge med.

 

 

Svar:

 

Hej Laila

Katten fødes tandløs og først i begyndelsen af anden levemåned bryder dens mælketænder frem. Tandskiftet til de blivende tænder begynder i ca. 4 måneders alderen og afsluttes, når katten er ca. 6 måneder gammel. Hjørnetænderne er de sidste, der skiftes. Katte skifter altså kun tænder 1 gang fra Mælketænder til Blivende tænder.

At fortænderne på din Maine Coon er små betyder intet. De skal alligevel ikke bruges til noget når du fodrer med tørfoder og/eller dåsemad. En kat tygger ikke med fortænderne. Fortænderne anvendes kun til at flænse byttet og raspe kødet.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Hej Kim

Jeg har en 2 år gammel hellig Birma, som jeg synes er begyndt at spise mindre og jeg vil mene hun er blevet tyndere. Jeg har prøvet med forskelligt foder, både tørfoder og vådfoder, men det har ikke den store interesse. Derudover spiser hun strømper, legetøj og andet hvis hun får muligheden. Det skal dog siges at hun aldrig har spist store portioner, og generelt er en meget kræsen kat.

Jeg håber du kan hjælpe mig.

Hilsen Majbrit

 

 

Svar:

 

 

Hej Majbrit

En kat som begynder at spise mindre og som samtidig taber sig kan være et sygdomstegn som ikke bør overses. Udover kræsenhed kan de nævnte symptomer skyldes alt lige fra et spolorme eller bændelorme angreb til en harmløs infektion – der blot skal behandles med penicillin eller lignende – og over til de mere alvorlige virus angreb eller leukæmi. Et stykke af noget legetøj hun har bidt af og slugt kan også ligge i maven og genere. Kun en undersøgelse hos dyrlægen inklusive en blodprøve kan afgøre om du behøver at være bekymret.

Hilsen Kim, dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Vores hund, en Kerry Blue, har på den ene bagpote fået en grim “gevækst” på oversiden af den ene tå. Det er en rødlig knude, som er vokset en del og nu er på størrelse med en fingernegl. Hunden får binyrebark og penicillin, men dyrlægen “truer” med at tåen måske skal amputeres, kan det virkelig være rigtigt? Vi er meget opmærksomme på hunden, så den ikke slikker sig, og den har forbinding og sok på om natten.

Venlig hilsen Kirsten Korsgaard

 

 

Svar:

 

Hej Kirsten

Jeg kan ikke forestille mig at en knude på den størrelse kan fjernes med binyrebarkhormon og penicillin.

Måske kan din dyrlæge tage en nåle biopsi fra knuden (kan ofte foretages uden bedøvelse). Hvis nåle biopsien viser at det er en ondartet knude, så bør tåen amputeres. Hvis det er en godartet knude, så kan man forsøge at skære den bort idet man bruger plastikkirurgi = hud transplantation – idet jeg går ud fra at der ikke er tilstrækkelig med hud til at lukke såret efter bortskæring af knuden. God bedring.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

 

 

Med venlig hilsen

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Hej

Min kanin har en stor hudfold under hagen, den er vel en 10 cm på langs og 5 cm i bredden, hun virker ikke generet. er der en måde man kan finde ud af om det er overvægt eller struma?

 

 

Svar:

 

Hej Laura

Kaniner får sjældent struma – og såfremt de har struma – så er de sløve og sover meget. Jeg tror mest på at det er en “uskyldig hudfold” – men en dyrlæge vil jo altid kunne mærke sig frem til hvad det er. Så hvis du er usikker – så tag og besøg en dyrlæge.

 

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Hej dyrlæge.

 

Jeg har et spørgsmål om min hund, og min søn på 6 mdr.

Vi har en mops tæve på lidt over et år, som har det ,med at slikke vores søn i øret, når vi ligger ham på hans legetæppe. Hun lægger elle sætter sig hos ham hver gang. Mit spørgsmål er hvad betyder det når den hele tiden slikker ham i øret?

 

Mvh Theresa

 

 

Svar:

 

Hej Theresa

Hunde elsker duften af ørevoks og inde i menneskers og hundes øregang er der altid en lille smule ørevoks – for det skal der være. Det er med til at beskytte mod snavs og vand og bakterier. Så det er ikke sjældent at hunde slikker deres mennesker og børn i øret eller ansigtet. Men det må den IKKE – for hundespyttet indeholder bakterier og fordøjelses enzymer så din lille søn kan risikere at få eksem.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej.

Min søde hankat på ca. 1 år har “flækket” sin ene trædepude på sin ene bagpote. Det ligner næsten, at det stykke som er flækket, er lige til at klippe af. Der sidder størknet blod omkring, men han halter ikke rigtig. Jeg har renset det med noget klorhexidin, men jeg er i tvivl om, om han skal til dyrlægen?

Mvh Signe

 

 

Svar:

 

 

Hej Signe

Jeg har haft ferie så derfor svarer jeg først nu. På nuværende tidspunkt burde du kunne se om såret er ved at hele op eller om der er gået betændelse i det. I det første tilfælde kan du klippe det flækkede stykke af. I det andet tilfælde skal din hankat til dyrlægen.

Med venlig hilsen

Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Min hund har tabt pelsen i små områder ved hovedet, under øjet, på snuden og på toppen af hovedet hvor hun har små bare pletter. Hun klør og slikker sig meget især ved endetarmen og i ørerne. Hvad kan det skyldes?

 

Svar:

 


Hej Camilla

Det første jeg kommer i tanke om er hud mider f.eks ræveskab. Det andet er infektioner med bakterier.

Det tredje er overfølsomhed overfor oksekød og svinekød proteiner som kaldes puriner.

De første 2 skal behandles medicinsk så hurtigt som muligt = dyrlægebesøg.Det sidste kan afhjælpes ved at give et foder som ikke indeholder proteiner fra svin og kvæg. Lam kan accepteres.

 

Med venlig hilsen
Kim, Dyrlæge

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej.

Jeg har en Labrador F-1 på næsten 14 år. Problem er at han hidtil ikke har kunnet tåle at springe op fra dyb søvn og fise rundt som når jeg kommer hjem til ham. Der sker det at han besvimer og er i kramper ca 5 min, sparker og spræller og øjne flimrer fra side til side mens det står på. Han tisser osse imens. Men det er et lille problem med en løsning. Han er heldigvis næsten uden hørelse så jeg kan som regel komme ind og vække ham langsomt, og så går det fint. Nu skete det så i nat at han osse fik et anfald i søvne, det er nyt. Jeg har jo hele tiden troet at det er forkalkning og et træt hjerte. (Han fejler intet når vi er på gaden f.eks, så er han kvik som altid) Hvad er symptomer på Epilepsi? Kan det være det?

 

 

Svar:

 

Hej Ryan

Din hund får kramper – oftes udløst ved pludselige forandringer i dens sindstilstand.

Det kan være hjertet – Det kan være sukkermangel (f.eks en tumor som øger udskillelsen af insulin fra bugspytkirtlen og det kan være en tumor i hjernen.

Epilepsi ytrer sig som regel ikke ved pludselige anfald som i forbindelse med akut glæde.

Epilepsi ytrer sig næsten altid ved at der er en adfærdsændring før selve anfaldet og ofte ser man stærk savlen under anfaldet. Kramper opdeles i toniske (rykvise) kramper og kloniske kramper hvor hunden strækker forbenene ud så de bliver helt stive og samtidig bliver halsen meget stiv mens hovedet begynder at “vende bagud”. I så godt som alle tilfælde af kramper kan medicin løse din hunds problemer – men man skal vide hvad den fejler før man kan finde ud af hvilken medicin som vil virke bedst.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej Kim.

Vi har en dværgpapegøje som ser ud til at den har betændelse i det ene ben. Hvad kan man gøre ved det?

 

Svar:

 

Hej Tina

Hvis det er betændelse skal du til dyrlægen for at få enten penicillin eller en anden form for antibiotika – som alle er receptpligtige. Betændelse i et ben kan sprede sig til en blodforgiftning så du skal ikke prøve med sæbevandsbade eller ko pattesalve før en dyrlæge har set på benet. Undulater og dværgpapegøjer kan endvidere få noget i leddene på benet og specielt ved kloen som ligner betændelse men som er urinsyregigt.

Man kan prøve at give et tilskud af en knivsspids bagepulver i noget opmadningsfoder som du kan købe – men igen skal du her også være helt sikker – så her kommer dyrlægen ind i billedet igen.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Vi har lige fundet min datters kanin død og det kan vi ikke helt forstå, da hun har den oppe og lege med den og den har fået det mad den skal ha.

 

Svar:

 

Hej Pia

 

Allerførst gør det mig ondt at høre – hils din datter og sig at den ikke har lidt. De to mest almindelige årsager til at kaniner og dværgkaniner dør pludselig er blodpropper og forgiftning. Blodpropper kan opstå pludselig og sætter sig enten i hjernen eller i hjertet. Forgiftningen kommer oftest ved at kaninen spiser noget muggent hø eller grønt eller anden mad og da kaniner og marsvin ikke kan kaste op – så bliver det “mugne foderemne” nød til at passere igennem mave og tarm hvorefter det lander i kaninens blindtarm hvor hovedparten af kaniners egentlige fordøjelse foregår. Her udvikler der sig såkaldte patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier som kan risikere at producere giftstoffer (toxiner) som på et øjeblik kan give en blodforgiftning som slår kaninen ihjel – ind imellem så pludselig at man ikke oplever sygdoms symptomer.

 

Hilsen Kim, dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

 

Min Cairn Terrier hvalp på 5 måneder tisser meget. Han kan have været ude og gå og have både tisset og lavet stort, men efter ½ time hjemme tisser han igen, skal jeg til dyrlægen med ham?

 

Svar:

 

Hej Inez

Inden du begynder at opdrage på ham skal du sikre dig at han ikke kan gøre for at han tisser så meget. Det kan hvalpe nemlig gøre hvis de har blærebetændelse. Din dyrlæge kan måle i hans urin om han har blærebetændelse. Måske kan din dyrlæge nøjes med at du afleverer en urinprøve – prøv at ringe til ham/hende.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej.

Jeg har en golden retriever hanhund på 4 år. Han har desværre fået lopper. Det har han haft i nogle uger vil jeg snart tro. Vi støvsuger hver dag, og børster/reder ham, og har sprøjtet ham med noget loppe-noget. Er der noget du vil anbefale vi kan gøre, for de bliver ved med at dukke op.

 

Svar:

 

Hej Anne

I dette fugtige og varme efterår har vi virkelig fået en loppe epidemi. Hvis I har kat – så kommer lopperne derfra og så skal den også behandles. De fleste hunde får lopper af katte og ræve – også når de færdes i naturen. Jeg ville egentlig gerne vide hvad det der “loppe-noget” er du har behandlet med – for det ville sætte mig i bedre stand til at give dig det bedste råd. Nå men et loppeangreb som vil noget kan tage 2-3 måneder at udrydde. Lopperne lægger nemlig mange æg som forpupper sig og putter sig overalt – i revner og sprækker men også i gulvtæpper – og de er så godt som umulige at støvsuge op. Og alle disse pupper kan overleve op til et helt år. De klækkes regelmæssigt og hele tiden specielt det at I går på tæpperne kan udløse rystelser så at de klækkes. Der findes en masse midler som man kan få på apoteket og som man drypper i nakken – og de virker fint via blodbanen – men det betyder så også at lopperne først dør når de har bidt hunden og drukket af hundens blod – og så har de jo allerede udløst en eventuel allergisk kløe reaktion. Jeg er i din situation mest stemt for at du sprayer ham med Frontline spray 1 gang hver måned samt efter badet – hvis du ellers bader ham ind imellem. Mine egne hunde får frontline spray en gang hver måned hele året rundt. Og det virker også fint mod tæger. Husk at bruge en loppe/luse kam hver eneste dag indtil jeres problem er udryddet.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Kommentarer

  1. Anne Jensen

    Hej Kim.

    Mange tak før dit svar.
    Vi har ikke nogen kat i huset. Det vi har behandlet ham med er nogle dråber fra FrontLine . virker en spray bedre?

    Venlig hilsen
    Anne Jensen

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hejsa:-)

Jeg har lige fået en lille killing og den har betændelse i det ene øje jeg Renser det med kammile the, mit spørgsmål er om jeg har noget fucithalmic som jeg har fået til min hund på et tidspunkt til dens øjne, må jeg bruge det til min lille kat???

Kh Michelle

 

Svar:

 

Hej Michelle.

Fucithalmic øjensalve/øjendråber er rigtig gode til øjenbetændelser. Du skal dryppe 2 gange dagligt i 5 dage. Og du skal sikre dig at der ikke er andre årsager til øjenbetændelsen, f.eks influenza eller rift i hornhinden. Det er nemlig ikke så tit at den killing kun får betændelse i kun det ene øje. Er du i tvivl så lad dyrlægen kigge på øjet.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej BestFriend-Dyrlæge :)

Jeg har en 6 måneder gammel hunhund (halv schæfer, halv labrador), og har lige købt en 8 uger gammel gammel hanhund (halv australsk hyrdehund, kvart labrador, kvart rottweiler), og da de er af forskelligt køn er jeg begyndt at tænke på, om han skal kastreres eller ej.

Jeg vil rigtig gerne have hvalpe på min hunhund når hun bliver ældre, men de første par år skal der IKKE komme hvalpe på hende. Min hanhund kunne godt blive faren til dem, men da det først skal være om nogle år, så skal han helst ikke parre sig med hende før tid.

Så mit spørgsmål er, om den eneste mulighed for fuldstændig at afholde ham fra at parre sig med hende, er at kastrere ham? Og hvis der er andre muligheder, så vil jeg rigtig gerne høre om, hvad du mener kunne være den bedste løsning for mig :) Vi vil (selvfølgelig) gerne have det så billigt som mulig og uden at det skader nogle af vores hunde (og deres evt. kommende hvalpe), så vil helst undgå p-piller.

Mvh Pernille

 

Svar:

 

Hej Pernille.

Egentlig er det ligegyldigt om du vælger at din hanhund eller en anden skal være far til dine hunhunds hvalpe. I begge tilfælde skal du jo undgå at din hanhund parrer hende under hendes løbetid. Jeg går ud fra at det vigtigste er at hun skal have hvalpe om nogle år. Ud fra den beslutning har du 3 muligheder.

1: At holde din hanhund og hunhund adskilte i de 3 uger løbetiden varer.

2: At give din hunhund en P-sprøjte hver 5te måned så hun ikke kommer i løbetid.

3: At kastrere din hanhund. Men så kan han en gang for alle aldrig blive far til de hvalpe du ønsker dig.

Ad1: Hvis du har nemt ved at få pasnings mulighed. Så ville jeg “parkere” min hanhund et andet sted i løbetids perioden. Ellers ville jeg vælge punkt 2.

 

Hilsen Kim, dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Min mor har 2 killinger på 28 uger men de ligner killinger på 16 uger. Er der noget vi kan gøre eller skal de til dyrlæge og tjekkes….?

 

Svar:

 

Hej Vibeke

Min svar er ganske kort: de skal tjekkes hos dyrlægen. Husk at spørge om moderen har fået ormekur under hendes graviditet. Ellers kan killingerne fødes med spolorm og så vokser de meget langsomt – men det kan dyrlægen undersøge for – husk at medbrige afføringsprøver til dyrlægen.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Jeg har en cairn terrier hvalp på 7 1/2 mnd.. Har set at Royal canin har specielfoder til de forskellige racer. Hvilken slags er det bedste til min lille hund, så jeg er sikker på, at han får alt det han skal bruge, uden for meget fyldstof.. Det skal lige siges, at han er meget glad for sqaush, gulerødder, æbler, pærer, vandmelon, nektariner, men selvfølgelig ikke i udbegrænset mængder. Gør det noget han får det?

venlig hilsen H.S

 

Svar:

 

Hej Heidi. Du kan anvende “West Highland White Terrier Adult”:

http://www.royalcanin.dk/Racespecifikt-hundefoder-57.aspx?M=eCom_Catalog&PID=&ProductID=PROD39

Fra 10 måneder og resten af livet

Der findes ikke et specialfoder designet præcist til racen Cairn Terrier men næringsbehovet hos Cairn & Westies er så godt som ens.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej Best Friend

Jeg har en hund, som jeg synes er for tynd. Hun er en halv schæfer og halv labrador, og vi giver hende næsten det dobbelte af, hvad hun skal have af foder. Alligevel, så er hun simpelthen så tynd. Når hun strækker sig, så kan vi se ribbenene. Hun er blevet behandlet mod orm, og får en masse snask (fiskeolie og lign.) oven på sin mad, men alligevel er hun for tynd, til jeg bryder mig om det.

 

Hun får rimelig meget motion (minimum 5 km’s løb hver dag, hvor hun også løber frit og ofte leger med andre hunde), så om det måske kunne være grunden, at hun får FOR MEGET motion, ved jeg ikke?

 

Håber du har en idé til, hvordan jeg kan få hende til at få lidt mere sul på kroppen :)

Mvh Pernille P.S – Hun er blevet fodret med både Royal Canin, Dyrlægens Hundefoder og Oliver’s, men intet har fået hende til at tage på.

Hun er 7 måneder gammel, og måler 55 cm i højden, er ca. 120 cm fra snudespids til halespids, og vejer 21,3 kg.

Så hvis der er et eller andet, som man kan tilsætte hendes foder, så ville det være det bedste, da vi helst gerne vil beholde hende på Oliver’s, så hun ikke skal have dårlig mave igen :)

 

Svar:

 

Hej Pernille

Valg af det “rigtige” foder løser ikke altid alle problemer. Men hvis du skal give noget som har en chance for at hun tager på i vægt – så find et foder til meget aktive hunde (brugshunde).

Men først og fremmest skal du få hendes afføring undersøgt for alle former for orm mm dvs. bændelorm, spolorm, hjerte/lungeorm, coccidier, giardia. Hvis hendes afføring er lys, så skal den også undersøges for sygdommen “intestinal malabsorbtion” som specielt er noget at schæferhunde og blandinger heraf kan få. Det er en sygdom som giver mere eller mindre dårlig fordøjelse. Jeg har en mavefornemmelse for at det kan være det. I så fald skal din hunde have tilskud af fordøjelses enzymer i maden. En blodprøve herunder en stofskifte måling ville også være en god ide.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej.

Vores hund (cavalier king charles spaniel) på halvandet år, er begyndt at klø/bide sig rigtig meget, kun på ydersiden over bagbenet, i begge sider. Hun har fået små sår af det, vi har tjekket hende for lus og skæl, men der er intet at se, vi har alligevel givet hende frontline, uden effekt. Hun er begyndt at få længere pels, kan det have noget med dette at gøre eller hvad kan det ellers være?

 

Svar:

 

Hej Betina

Nej kløen bør ikke have med længere pels at gøre. Mange hunde der klør sig fælder som oftest også meget – og ifølge det du skrive, så er det nærmest omvendt med denne form for kløe. Lus og Lopper finder man hyppigst på ryggen og bugen. Kløe med små sår på ydersiden af låret/lårene forekommer relativt sjældent såfremt kløen er lokal og  ikke også optræder andre steder på kroppen. Fyldte analkirtler kan give symptomer som medfører at hundene bider sig på ydersiden af lårene, så dem skal du få tømt. Hudmider (hårsækmider og ræveskabmider) kan også udløse de nævnte symptomer. Så jeg synes du skal gå til din dyrlæge som kan tage prøver for at finde ud af hvad det præcist skyldes og skal behandles med.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hejsa.

Jeg har en ruhåret gravhund på 11 år som er begyndt at ryste. Han ryster både når man sidder og kæler med ham, når han ligger alene i kurven og når jeg er ude og gå med ham. Jeg bilder mig selv ind at det er alderdom, men kan det være rigtigt? Derudover syntes jeg også, at han drikker mere vand end han plejer?

 

På forhånd tak.

 

Svar: 

 

Hej Helle

Mange gamle hunde begynder at ryste på benene ligesom gamle mennesker. Man kan forsøge beta blokkere og i visse tilfælde virker prednisolon også, men der er som regel ingen grund til at behandle hunden hvis der ikke er smerter. Som f.eks hvis en hund begynder at ryste på bagbenene men ikke på forbenene – så kan det skyldes gigt.

Et utal af symptomer og sygdomme kan give rysten hos hunde: smerter, uro, angst, anspændthed, kvalme, forgiftning (f.eks hvis hunden æder chokolade), feber, virus infektion, Dårligt kredsløb (hjertet), visse hjernesygdomme. Der er altså en del ting du skal have afklaret hos dyrlægen før du kan slå dig til tåls med at det bare er fordi den er gammel.

 

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hejsa,

Jeg har en dansk svensk gårdbandit på 2 ½ år. Hun er lidt til den tykke side, men man kan stadig mærke hendes ribben når man kører hånden hen over (har svært ved at vurdere hendes idealvægt, når forskellig litteratur siger en vægt mellem 5 og 15 kg) Min dyrlæge er ikke bekymret da hun samtidig har gode muskler af løb og leg.

Mit spørgsmål går på fodring. Hun virker nemlig meget sulten, og kender klokken for sine spisetider. Kan jeg blande en eller anden form for “fyld” i foderet som mætter, men ikke øger vægten?

På forhånd tak,

Henriette & Gaia

 

Svar:

 

Hej Henriette

Gårdbandit :-) den var god, den har jeg aldrig hørt før om en dansk/svensk gårdhund.

En hund med glubende appetit og som trænger til en slankekur skal fodres i små måltider 3-5 gange om dagen (øger forbrændingen). Som fyldstof kan du anvende rå revne gulerødder og indledningsvis erstatte 20% af den normale foderplan med gulerødder. Du kan også købe et slankefoder.

 

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Min papillon på 2,5 år er begyndt at pive når hun har spist – hun er en slank og aktiv hund. Hun har fået BARF siden hun var 7 mdr og det har været fint. Men for et par måneder siden begyndte hun pludselig at pive og slikke sig ved kønsåbningen hver eneste gang hun var færdig med at spise sin BARF. Vi har nu valgt at gå over til tørBARF. Der piver hun også efter spisning men slikker sig ikke bagefter. Hun har meget pæne tænder så vi tror ikke det kan skyldes det. Hun er ikke syg, er lige så frisk og aktiv som hun altid har været. Hvad kan det mon skyldes

 

Svar:

 

Hej May

Al mad kan give enten allergi eller overfølsomheds symptomer. Dette kan udløse kløe forskellige steder, som regel ved ører, poter, snude og bagdel. Råt kød giver hyppigere overfølsomhed end varme behandlet kød. Visse proteiner (puriner) i svinekød og oksekød kan også udløse overfølsomheds symptomer – f.eks rødme og kløe og knopper (hos Dalmatinere kaldes det Dalmatian bronzing syndrome). Prøv at købe et diætetisk tørfoder i en specialhandel som er “skræddersyet” til allergiske og overfølsomme hunde.

 

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hejsa

Har hørt at man kan bruge træpiller (dem til pille/stokerfyr) som strøelse i kaninbure istedet for den dyre udgave man kan købe i dyrhandlen, er det rigtigt?

Kan I eventuelt anbefalde andet som underlag til en angorakanin?

Har forsøgt mig med alm spåner (som jeg bruger til de andre “alm” kaniner, men ved den nye angora sidder spånerne jo straks overalt i pelsen ;-/ På forhånd tak!

 

Svar:

 

Hej Jane

Jeg har ikke tilstrækkeligt kendskab til hvilke trætyper som indgår i træpiller til ovnen og om der er affaldstræ med megen harpiks eller trykimprægnering. Der stilles nemlig store krav til materiale som også risikerer at ende som tilskudsfoder. Og som du ved har kaniner et stort behov for fibre. Hvis du synes at det du kan købe i dyrehandelen er for bekosteligt, så brug halm og skift det hver dag og brug lidt kattegrus der hvor kaninen har sit toilet.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej dyrlæge

Jeg har et spørgsmål om min labrador sasha på snart 3 år.

Jeg har altid gerne ville have hvalpe på hende, var også en af grundene til at jeg valgte en hunhund. men der er bare det at jeg har prøvet flere gange at have hende sammen med han hunde og nogen hun har mødt før. Men hver gang en han hund vil hoppe på hende sætter hun sig ned eller bliver sur og går. Men hun vil der imod gerne selv hoppe på andre hunde dog kun hunhunde. Hvordan kan det være at hun konstant hopper på andre hunhunde og hvordan får jeg hvalpe på hende når hun ikke vil have det.

Hilsen Christina

 

Svar:

 

 

Hej Christina

En hunhud er løbsk = vil parre sig = mulighed for at blive “befrigtet” 9-13 dage efter første blødningsdag. Nogle gange er dette “parringsvillige” tidsrum meget kort – så hvis du og hanhunden som skal parre ikke lige rammer dagen eller timen – så bliver hahunden afvist. Mange gør det at de lader hunde gå sammen 2-3 dage så at de selv kan finde ud af det.

Når du har gjort det og det heller ikke lykkedes, så kan din dyrlæge tage nogle prøver for nærmere at bestemme ægløsnings tidspunktet og så kan hanhunden og din hund mødes hos dyrlægen som så tapper sæd fra ham som skal anvendes af dyrlægen for at foretage en såkaldt kunstig inseminering (befrugtning)

Ps. Sasha kan også stå med cyster på æggestokkene som kan producere hormonet gestagen som kan bevirke at hun får hanhunde adfærd og derfor springer op på sine “medsøstre”  Cyster kan som regel afsløres via en ultralyds skanning

 

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Min blandnings hund jeg lige har adopteret fra Polen fælder i store totter. Der er noget border colli i den. Er den syg eller er det helt normalt??

 

Svar:

 

 

Hej Jette

 

Det kan være normalt at en blandingshund fælder i totter, hvis der f.eks er bjørnehund eller slædehund i generne, men det kan også skyldes andre årsager som f.eks overfølsomhed (fra tidligere loppebid), lopper, lus, mider og så videre. Det er meget almindeligt at hunhunde fælder mere omkring løbetiden. Hvis fældningen er mere end normal og pelsen er mat eventuelt også med skæl og fældningen varer mere end 3 uger, så kan der være noget galt, og et kosttilskud vil være den bedste måde at afhjælpe situationen: Bland 1 del lakseolie (ikke fiskeolie) med 4 dele hvedekimolie og giv 1 teskefuld af blandingen pr. 5 – 10 kilo hunde vægt. 1 teskefuld = 5 ml og 1 spiseskefuld = 15 ml. En Golden retriever på 30 kilo skal ha 3-6 teskefulde eller 1-2 spiseskefulde i maden hver dag + 1-2 stærke B-combintabletter (fås på apoteket).

Hvis det ikke hjælper kan du søge hjælp hos dyrlægen som kan tage forskellige prøver for at finde årsagen.

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

Hej BestFriends Dyrlæge :)

 

Jeg har en lille labrador/schæfer-hvalp på 5 måneder, som når hun leger med pind udenfor mens vi går tur, tager pinden, løber så langt frem snoren rækker, smider pinden, venter indtil vi er gået forbi hende, og derefter knurrer hund af pinden før hun samler den op.

Ved ikke, om du kan svare mig på det, men vi har grinet lidt af det, og vil gerne vide, hvorfor hun knurrer af pinden. Det lyder nærmest som om hun siger “Ååh nej! Nu skal jeg til at slæbe dig (pinden) med igen!”

Håber du kan svare på, hvorfor min hund har den mærkelige adfærd :)

Mvh Pernille

 

Svar: 

 

Hej Pernille

Ja du har ret. Det er sandelig en morsom adfærd og jeg tror der er en mulighed for at du har ret i din formodning. Hun kan også selv have opfundet en “pindeleg” hvor hun lærer sig at knurre af noget som hun støder på. Det fremmer selvsikkerheden. Mine egne hunde kan også finde på at knurre og angribe deres legetøj som de sikkert forestiller sig er et eller anden bytte eller en anden hund. Prøv at kaste pinden mens hun er i snor og se, hvad der så sker.

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Min hund har en slags udvoksning på en af hendes brystvorter – den sidder nærmest på siden og er vokset en del siden jeg først så den. Nu virker det dog ikke som om den vokser så meget. Folk har både sagt det kunne være en vorte såvel som kræft. Hvad siger du?

 

Svar:

 

Hej Bonnie

Egentlig er det ærgerligt at man ikke kan sende billeder til spørg dyrlægen, for et billede af “gevæksten” ville helt sikkert have gjort det lettere for mig at afgøre hvad det kan dreje sig om. Men dine venner og bekendte har ret: det kan både dreje sig om en vorte eller en tumor, men som regel ligger brystkræft forandringer (tumorer) inde i selve brystkirtel vævet og kan ikke ses udefra – så det er nok snarere en “gevækst/vorte” som din dyrlæge kan kigge på næste gang din hund skal vaccineres.

 

Med venlig hilsen

 Kim Hesvang, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Min cavalier king charles spaniel på 3 år, taber meget af sin pels, den er blevet meget tyndhåret og underulden er væk.

Den har været forbi dyrehospitalet og fået taget blodprøver, blevet mærket på, og de har kigget på hårrødderne, men havde ikke et svar på, hvorfor den taber sin pels på den måde.

Har du nogle idéer?

Det skal lige siges at det er sket inden for de sidste 2 måneders tid, og at vi mistede vores anden cavalier for 6 måneder siden samt fik et barn for 14 måneder siden. Så der er sket lidt, men hun har ikke virket påvirket af det psykisk på nogen måde.

 

Svar:

 

Hej Chanett

 

Jeg tror ikke det er psykisk! For at kunne svare dig lidt nærmere er det vigtigt for mig at vide om den også klør sig. Og hvilken medicin som dyrlægerne har prøvet. Og om forandringerne er symmetriske (som det ses ved hormonelle sygdomme)

A: I 90% af alle tilfælde med præcist de symptomer du beskriver skyldes det overfølsomhed overfor loppe bid. Og loppen/lopperne behøver ikke længere at være til stede på din hund.

Prøv: at købe Frontline Spray på apoteket (ikke nogen som helst form for ampuller som skal tømmes i nakken og optages i blodet – det modvirker ikke loppe bid allergi.) og spray din hund 1 gang hver måned hele året rundt mens du samtidig masserer væsken så langt ind i pelsen som muligt.

B: I resten af tilfældene skyldes hår tabet andre faktorer såsom hormonelle ubalancer og mangel på visse næringsstoffer (B-vitaminer, aminosyrer og flerumættede fedtsyrer) og på overfølsomhed som den har udviklet overfor et eller andet protein i foderet.

Prøv: at skifte foder til et foder som ikke indeholder proteiner fra oksekød og svinekød.

Giv den 2 B-combiner dagligt og en teskefuld lakseolie blanding bestående af 1 del lakseolie og 4 dele hvedekimolie.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Man høre ofte at kaniner og gnavere ikke kan tåle kalk- og saltsten, da de har nok af dette i deres foder.

Men er det sandt? Hvad kan der ske ved indtagelsen af for meget kalk og salt?

 

Svar:

 

Hej Simone

Hos de fleste dyrearter sikres optagelse af Calcium ved hjælp af en aktiv proces fra kroppens side. Hos kaniner har de ikke denne “sorterings anordning” men her optages alt det kalk (calcium) som findes i foderet ind i kroppen. For meget kalk og så kan kaniner få urinvejssten herunder blæresten. Også salt kan kaniner få for meget af.

 

Men man skal opveje fordele med ulemper. Og det værste kaniner kan få er forvoksede fortænder og kindtænder. Den ender som oftest dødeligt og er den hyppigste dødsårsag hos kaniner. Man kalder fænomenet for “Slobbersyndromet”. Og en af de ting man kan gøre for at undgå denne alvorlige sygdom er at lade kaninerne arbejde mere med deres foder (kaniner spiser så godt som hele tiden). I den sammenhæng er foderblandinger bedre end fuldfoder. Saltsten er bedre end kalksten men det ar mit indtryk at kaninerne i langt de fleste tilfælde hvæsser tænderne på stenene i stedet for at spise dem. Hold øje med det – så ved du om du skal reagere eller blot fortsætte som det har kørt til nu.

 

Du kan alternativt anvende em ud med friske grene hø (fibre), gulerødder, rå kartofler, grønsager, mælkebøtter, kål, salat, frisk græs (brug ikke frisk afskåret græs, men lad kaninen selv græsse), beder, kløver, alfalfa, tørt brød og bløde friske grene for at holde deres tænder ved lige.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

hvad kan navlebrok gøre som er farligt ?

 

Svar:

 

Hej Anne

Navlebrokket hos hunde/katte i vækst kan vokse sig større samtidig med at hunde/katten vokser – og så brok hullet kan det blive så stort at der er risiko for at tarmene kan falde ud i brok posen og at tarmene efterfølgende kan blive klemt i brok ringen hvilket medfører stor risiko for tarmslyng og at der gå koldbrand i de tarme som er fastklemt. Afhængigt af hundens/kattens størrelse og brok portens størrelse vælger dyrlægen at anbefale dig en operation eller at vente og se tiden an. Som regel skal du kunne presse en lillefinger ind i hullet for at man anbefaler en operation.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Min  pomeraniantæve på 2½ år blev opereret i venstre øje for indadvendte øjenlåg tilbage i oktober 2011.. Hun døjer stadig meget med øjet og har jævnligt hævet øjelåg med kraftig rødmen af slimhinder og kløe som følge.. Kan jeg “reklamere” over operationen.. Den har jo sandsynligvis ikke hjulpet??

 

Svar:

 

Hej Bettina

Hvis den hunds øjne på et tidspunkt har været normale efter operationen – så er der stødt noget andet til. Og så kan du ikke reklamere. Det er også gået næsten et år efter operationen – og der kan være sket meget i mellemtiden. Din hund kan for eksempel ha udviklet allergi eller fået en kronisk øjeninfektion.

 

Hvis din hund derimod fortsat efter operationen har haft konstante problemer – så går jeg næsten ud fra at du hele tiden har været hos din dyrlæge for at få hende efterbehandlet? Og hvis ikke så er 10 måneder som skrevet lang tid at vente på at reklamere. I øvrigt får hverken dyr eller mennesker – som skal opereres – nogen som helst garanti for at operationen lykkes. Det er levende væv vi doktorerer på – og levende væv kan reagere på de mærkeligste måder efter en operation. Jeg er dog næsten overbevist om – at hvis hun skal om opereres – så vil din dyrlæge være meget fair med hensyn til hvad du kommer til at betale for en ekstra operation.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej dyrlæge min kat har igennem de sidste måneder kløet sig meget omkring ørene så hun er ved at være lidt bar på toppen. Jeg har kontrolleret for øremider, kopper og andet små kra l men kan umiddelbart ikke finde årsagen? Er det normalt? Desuden virker det som om hun er slottet når hun ryster hovedet kommer der væske og hun har en våd snude. Burde jeg tage hende til dyrelæge når hun ellers. Virker lige så glad legesyg og frisk som normalt? Hun er 6 år.

Hilsen Sarah

 

Svar:

 

Hej Sarah

Det er ikke normalt at en kat hyppigt ryster på hovedet og der kommer væske ud + når hun klør sig ved ørerne.

Jeg tror godt at det kan være øremider (dem vil du have svært ved at se fordi de er så små). Det kan også være en generel infektion I alle kraniets hulrum. Specielt når du skriver at hun virker snottet. Så det er en rigtig god ide at lade hende hilse på sin dyrlæge.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej dyrlæge.

 

Jeg har en Golden Retriewer på 6½ år. Jeg bor i en lejlighed, hvor han ikke må komme ovenpå, og det har aldrig tidligere været noget problem. Men her på det seneste er han begyndt at pive så utroligt meget når man er ovenpå, og også om natten. Han piver hele natten, og rykker jakkerne ned fra bøjlerne og samler jakker og sko i en stor bunke på gulvet. Det samme når jeg er i skole. Han virker ret nervøs/bange. Er man nede hos ham er der dog intet i vejen, han opfører sig helt normalt. Han har altid været en hund der elsker nærvær, og vil meget gerne op og ligge på skødet. Men han plejede altså ikke at have noget problem med at skulle sove alene nedenunder, og han plejede fint at kunne passe sig selv når jeg var i skole. Jeg tror at problemet må være at han ikke kan lide at være alene. Ellers ved jeg simpelthen ikke hvad det kunne være, og jeg ved ikke hvordan problemet pludselig er opstået. Hvad kan man gøre ved det, hvis det er fordi han er bange for at være alene? Og hvis ikke det er det der er problemet, hvad kan det så være? Jeg håber at du kan hjælpe mig.

MVH. Laura.

 

Svar:

 

Hej Laura

Hvis en hund fra hvalp af vænnes til at der er visse rum I lejligheden eller huset som den ikke må betræde – så plejer det at gå godt resten af livet selvom det at adskille ham fra jer er som at smide en flokhund ud af flokken. Men så skal der også være konsekvens. Hvis I/du bare én gang har taget ham med ovenpå, så fatter han ikke hvorfor han ikke må det mere. Måske er det årsagen – jeg gætter kun.

 

En anden årsag er at han på grund af et eller andet mentalt traume ikke “tør” være alene længere. Hofteledsdysplasi og andre sygdomme som kan give konstante smerter kan også udløse en sådan adfærds forandring. Trang til at “komme på toilettet” skal også medregnes.

 

Du må “forfra igen”. Læg dig til at sove sammen med ham nedenunder, og når hans så sover trygt – så kan du liste ovenpå igen. Læg noget af dit brugte tøj ved hans leje så han ved at du kommer tilbage hvis han vågner.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

Jeg har en hund der har haft diare siden april (self. Med behandling) hun har giardia, men medicinen hjælper ikke. Så mine egne dyrlæger mener at en aflivning er sidste udvej.. Men jeg tror noget andet er galt..  hun har slim i afførring.. Jeg vil meget gerne kontaktets hvis du/i han en mulighed til nogle forsøg til at redde min franskebull prinsesse..

 

Svar:

 

Hej June

 

Jeg selv har som dyrlæge gennem 32 år ikke haft én eneste hund som behøvedes at blive aflivet på grund af at den var smittet med Giardia. Ofte er der andre medvirkende årsager f.eks. andre infektioner som gør at man har svært ved at få bugt med Giardia.

 

De skal naturligvis også påvises og behandles. Hvis din dyrlæge mener at der ikke kan gøres mere for din hund, og at den bør aflives så skal du for en sikkerheds skyld få det bekræftet af en anden dyrlæge – gerne på et dyrehospital eller på “Landbohøjskolen” i København. Når jeg en sjælden gang i mit liv har “opgivet” og hvor alternativet var at foreslå en aflivning, så har jeg altid foreslået min klient at søge “second opinion” hos en anden dyrlæge som måske har en anden indfaldsvinkel og måde til at få de oftest flere årsagsfaktorer afdækket og behandlet.

Hilsen Kim, Dyrlæge

 

PS – Jeg har fundet følgende udmærkede indlæg om Giardia hos hunde på Netdyredoktor – skrevet af Dyrlæge Vibeke Lassen:

 

Hvad er giardia?

Giardia er en lille encellet organisme som lever i tarmen hos mennesker og de fleste husdyr. Der er forskellige undertyper af giardia og nogen er værtsspecifikke, dvs. Inficerer kun 1 dyreart, mens andre undertyper af Giardia kan inficere flere forskellige dyrearter. Nogen af Giardiatyperne kan inficere både mennesker og dyr, f.eks. hunde og katte, og udgør derved det man kalder en zoonose.

 

Hvad er symptomerne på giardia?

Hos hunde smittet med Giardia ses mild til alvorlig diarre, værst hos unge hvalpe. Afføringen er typisk ildelugtende og lys i farven, der kan forekomme frisk blod. Der kan ses vægttab, men sjældent nedsat appetit. Giardia infektioner giver ikke i sig selv feber og opkast.

Fra en hund smittes til der ses kliniske symptomer går der mellem 5 og 12 dage, gennemsnittet er ca. 8 dage. Ikke alle smittede hunde får symptomer, de kaldes symptomløse smittebærer, og de kan bringe smitten videre til andre hunde uden selv at være syge.

 

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen giardia?

Diagnosen stilles ved at undersøge afføringen for Giardia cyster. Dette kan gøres med en simpel test hos dyrlægen eller prøven kan indsendes til et laboratorie.

 

Hvordan behandles giardia?

Giardiainfektioner kan behandles medicinsk, men kræver samtidig grundig rengøring og desinfikation i miljøet for at undgå reinfektioner.

 

Medicinsk behandling:

Der er ingen lægemidler der er registreret til behandling af Giardia hos dyr, og der er heller ikke nogen lægemidler der er bevist at være 100 % effektive.

Oftest bruges Fenbendazol 1 x dagligt i 5 dage og kuren gentages efter 14 dage.

Metronidazol kan også bruges, men har vist sig at være mindre effektiv end Fenbendazol til behandling af Giardia hos hunde, og metronidazol kan give en del bivirkninger iform af nedsat appetit, opkast og ændret adfærd.

Der er ingen vaccine til forebyggelse af Giardia i Danmark.

 

Forhindring af reinfektion:

Da Giardia kan overleve i miljøet i op til flere måneder, er det vigtigt at sætte fokus på at udrydde Giardia i miljøet omkring de smittede hunde, sådan at reinfektion undgås. Dette er især vigtigt i hundekenneler, hvor smittepresset er stort.

 

Processen bør foregå som følgende:

1) Alle dyr sættes i medicinsk behandling og flyttes til et Giardiafrit område på 5. dagen for 1. Fenbendazol behandling.

2) Det inficerede område samt inventar rengøres grundigt, helst med brug af damp, samt desinficeres grundigt med et kemisk desinfikationsmiddel f.eks. Viakon S. Derefter skal område og inventar have lov at tørre helt op, gerne i flere dage.

3) Inden hundene sættes tilbage skal de vaskes for at sikre at de ikke bærer Giardiacyster i pelsen. Dyrene kan vaskes i en almindelig hundeshampoo.

4) Giardiacysterne kan også overføres af mennesker og derfor bør der etableres et fodbad til desinfektion af fodtøj inden adgang til det rengjorte område.

 

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har giardia?

Prognosen for hunden med den rette behandling er god, men det kræver at risikoen for reinfektion i miljøet fjernes. Da der ikke er nogen lægemidler, der har vist sig at være 100 % effektive, er der en risiko for, at behandlingen kun slår infektionen ned, og at hunden kan få symptomer igen, hvis immunforsvaret falder af anden årsag.

 

Hvorfor får hunde giardia?

Giardia cyster udskilles i afføringen, og overføres ved at et dyr eller menneske kommer til at indtage Giardia cyster i f.eks. fæcesforurenet vand eller et forurenet miljø. Giardia kan overleve i miljøet i flere måneder, specielt under fugtige og kølige forhold.

 

Hvad er risikoen for, at din hund får giardia?

Hos hunde i Danmark ses Giardia infektioner med kliniske symptomer relativt sjældent, og oftest kun i kenneler og andre steder, hvor der er mange hunde samlet på lidt plads, samt i meget unge hvalpe og hunde med nedsat immunforsvar.

 

Kan giardia smitte til mennesker?

Giardia er en potentiel zoonose, dvs. at visse af giardia undertyperne kan smitte fra hunde til mennesker, det er dog ikke dem alle. Vi kan desværre ikke skelne mellem de forskellige undertyper og derfor bør man være opmærksom på, at der er en potentiel risiko for smitte til mennesker. Man bør derfor holde en ekstra god hygiejne ved håndtering af smittede dyr og områder, samt kontakte sin læge, hvis man har et dyr med giardia og selv får diarresymptomer.

 

 

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål fra Randi:

 

Jeg vil gerne høre, hvad jeg kan gøre for min hund, en Toller på 9 år.

For godt et halvt år siden, flyttede vi i lejlighed, på grund af private årsager, og siden da har hun været bange for alt og jeg mener alt, f.eks. hvis jeg rører noget plastik, det larmer, hvis jeg slår mig på en bordkant, eller en indkøbspose, som jeg bærer i hånden i hendes side, ja alt er hun bange for. Jeg har fået nogle piller, Zylkène, hos en vet sygeplejerske, som skulle berolige hende, men nej de hjalp ikke, dem får hun ikke mere.

Hilsen Kimberly og Randi.

Ps – glemte at fortælle, at for godt 2 år siden, da vi boede i eget hus, havde jeg 5 hunde, som er blevet aflivet på grund af sygdom og alder, den sidste jeg kom af med var den 22. december 2011 og det var den 17. januar 2012, vi flyttede, måske det også har noget at sige, at hun er blevet alenehund. Jeg er hjemme hos hende, da jeg er efterlønner. Randi

 

Svar:

Hej Randi

Jeg tror at du har helt ret i at hun har ændret adfærd fordi hun ikke længere er en flok hund. Hun føler sig usikker og nervøs og derfor på vagt nu hvor hun er blevet alenehund. Hvis du har mulighed for en ekstra lille hundekammerat til hende nu da du er efterlønner og kan give den nødvendige tid det kræver at have hund(e), så kunne det måske hjælpe hende. Du kan jo prøve med en “lånehund” først. En sterilisation kan muligvis hjælpe. Og endelig er der jo også mange dyrlæger som har succes med at udskrive lykkepiller til hunde som er usikre.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål fra Alexandra:

 

Hej Kim

Jeg har en 2 år Cairn Terrie som klør sig helt utrolig meget. Jjeg har prøvet at køre kun på allergi foder uden andre former for godbidder for at se om det kan være foder allergi, men der er intet der har hjulpet. Jeg er meget frustreret, er der mulighed for at man kan give noget kløe stillende indtil jeg finder ud af hvad der er årsagen til kløen? Jeg vil helst ikke give ham binyrebarkhormon eller methylprednisolon, da det lyder til at være nogle MEGET skrappe produkter. Findes der et alternativ til de to produkter eller er der noget andet jeg kan gøre? Det er ikke et godt hundeliv når det klør hele tiden. Han får allerede fiskeolie i sin mad.

Hilsen Alexandra

 

Svar:

 

Hej Alexandra

 

Hunde med foderallergi har ofte varme ører. Hvis du skal undersøge om din hund har foderallergi – så mærk hud temperaturen på indersiden af øreflappen før du fodrer.

Og igen 20 minutter efter du har fodret. En forøget varme og evt. rødme betyder at der er noget i foderet din hund ikke tåler. Du kan ikke anvende et tørfoder til at teste for foderallergi. Indledningsvis skal du koge maden selv (1/3 Kød (ikke okse og svinelkød) + 1/3 Ris + 1/3 Grøntsager) og give den hjemmelavede mad i 5 uger. Husk at udover vand så er det hjemmelavede mad alt som må komme ind igennem munden på din hund i 5 uger. En lille kiks eller en lille godbid kan vælte hele læsset og så er din test intet værd. Hos rigtig mange hunde som klør sig for tiden kan man påvise at kløen er udløst af loppebid (Et bid kan give kløe op til 5 uger). Bændelorm og spolorm kan også udløse kløe – spolorm ofte efter løbetiden er overstået. Brug frontline spray 1 gang hver måned for at sikre dig at det ikke er utøj som udløser kløen. Brug aldrig de produkter som man drypper i nakken og som virker ved at dræbe parasitterne når de suger blod. For hvis parasitterne når at suge blod – så har de allerede udløst allergien med deres bid. De skal dræbes INDEN de bider eller stikker.

 

Hvornår er din hund sidst blevet undersøgt for orm og hvornår han den sidst fået ormekur? Du fortæller ikke om din hund har været hos dyrlægen for sin kløe – for hvis ikke – så er det det første du skal gøre. Du spørger også om kløestillende medicin som ikke er binyrebark hormoner. Antihistaminer (håndkøbsmedicin) til menneskebørn der som regel gives mod køresyge virker kløestillende på 50% af samtlige hunde som klør sig. Du skal give det halve af en børnedosering.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål fra Inge:

 

Hej dyrlæge

Mit spørgsmål er om en steriliseret hunhund kan blive sexuelt ophidset ved, at en aktiv hanhund snuser/slikker hendes ydre kønslæber? Vores tæve blev steriliseret i 2004, men i går blev genboens hanhund ved, at snuse/slikke hendes ydre kønslæber og det lod i første omgáng til at hun nød det. Men pludselig afviste hun ham, hårdt og kontant ved et højt bjæf og blottede tænder. Staklen blev helt forvirret og selv om det måske er fjollet lo vi ad dem, især hans ansigtsudtryk.

Med venlig hilsen Inge

 

Svar:

 

Hej Inge

 

Jeg går ud fra at du med betegnelsen “En steriliseret hunhund” mener en hunhund hvor man operativt har fjernet såvel livmoder som æggestokke. Svaret er – nej – hun kan ikke føle seksuel ophidselse selvom de overordnede kønshormoner i hypofysen jo ikke er fjernet og derfor kan give visse former for tiltrækkende duft udskillelse til hanhundene.

En stump pyometra (betændelse i den efter operationen tilbageværende stump af livmoderhalsen) kan også udskille interessante dufte som tiltrækker hanhunde. Og endeligt kan det også være dufte fra hendes analkirtler som han har interesseret sig for. Hunde kan godt give og modtage nydelse ved slik – og det betyder ikke nødvendigvis at det skal være på kønsorganerne.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål fra Poul:

 

Kære Dyrlæge

Jeg har fået en ny kat (raggdol) hun er tre år og har hostet noget, det er i aftagende kan det være fordi hun er blevet flyttet, og skal vænne sig til nye omgivelser med to hunde labrador og golden retriver.Hun spiser og drikker godt. Afføring er fin.

 

Svar:

 

Hej Poul

 

Tillykke med din nye kat. Til andre som læser dette. Prøv at google “raggdol” på Google pictures – de er bare SÅ søde. Din kat har jo en del pels og da katte jo skal soignere sig – så kan hosten skyldes hårboller. Prøv at børste hende hver eneste dag – så slikker hun ikke selv så mange hår i sig – og se så om hosten forsvinder. En anden årsag til hoste hos katte er vandrende ormelarver. Hvornår har hun sidst fået ormekur? Det er i høj grad påkrævet hvis hun ikke er en 100% indekat. Den tredje hyppigste årsag til hoste er Bronchitis som faktisk kan være et tegn på allergi eller overfølsomhed, hvor hunde jo oftest får kløe i huden. I så fald er det en sag for din dyrlæge.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål fra Lone:

 

Hejsa

Har en  lab. på 8 år og hans øjne løber mere eller mindre hele tiden. Hvad kan jeg stille op???

Kh

Lone

 

Svar:

 

Hej Lone

 

Du skriver ikke hvad du har gjort for at få øjnene til at holde op med at løbe. For eksempel ved jeg ikke om en dyrlæge har undersøgt ham.

Følgende hovedårsager er de mest almindelige hos en 8 år gammel:

Tilstoppede tårekanaler eller Forøget tåreproduktion som følge af allergier eller betændelse.

Du kan forsøge at skylle hans øjne med Boraks øjenbadevand og efterfølgende give ham viskøse øjendråber 2 gange dagligt. Begge øjenmidler fås på apoteket som håndkøb.

Men allerhelst ser jeg at du får ham undersøgt hos en dyrlæge.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål fra Susanne:

 

Min ene hund en blanding af labrador og schæfer døjer meget med hård hud på albuerne. Men det kan en gang i mellem hæve og til sidst gå hul og der kommer betændelse ud. Den ene albue har fået det opereret væk en gang men det er vendt tilbage. Hun har fået en sprøjte pencillin for det på et andet tidspunkt. Nu er det vendt tilbage smøre det hver dag med fed creme. Dyrlægen anbefalede levertransalve og nu zinksalve. Der er ikke hul endnu men en lyserød plet. Har du et råd. Har snakket med dyrlægen 3 gange om det. Det ender jo med at gå hul .

Hilsen Susanne

 

 

Svar:

 

Hej Susanne

Jeg går ud fra at den hårde hud sidder på siden af albuerne ud for “albueknuderne” (begynder som såkaldte liggeknopper). Når du skriver at den hårde hud én gang har været skåret helt væk en gang – så kan det kun være fordi eksemen har været så kronisk at medicinsk behandling har været udelukket. Når det kroniske stadium er nået bliver den stærkt fortykkede hud oftest sort – og her er en hudplastik operation oftest nødvendig. I den fortykkede hud finder man ofte hårdnakkede og resistente bakterier som stafylokokker og streptokokker som udvikler så meget betændelse og kløe så at hunden slikker sig så meget at der til sidst går hul. Inden det stadium nås har jeg haft enkelte positive resultater med en trippel kombination af universel “antibiotika terapi” f.eks 30 dage med tetracyklin tabletter kombineret med en “blokade” under huden med et langtidsvirkende binyrebarkhormon (Depomedrol) og en supplerende lokal behandling 2 gange daglig med indgnidning af Canaural øredråber som både slår bakterier og svampeinfektioner ihjel.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål fra Stine:

 

Hej.

Jeg vil høre om det er optimalt at en chip på en lille chihuahua på 10 uger sidder nærmere halsen end midt nakke, og kan skubbes lidt frem og tilbage?

Mvh

 

Svar:

 

Hej Stine

En mikrochip skal og bliver injiceret på venstre side af halsen og da en Chihuahua er en meget lille hund, så er det naturligt at mikrochippen kan “vandre” endog helt ned til foran brystbenet på undersiden af halsen ja endog til ydersiden af skulderbladet.

Men det har ingen betydning for den generer ikke hunden der jo samtidig er så lille i forhold til mikrochip aflæseren at den alligevel kan “finde og aflæse” chipnummeret

 

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål fra Alice Maria:

 

Hej dyrlæge..

Jeg har en labrador retriever på 4 år til oktober.

Hun er en rar og meget godmodig hund, men efter vi har fået en søn er hun begyndt og nægte at adlyde og hun snapper efter fremmede og hun er begyndt at angribe andre hunde selvom hun kender dem, men det er især slemt hvis hun er i snor.

Hun spiser heller ikke så meget som hun plejer, og hun er meget opmærksomhedssøgende og hun virker til om med trist indimellem..

Så her er mit spørgsmål – er min hund deprimeret..??

 

Svar:

 

Hej Alice

 

Nu kender jeg ikke helt jeres hunds “stilling” i familien før og efter fødslen af jeres søn, men jeg gætter på at den lille purk kræver mere opmærksomhed som tidsmæssigt tager noget af den tid I før gav hende. Hun er så at sige blevet nedgraderet i flokken og er både jaloux samtidig med at hun også er sit sit ansvar bevidst om at være familiens vagthund.

Det giver frustrationer som udløser de karakteristiske og velkendte symptomer du beskriver og som mange andre familier i lignende situationer har oplevet. Så – ja – hun er deprimeret og frustreret og meget sårbar. Mit bedste råd er at ofre hende mere opmærksomhed og tage hende med så ofte I kan når sønnen kræver opmærksomhed og pleje. Lad hende føler at han også er hendes hvalp og lad hende dele pleje og pasning af flokkens senest tilkomne med jer.

Hendes adfærd viser tydeligt at hun har behov for mere opmærksomhed.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål fra Inge:

 

Vi har 2 beaglehunde. Den ene havde mistet sin ulveklo på en gå tur, der var kun lidt blod, men vi valgte at køre til dyrlægen. De sagde det er meget vigtigt vi får det undersøgt, og vi bliver nødt til at lægge hende i narkose.

4 timer senere ringer de og siger, der er intet sket, men det regnede vi heller ikke med, MEN nu vi havde hende i narkose, så rensede vi lige hendes øre, men det var gratis, og vi tog lige 2 billeder af hendes tænder, men DET skulle vi betale for.

Vi henter vores hund, og hun begynder at vågne op, og hun ryster helt vildt på hovedet, det gør hun hele natten.

Da vi står op om morgen, kan vi se det er helt galt, og til dyrlægen igen, nu havde vores hund fået meget kraftig blodøre, og vi spørg om det ikke er deres skyld, nu de havde renset hendes øre, men nej, de siger hun har en dårlig tand, og den er skyld i hun har fået blodøre, ok. Vi vælger den store opr. med knapper, men det ender med efter 8 opr. og de river den dårlige tand ud, som blev til 5 tænder.

At vores hund stadig udvikler blodøre, vi drypper hver dag, 2-3 gange om dagen.

Nu vil jeg spørge hvad skal vi snart gøre, vi har gjort som dyrlægen sagde fik revet Den dårlige tand ud, + 4 mere. men hun bliver ved at udvikle blodøre Hun har aldrig haft øreproblemer, før de rensede hendes øre.

Kan du hjælpe?

mvh Inge Wollman

 

Svar:


Hej Inge

Mener du virkelig ulveklo og ikke vildtklo. Og mener du virkelig at den har mistet sin klo og ikke sin negl?

Jeg er ikke helt klar over hvad du ønsker jeg skal hjælpe dig med, men hvis det er at du er utilfreds med dyrlægens behandling så mener jeg at du skal skrive din oplevelse af hele hændelses forløbet ned og sende det til dyrlægen som måske har en helt anden version af din oplevelse. Og er du ikke tilfreds med din dyrlæges forklaring og er utilfreds med de efterhånden mange penge jeg går ud fra du har måttet betale for de mange “ydelser”. Og hvis du mener at blodøret er opstået som følge af øre rensningen. Og mener du at du ikke har aftalt at dyrlægen skulle tage røntgenbilleder og fjerne tænder uden først at have aftalt det med dig – ja så må jeg henvise dig til at sende en skriftlig klage over dyrlægens behandling og regning til Den Danske Dyrlægeforenings Klientklageudvalg.

 

Men hvis det er de evige problemer med øret og blodøret du er fortvivlet over – ja så synes jeg at tiden er inde til at søge hjælp på et af de større dyrehospitaler. Der findes nyere behandlingsmetoder til blodører end dem du har beskrevet – og jeg læser imellem linjerne at du ikke længere har tillid til dyrlægen og hans/hendes mange behandlinger.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

 

Kommentar fra Inge:

 

Hej Kim

 

Tak for dit svar, angående vores hund med konstant udvikling af blodøre. Det er den negl, som sidder oppe, som jeg kalder ulvekloen. Vi har klaget over, den behandling, vores hund har fået, hos dyrlægen. (Snertinge dyrehospital) hos Dem selv, men vi kan ikke komme videre i vores klage, da vi ikke kan bevise De har lavet en ørerensning, da den jo var gratis, og derfor ikke står på fakturen, det gør kun de 2 røngenbiller. vi har ALDRIG fået noget gratis før. ikke engang negleklip, i forbindelse, med vaccinacion det betaler vi skam for. Det har været meget meget dyrt, med vores hund og blodøre. Ingen anden dyrlæge vil tage hende, da de alle taber munden når de høre hvad der er sket, og de ikke vil blandes ind i noget, så i pinsen måtte vi igen lade vores hund gå og pines i 3 dage, for dyrlægevagten ville ikke tage hende. Vi er virkelig kørt fast.

Men hvad gør man så, jo drypper og drypper øre. og glemmer vi bare engang så ryster hund igen på hovedet. og hendes øre bliver som et blomkål, og meget blodfyldt og varmt.

Vi kan så kun vælge at få hende aflivet, for det er synd det her både for hende og for vores Dankort.

Snertinge Dyrehospital, frasiger sig et hvert ansvar. og holder fast i de aldrig har renset øre, men at det var en dårlig tand, der var skyld i at Nikkeline fik blodøre.

Med Venlig Hilsen

Inge

 

Svar:

 

Hej Inge

Ja det kan jeg godt se – det er påstand mod påstand.

Men jeg synes at en anden kompetent dyrlæge skal se på øret + øvrige problemer før I beslutter jer for at få hende aflivet..En dyrlæge som jeg har megen tiltro til er Dyrlæge Thomas på Karlslunde dyrehospital som har vokset sig til at blive et af Danmarks bedste dyrehospitaler – både med hensyn til udstyr og kompetencer.

Min egen erfaring er, at hvis blodet ind i øret er koaguleret – så er blod øret opstået traumatisk dvs. ved at hun slår øre flappen imod et eller andet når hun ryster på hovedet. Irritationen kan komme fra øregangen som skal halveres = Zepps operation – hvis den er for snæver og/eller kronisk betændt. Ellers får i aldrig bugt med problemet. Blod ører med koaguleret blod har bedst ved at blive opereret. Blod ører med rødt ikke koaguleret blod skyldes rødt serum som opstår pga allergiske reaktioner. Her opnår man bedst resultat ved at tømme øret for væske og deponere 2 milliliter depomedrol (langtidsvirkende binyrebark hormon i hulrummet).

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål fra Katja:

 

Hvilke ting er vigtige at se på i næringsindhold og ingredienslisten når man har en hund med struvitsten – eller tilbøjelighed til samme? Det er en tæve.

 

Svar:

 

Hej Katja

 

Hvis en hund er under behandling for struvitsten og så længe den stadig har krystaller i urinen – så skal du i samråd med din dyrlæge købe et urinstensopløsende foder.

Efterfølgende skal du skifte til et foder som forbygger struvitsten: Magnesiumindholdet bør være under 0,09%. Foderet skal være urinforsurende (sikre et urin pH på under 6,4) og du bør fodre i 2 daglige afmålte måltider og ALDRIG lade hende gå og småspise af skålen hele dagen. Drikkevandet skal være blødt og må ikke være hårdt (mineralholdigt). Jeg har haft særdeles positive resultater ved udelukkende at give hunde og katte med Struvit krystaller kildevand som hedder Denice og som fås i Føtex.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål fra Christina:

 

Hej – har lige et spørgsmål.

 

Jeg har en hunkat på omkring 10 måneder. Hun har været i løbetid nogen gange de sidste par måneder. Jeg ville høre hvordan det kan være hun sætter sig til at tisse alle mulige steder. Mente kun det var hankatte der gjorde det. Har nemlig også en hankat.

 

Svar:

 

Hej Christina

 

Jo hunkatte markerer så sandelig også deres løbetid ved at sætte duftspor overalt.

Specielt hvis hun er en dominerende hunkat der normalt jager alle hankatte væk fra hendes nærmeste omgivelser. Katte begynder deres løbetid ligeså snart den hårdeste vinter er overstået (februar/marts) og så kører de en “brunst cyklus” hver 21 dag. Deres ægløsning er afhængig af at de bliver parret, så det er selve parringen som udløser frigivelse af æggene. Hunkatte i løbetid kan udsende de mest uhyggelige lyde – specielt hører man dem om natten når de er i højbrunst. Det kan lyde som et barn som græder eller et barn som bliver pint. Personligt synes jeg det lyder mere uhyggeligt end ulvehyl.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål fra Tina:

 

Hej Kim

Jeg har et spørgsmål omkring min hund perle  som har fået konstateret pollen allergi. Jeg har fået noget at smøre poter og dryppe øre med.  Mit spørgsmål er: Er der en chance for at dette går væk, min hund er snart 4 år.

Mange hilsner fra Tina Sommer

 

Svar:

 

Hej Tina

Nej desværre kan allergi ikke forsvinde når man først er blevet allergisk: . Én gang allergi altid allergi. Men man kan “vaccinere” (desensibilisere hedder det) din hund mod pollen allergi.

Hunde kan udvikle allergi – helt ligesom mennesker.

Allergi er en overreaktion fra immunforsvaret, som begynder at opfatte ellers helt ufarlige ting som farlige – og reagerer. Det er denne overreaktion hunden (og vi) bliver syge af. Allergi kan vise sig på forskellige måder, alt efter om der er tale om indåndingsallergi for noget luftbårent (støvmider, pollen, menneskeskæl, irritanter som parfume, røg, kemiske stoffer) eller allergi overfor fødemidler. Indåndingsallergi giver ofte astma-symptomer, eller høfeber.

Kommentar fra mig: i dit tilfælde lader det til at allergisymptomerne er udvortes (ører og poter, hvorfor der også kan ligge en foderbetinget allergi med i årsagsfaktorerne. Så prøv at skifte til andet fuldfoder med andre råvarer end det du anvender nu.

Fødemiddelallergi giver hudproblemer, kløe, i mindre grad opkastninger og diarre. Loppeallergi giver kløe især på hundens bagkrop.

Endelig kan man ser en allergi, der skyldes indåndede partikler, men giver symptomer fra huden (atopi). Denne form kan ligesom astma være arvelig.

Af og til må man se i øjnene at man ikke kan finde den præcise grund til, at hunden reagerer allergisk og det kan blive nødvendigt behandle den med medicin. Medicinen vil ofte være antihistamin (bruges mod høfeber og lignende til mennesker) eller cortison under en eller anden form. Antihistamin kan du få i håndkøb og din dyrlæge kan hjælpe dig med at finde en passende dosering. Hvis allergien er særligt slem kan du hver måned eller op til hver tredje måned få dyrlægen til at give din hund en langtidsvirkende Cortison = binyrebarkhormon som hedder Depomedrol

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål fra Mette-Marie:

 

Hvornår må man kastrere en hanhund…

 

Svar:

 

Hej Mette-Marie

Mange dyrlæger mener at man allerede kan kastrere hanhunde fra de er 3 måneder gamle. Jeg har 32 år på bagen som dyrlæge og mine meninger vil måske betragtes som gammeldags i forhold til nyere forskningsresultater – men personligt vil jeg først kastrere hanhunde efter de er blevet kønsmodne og efter at de kropsligt og hormonelt er færdigudviklede. Det betyder efter 7 måneder for de mindste hunderacer og 12 måneder for de mellemstore racer og 18 måneder for de Store racer og 24 måneder for de helt store hunderacer (Sct. Bernhard mfl.).

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål fra Maria:

 

Jeg har en yorkshire terrie tæve på 3 år, som når den har været i bad, begynder at lugte (mest i ansigtet) efter 4-5 dage. Jeg har skiftet foder, men det er den samme lugt som kommer igen og igen. Kan der være en speciel grund til at den gør det? og er det noget jeg skal gå til dyrlægen med og få undersøgt?

Jeg vil sætte stor pris på at få svar.

 

Svar:

 

Hej Maria

 

Jeg mangler mange oplysninger for at kunne svare på hvad det skyldes men her er et par af mine forslag til en årsag såfremt du er sikker på at lugten ikke kommer ud af munden og skyldes dårlig ånde eller tandsten.

1: At du ikke anvender shampoo til hunde men til mennesker

2: At den har hudbetændelse og at badet irriterer og sætter talgkirtelproduktionen i gang.

3: At din hund har tandsten og eller tandkødsbetændelse

 

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål fra Gitte:

 

Hej dyrlæge.

Jeg har en 11 ugers hvalp og vil gerne vide hvornår den skifter tænder og hvornår den må kasteres.

mhv Gitte

 

Svar:

 

Hej Gitte

 

Vi starter med dit kastrationsspørgsmål:

Her vil jeg gentage, hvad jeg svarede til Mette som i denne uge havde det samme spørgsmål:

Mange dyrlæger mener at man allerede kan kastrere hanhunde og sterilisere hunhunde og tilsvarende hankatte og hunkatte fra de er 3 måneder gamle. Jeg har 32 år på bagen som dyrlæge og mine meninger vil måske betragtes som gammeldags i forhold til nyere forskningsresultater – men personligt vil jeg først anbefale at kastrere hanhunde og hankatte efter de er blevet kønsmodne og efter at de kropsligt og hormonelt er færdigudviklede. Det betyder kastration efter 7 måneder for de mindste hunderacer og 12 måneder for de mellemstore racer og 18 måneder for de Store racer og 24 måneder for de helt store hunderacer (Sct. Bernhard mfl.) og 7-8 måneder for hankatte.

 

Og så til hvornår hvalpe skifter mælketænder:

Børn og dyrebørn fødes ikke med tænder som skal blive i kæberne hele livet. Først fødes de uden tænder så de kan die moderen uden at hendes die vorter bliver bidt i og beskadiget. Siden begynder mælketænderne at vokse frem i tiden hvor de skal til at fravænnes modermælken. Der er i sagen natur ikke ligeså mange mælketænder som blivende tænder. Det er der simpelt hen ikke plads til. Hvalpe begynder at skifte mælketænder fra de er 4 måneder gamle – og de første blivende tænder som kommer frem er fortænderne. Der findes faktisk et helt skema over hvornår de enkelte mælketænder bliver udskiftet med de blivende som vi dyrlæger bruger til at aldersbedømme hvalpe og unghunde. På små hunderacer kan man ind imellem se et dobbeltsæt hjørnetænder. Det skyldes at de blivende tænder ikke skubber mælketænderne ud når de vokser frem. Man kalder det for “retarderede hjørnetænder”. I sådanne tilfælde skal mælketænderne fjernes hos dyrlægen og oftest i fuld bedøvelse. Eller risikerer hundene at få et skævt tandsæt.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej dyrlæge. Ville lige høre om hvis jeg lære vores hund Tilde fx. at give pote. kan man så på nogen måde vænne hende af med at give pote? Altså som om det er noget helt nyt for hende./Mads

 

Svar:

 

Hej Mads

 

Når man lærer en hund at give pote – så gør man det ved enten at sige et ord som f.eks. “Gi pote” eller man laver et speciel tegn med hånden. Hunde gir ikke bare pote uden at man har lært dem det.

Hvis du som du skriver vil vænne din hund fra at give pote, så skal du bare lade være med at sige ordet eller give tegnet.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

jeg har en 7år gammel fransk buldog. Hvergang hun har drukket hoster hun helt klar slim op, og når hun har spist, en blanding af våd og tørfoder hoster hun altid en gang . Hun er allergisk over for mange ting. Vi giver hende 1 halv pille hver 2. dag og en sprøjte hver måned.  Fodret er anbefalet af dyrlægen./Jesper

 

Svar:

 

Hej Jesper

 

Jeg gætter på at din hund snorker meget ind imellem når den trækker vejret og også når den sover. Hvis den gør det – så er det med al sandsynlighed fordi den har for lang blød gane. Hvis det er det den fejler – så skal den have sin bløde gane forkortet – en såkaldt snorke operation – og vips – så er alle dine og dens problemer borte. En sådan tilstand forværres når hundene kommer op i årene. Og det passer jo godt på din hund.

 

En anden mulighed er at din hund lider af Achalasi = spiserørsudvidelse på grund af manglende udvikling af spiserørs muskulaturen. En sådan tilstand er som oftest medfødt og symptomerne ses allerede fra hvalpestadiet. Her kan man ikke operere – men man har medicin som kan afhjælpe symptomerne og hundene skal fodres “højt” dvs man køber et stativ til at anbringe mad- og drikkevandsskålen i – så glider det hele nemmere ned. Uanset hvad din hund fejler – så vil jeg anbefale dig at fodre den “højt”!

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej.

Jeg har en kat der for nogle mdr siden var oppe og slås med en anden kat, så vores kat fik en byld på den ene hofte. Han fik selv hul på den. Nu kan jeg se at han er besværet af at gå på trapper.

Hvad kan det være?/Berit.

 

Svar:

 

Hej Berit

Det er altid bedst at gå til dyrlægen når en kat får en byld, hvad katte ofte gør når de slås og slår kløerne i hinanden. Også selv om bylden er bristet. En byld er fyldt af bakterier som skal have en ordentlig gang antibiotika for helt at forsvinde. En byld er består af en tyk byld kapsel med betændelse ind i midten. Hvis din kat halter når den går på trapper er der enten stadig betændelse tilbage – eller også er byld kapslen blevet så tyk at den trykker på ischias nerven. Så du/I må en tur forbi din dyrlæge.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej dyrlæge..

 

Jeg har et spørgersmål ang. min King Charles hanhund som hedder Charlie.

Og mine forældre har også en hanhund som hedder Frygtløs.

Når jeg er hjemme hos mine forældre og har Charlie med, så det første charlie gør er at slikke frygtløs’s tis op, og på hans penis. Og når de er ude i haven og tisse af, følger charlie frygtløs rundt over det hele og slikker hans tis op. Hvis charlie kunne ville han drikke fra ”hanen”. charlie står simpelhen bagved eller ved siden af frygtløs og prøver at drikke tis, men frygtløs tisser af. Og charlie er også veldig interesseret i frygtløs’s bagdel og slikker også i anus. Kan han evt. mangle noget? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Håber du kan svare på det..

 

Svar:

 

Hej Sarah

 

Du skal til dyrlægen og få Frygtløs urin og forhud undersøgt for betændelse, og du skal også få klemt hans analkirtler (duftkirtler). I 90% af alle tilfælde med lignende symptomer drejer det sig om at Charlie bliver tiltrukket af en betændelses- eller blod duft og gerne vil hjælpe med at slikke betændelsen væk. Fyldte analkirtler får også hunde til at slikke hinanden i rumpen.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Jeg har en Manecoon hun kat på 5 år hun blev neutaliseret som 1 årig.

Hun er inde kat og har altid en ren bakke, hvorfor begynder hun nu pludselig at bruge min lædersofa som kattebakke? Kan det være fordi hun er syg?

Hun ligger i sin kurv det meste af dagen på min altan (som er åben)

MVH Susanne Nielsen

 

Svar:

 

Hej Susanne

 

Det første man skal tænke på og som du ganske rigtigt også har tænkt på er at katten kan være syg, når den pludselig ændre “toilet adfærd”. Er det kun urinen hun kvitterer i sofaen eller er det også afføringen? Uanset hvad, så bør du få en urinprøve undersøgt for urinvejs- krystaller eller -infektion hos din dyrlæge.

Forinden kan du lige prøve at skifte kattegrus.

Lad os høre hvordan det går.

Hilsen Kim, dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Den ene af mine katte har en slags hård hud på den ene forpote. Hun har altid haft det (hun er knap 2 år) og har ikke virket generet af det. Men nu bliver det værre og værre. Hun går normalt men løfter nogle gange den pote og når hun har været ude ligger hun og bider i poten. Er der noget jeg kan gøre for at behandle det?

 

Svar:

 

Hej Gitte

Hvis det er noget der bliver værre og værre med hende og hun er begyndt at løfte benet og bide i poten, så er det noget du skal lade en dyrlæge se på. Det kan være en ekstra tå med trædepude hvor tå knoglerne fortsat vokser og generer. Men helt ærligt, det er noget man skal se og føle på. Så få din dyrlæge til at se på hende. Jeg går ud fra at du tidligere har været til dyrlæge for at få hende vaccineret. Måske har du talt med dyrlægen om “den hårde hud”? Jeg kan desværre ikke give dig et bedre råd når jeg ikke rigtig kan vide, hvad det er.

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Jeg har en kat på 2 år og det er første sommer jeg har hende. Det jeg vil spørge om er: Hun er en lang håret kat, med main coon i sig. Er det noget specielt jeg skal gøre her i de varme tid med hende?

 

Svar: 

 

Hej Vibeke.

Hvis du har en lang hårs kat som har adgang til at færdes ude, så regulerer hun selv hvilken temperatur hun ønsker at befinde sig i og vil i den værste varme finde et køligt sted i skyggen eller lægge sig ind i huset på badeværelse gulvet i kølige omgivelser.

Det samme gælder hvis du har en indendørs kat som ikke har adgang til at færdes ude.

Du skal ALTID sikre adgang til frisk og køling drikkevand og din kat bør aldrig opholde sig alene i en bil. Husk det – også alle “hundemennesker” som læser dette. Såvel katte som hunde har ganske få svedkirtler og mest koncentreret på poter og tungen – så de har sværere end mennesker ved at komme af med kropsvarmen ved høje omgivelses temperaturer. Både katte og hunde har godt af at få fjernet underulden i den varme tid – så daglig børstning tilrådes.

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Min hunkat vil ikke spise eller drikke.hun bliver tvangsfodret nu.hun blev opereret for en dårlig klo,som blev fjernet for ca 14 dage siden.katten er 14 år.blodprøverne viste ingen tegn på sygdomme.hun taber sig og ligger bare og sover,virker som om hun har opgivet det hele,hun vejer 3,3 kilo.hvad skal jeg gøre?

 

Svar:

 

Hej Janni

Din kat vi risikere at dø meget snart, hvis den ikke får væske i sig. Tvangsfodring er OK -. Men ikke hvis det ikke kombineres med væske indtag – helst i form af indlæggelse på et dyrehospital hvor hun kan få intravenøs væske + næring via drop – evt. også mad med sonde. Noget må hun fejle – man har bare ikke fundet ud af hvad endnu. Derfor skal der tages endnu flere blodprøver.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej :)

Langt om længe, og efter flere ubefrugtede æg, har mine fugle har lige fået unger.

2 af dem er døde i æggene, 1 af dem blev trådt ihjel af moderen i løbet af 1 døgn (det er nogle dage siden nu). Nu er sidste unge ude af ægget her til eftermiddag,den er meget lille!

Min tiltro til fuglemor er ikke stor og jeg frygter lidt for den lille unges liv. Derfor overvejer jeg lidt mulighederne for at kunne opfostre den selv, men jeg har også en fornemmelse af at det vil være en umulig opgave når den er så lille.. Bør jeg bare håbe på det bedste og lade ungen blive i reden? og er det overhovedet muligt at opfostre dværgpapegøjer og opfostring af unger når de er så små?

 

Svar:

 

Hej Helle

 

Ja, naturligvis er det muligt at få dværgpapegøjer til at yngle. Ubefrugtede æg behøver ikke nødvendigvis skyldes fejl i hormon balancen. Det kan også skyldes ernæringsbrist – f.eks. mangel på Vitamin E og Calcium og Zink. Det lyder som noget i den retning, og hvis ungen er så lille som du mener, så har den ikke mange chancer, men jeg anbefale dig at kontakte din lokale Fugleforening og få navnet af en af deres eksperter på opdræt af dværgpapegøjer. Han/hun vil kunne fortælle dig hvordan du undgår lignende næste gang hun lægger æg, og eksperten kan også give dig opskriften på et opmadningsfoder til den lille unge som skal fodres med en pipette eller en mavesonde alt eftersom hvor afkræftet den er.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Jeg har en dværg kanin som er 1 år jeg har den inde på mit værelse, den lever i rigtig gode omgivelser. Men den har på det sidste haft øjenbetændelse, og vi læste på nettet at man skulle tage en vatrondel med saltvand og duppe rundt om øjet, så vi har købt noget saltvand hos apoteket, men er det rigtigt at man skal bruge saltvand?

 

Svar:

 

Hej Alberte

Du skal ikke bruge saltvand – og du skal ikke bruge vat rondeller – og hvis du køber saltvand på apoteket – så skal det være en “steril isotonisk saltvandsblanding”. Meget bedre er dog Boraks øjenbadevand som du også kan få i håndkøb på apoteket og som du kan skyller øjnene med 2-3 gange dagligt. Hvis det ikke hjælper i løbet af 5 dage, så må du til dyrlægen og får ham/hende til at kigge på øjnene. Øjenbetændelse kan skyldes nogle bakterier som Boraks ikke kan klare, eller også kan øjenbetændelse hos kaniner skyldes forvoksede tandrødder (de kan vokser op i øjenhulen)

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

hej

jeg har en dansk-svensk gårdhund på nu 4½ år fik ham da han var 1½år inden da havde han fået tæsk.brændt i huden.hængt op i seler og været hjemløs i 3mdr.fik hundehealer på ham hjalp rigtigt meget på ham!han kunne lære,lytte og gå pænt i snor/frit men men nu er han blevet kasterieret( pga han blev mere og mere aggretiv på bla hundehvalpe,tæver og hanhunde!)men nu 1½mdr efter kasteringen er han blevet mere aggretiv og alt hvad han har lært lige fra gå pænt-komme når jeg kalder osv reagere han ikke på mere hvad er der sket med ham psykisk og fysisk kan du hjælpe mig der.

 

Svar:

 

Hej Irene

En hund som er blevet mishandlet op til den bliver 1½ år og ydermere har været hjemløs i 3 måneder kan være mentalt skadet for livstid. Hvad der er sket yderligere mens du har haft ham og som har medført at du har været nødt til at lade ham kastrere uden at det tilsyneladende ej heller har hjulpet – det ved jeg ikke. Men noget har forværret hans tilstand. Jeg tror mere på hunde adfærds forskere og -behandlere end på healing – så jeg synes du skal prøve en sådan. Dansk Kennel Klub kan være behjælpelig med at foreslå en kompetent person. Hvis alt andet svigter, så har din dyrlæge stadig den mulighed at give en langtidsvirkende hormon “vaccination” med medroxyprogesteron som normalt anvendes til at hunhunde ikke kommer i løbetid.

Det påvirker hypofysen og kan ind imellem afhjælpe dominans og aggressivitets problemer. Der findes også dyrlæger som er begyndt at anvende lykkepiller til sådanne adfærds forstyrrelser.

 

med venlig hilsen

Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Jeg har en killing på knap 6 måneder som tit har tynd mave, kan det være fordi han har en følsom mave? Hans søster har ingen mave problemer. De får tørkost, Kitekat og Whiskas. (blander dem så der ikke blive store kostsvingninger) Han spiser godt og er glad og meget aktiv.

 

Svar:

 

Hej Irene

Jeg går ud fra at hans søster er en helsøster og at du har dem begge hos dig. En medfødt arvelig følsom mave er derfor usandsynlig, da hun så også burde ha arvet den samme følsomme mave. Orm er ligeledes lidet sandsynlig, da hun jo også skulle ha symptomer herpå – med du bør få det undersøgt ligesom at hans afføring bør undersøges for coccidier. Alt det kan din dyrlæge hjælpe dig med. En ting som mange yngre dyrlæger ikke ved er at han kan være en såkaldt “strengkat”. Den streng jeg hentyder til er en streng som går fra hans navle og til leveren og som tarmene “hænger på” ligesom om det var en tøjsnor. Strengen har alle nyfødte katte – idet det er strengen som har indeholdt det blodkar som forsynede den ufødte killing gennem moderkagen i foster stadiet. Normal springer denne streng når killingen vokser, men i enkelte tilfælde kan den være for sej, og så giver det præcis de periodevise diarre tilstande som du beskriver. På dyrehospitalet, hvor jeg engang var ansat plejede vi at åbne et lille hul ind til bughulen, hvor vi så sprængte strengen. Jeg har derfor ingen erfaring i om strengen sprænger af sig selv på et senere tidspunkt, og at han i så fald “vokser sig fra den følsomme mave” – det må du lige vende med din dyrlæge.

 

med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Kommentarer

  1. irene

    Mange tak for svaret.
    Jeg vil nu prøve at vende problemet med min egen dyrelæge og giver gerne besked tilbage til dig om hans erfaringer med “strengkatte”

Skriv en kommentar

 

Spørgsmål:

 

Hej

Jeg har en tæve hvalp (schæfer) 12 uger som er begyndt at tabe en del af pelsen langs rygsøjlen-så der faktisk kun er det hvide underpels tilbage langs ryggen- det har nu spredt sig til ca nakken…. nogen ide om hvad det kan skyldes??? hun får alm pedegrie hvalpefodder! der har været fundet lopper på hende da vi fik hende men hun har fået noget frontline imod det

Mvh Ditte

 

Svar:

 

Hej Ditte

Du har faktisk selv givet svaret – for med præcis de symptomer så kan det næsten kun være lopper. Når en loppe bider udløser den en allergi som kan vare op til 5 uger. Du skriver ikke om hun har kløe – for så er det dyrlægen du skal få chekket hende hos.

Ellers burde hårene vokse ud igen.

Hilsen Kim, Dyrlæge

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej.

Jeg har en 3 årig kastreret hankat som er begyndt med jævne mellemrum at få en slags belægning/fortykkelse/skorpe på næsen. Har været til dyrlæge med ham, hun vidste ikke hvad det var, men havde set det på hunde. Fik en antibiotika-kur til ham, som hjalp men nu har han fået det for 3. gang. Har spurgt på et katteforum om der var nogen der havde oplevet det. Een havde og hun smurte det med vaseline.

Har du nogen ide om hvad det kan være.

 

Svar:

 

Hej Dorthe

Er resten af næsen tør eller fugtig? Hvis den er tør, så kan det skyldes Hyperkeratose, som jeg nok skal fortælle om hvad er. Men først – så send mig et billede af næsen og skorperne, så skal jeg fortælle dig den mest sandsynlige årsag og hvad du kan gøre ved det. Send billedet til bestfriend@bestfriend.dk og henvis til dette svar.

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

‘Kære dyrlæge (:

Min kæreste og jeg har sidste år anskaffet os en kat.

Rigtig sød, kælen og livlig på 6 måneder. Men vi har undret os lidt over nogle af de skrøner der er med katte, at når de spinder, så er det glade, og når de vifter med halen, så er de sure.

Vores hun spinder hele tiden. Det er virkelig en højlydt brummen, som bare hele tiden er der. Samtidig med det, så går hun og vifter med halen.

Skal vi bare tage det som et tegn på, at hun er glad og har det godt, eller er der rent faktisk noget under skrønerne, og er det normalt, at en kat spinder stort set hele tiden?

På forhånd tusind tak for hjælpen (:

 

Svar:

 

Hej Helene

 

Du kan gå ud fra at din kat har det fint og er glad. Ind imellem støder man på katte som er ligeså “talende” som din, så du skal ikke være bekymret. Heller ikke fordi halen vifter.

Min gode kollega Christina Broch har skrevet følgende om katte som spinder:

Katte har et meget veludviklet kommunikationssystem, hvor det at spinde indgår som en meget væsentlig del. Nogle mener, at kattene oprindeligt spinder for at hunkatten og killingerne kan kommunikere med hinanden meget tidligt i killingernes liv. Således kan killingen – ved at spinde – tilkendegive tryghed og ro til sin mor allerede fra den er 2 dage gammel. Katte spinder med lukket mund, og killingen er derfor i stand til at spinde og die på samme tid. Ofte vil katte, som spinder, lave æltende bevægelser med forbenene, hvor kløerne skiftevis præsenteres fremme og trækkes ind. De fleste store kattedyr, som ikke brøler, kan spinde. Den største og hurtigste af dem alle er geparden, som spinder så højlydt, at det kan høres flere meter væk.

Hvordan opstår den spindende lyd? De fleste ejere oplever kattens spinden, som en slags vibration i strubeområdet, men ingen kender den fulde sandhed om, hvordan lyden opstår. Nogle mener, at det opstår på grund af en øget blodgennemstrømning i den bløde gane, som derved kommer til at vibrere. Andre mener, at det er en nervepåvirkning. ved selve stemmelæben, mens andre igen mener, at det er en frivillig handling styret fra centralnerve systemet. Det sidste betyder, at katten udelukkende spinder, når den selv vil.

Hvad betyder det, når katte spinder?

Alle katteelskere kender følelsen af en varm og tillidsfuld kat, som lægger sig på ens skød og spinder. Det virker afstressende og beroligende på de fleste mennesker.

Men kattens spinderi betragtes af nogle adfærdsforskere, som en måde katten er i stand til at berolige sig selv og andre på i stressede omgivelser. Som mennesker/katteejere skal vi derfor ikke forledes til at tro, at katten altid spinder af velvære.

 

Voksne katte spinder som regel for at vise tilfredshed og tryghed.

 

Meget opskræmte katte kan spinde. Her afslører pupillerne, at katten er bange.

 

Katte med meget alvorlige fysiske skader, som f.eks. benbrud, vil ofte spinde.

 

Ældre syge gamle katte spinder ofte.

 

Hunkatte spinder ofte i forbindelse med fødsler.

 

Det er også rapporteret, at katte spinder i tidsrummet lige før de dør, hvilket nogle forskere tillægger en euforisk tilstand, sammenligneligt med den sindstilstand, nogle mennesker oplever lige før døden.

 

Katte spinder også i kommunikation med andre katte, sandsynligvis for at videregive information om, at de er venligtsindede og ikke ønsker slagsmål.

 

med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

 

Spørgsmål:

 

Hej.

 

Jeg har en schæfer som har betstemt sig for at han ville vil spise noget og han har kastet lidt op. har fået af vide at det kan have noget og gøre med at jeg har en kat der i løbe tid, hans hormoner( han er 11 mdr) eller fordi at vores hun hund lige har fået hvalpe.kan det passe at det er en af de ting der gør han bare ikke vil spise ?

 

Svar:

 

Hej Linette

Ingen af de to årsager du nævner er situationer som kan medføre at din unghund kaster op. Jeg gætter på, at det er snarere fordi han har gået og spist mad hele dagen i stedet for i måltider.

Muligvis kattens mad , eller hunhundens mad eller bare fordi du stiller foder frem som de kan spise af hele dagen. Men – som sagt er det kun et gæt. På apoteket kan du købe en pasta som hedder Zoolac og som er fantastisk til at kurere fordøjelses forstyrrelser – også diarre.

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Jeg har en kanin, som et stykke tid har haft lidt øjenbetændelse.

jeg har været inde på internetet og søge om hvad man skulle gøre, og det jeg fandt frem til var at man skulle lave noget saltvand, og dyppe en vatrondel i det, også duppe rundt om øjet.

Men vis det passer hvor meget salt skal der så bruges? :)

 

Svar:

 

Hej Alberte

Du må endelig ikke lave din egen saltvands opløsning. Den skal være præcis med 0,9% salt – og den skal være sterilt fremstillet – så hold dig fra “hjemmekogeriet”. Du skal gå på apoteket og købe noget sterilt øjenbadevand – som hedder “Boraks øjenbadevand”

Du skyller øjet 3 gange dagligt – og hvis det ikke begynder at hjælpe i løbet af 3 dage – så skal din kanin en tur til dyrlægen da der kan være forskellige årsager til øjenbetændelse – f.eks. rod indvækst i øjenhulen af kindtænderne i overmunden.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej Dyrlæge

 

Jeg har en multi-allergiker hund, dvc. både div. indhallation allergier med kryds reaktioner på forskellige fødeemner. Efter blodprøve, hypo-vaccine, sterilisation og foderskift til et specialfoder har alt været fint i ca. 4-5 år. I de sidste 1½-2 måneder har hun igen haft en reaktion, dyrelægen har været inde over for hun kløede hul og fik betændelse i et par af sårene. Alt det er på plads og medrol “kuren” er nu slut. Min mistanke var en reaktion på gluten, jeg ved hun overhovedet ikke tåler dette og hun har desværre haft masser af mulighed for, at spise brød ude som andre har smidt ud til fugle og dyr. Hun er nemlig begyndt at klø sig igen!

 

Hun lider meste af: støvmide, lagermide og birkpollen allergi, det var disse hun blev vaccineret for. Hun har også en del græs allergier og alt dette gør, at jeg så vidt muligt holder hende fra bælgfrugter og andre ting som kan indeholde pollen/urter. Jeg ved med sikkerhed at hun reagere/krydser på noget mælkesyre bakterie og på gluten.

 

Mit spørgsmål er nu: Hun får ingefær pulver hver dag + Flexvital + gulerødder og så hendes alm. hypoallergenic foder.

Det første for hendes gigt (hun er 9½ år) og gulerødder for mæthed, er der noget i dette som får dine “alarm klokker til at ringe” mht. allergiske reaktioner ?

 

Svar:

 

Hej Karina

Meget kan være sket i løbet af de sidste 4-5 år hvor hun har klaret sig fint efter at være blevet diagnosticeret for sin allergi og efterfølgende “vaccineret” = desensibiliseret. Det lyder som om hun er blevet ramt af endnu flere allergi fremmende allergener – så en allergitest igen kunne være et af mine bedste forslag. Teoretisk er de sidste 6 uger tidspunktet for hvornår lopperne igen begynder at røre på sig efter vinter kulden. Så du skal også være sikker på at det ikke skyldes loppe allergi. Hvis der er noget i hendes foder – eller andet – der kommer ind igennem munden og ind i hendes tarmsystem – så burde du holde en pause med det i 5-6 uger (f.eks. kan ingefær være stærkt allergi fremkaldende). Al kløende hud er som regel tør hud – så vinterkulden kan også have spillet ind i symptom billedet. Da vi ikke kan anvende fugtigheds cremer og lotions – så brus hende i stedet over 1 gang om dagen og tør hende med et håndklæde. En blanding af 4 dele hvedekimolie og 1 del lakseolie (ikke fiskeolie) som gives i form af 1 teskefuld pr. 5. kilo hund dagligt har også en god chance for at eliminere kløen.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Kommentarer

  1. Karina

    Mange tak for dit svar.

    Jeg var ikke klar over det med Ingefær og vil stoppe i 1½ måned, for at se om der er nogen ændring.

    Hun har også fået 2. gange loppekur (skal snart have den 3.) selv om jeg ikke har kunne finde nogen på hende og alle tæpper, dyner mv. har været en tur forbi vaskeriet. Lige pt. ser det ud til at “komme og gå” med hud generne men i mild grad, dog kan jeg se at træ-pollen er sat ind og at hun er begyndt at fælde så næsen løber og huden er begyndt at vise lidt skæl.

    Jeg vil forsøge med de olier du forslår også i 1½ måned og bliver det alligevel ved, vil jeg snakke med min dyrlæge om en ny blodprøve.

    Venlige hilsner,
    Karina.

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Kan en kat få orm af at spise mus?

Min gamle kat Karla har taget 4 mus de seneste måneder og jeg mistænker hun kan have fået orm..

Mine katte er indekatte og kan ikke komme til noget, samt de månedligt får loppemiddel i nakken…Har aldrig observeret lopper på dem..Så derfor mistænker jeg jo de mus hun har taget i køkkenskabet..

VH Maibritt

 

Svar:

 

Hej Majbritt

 

Ja, det kan den og her er bændelorm de almindeligste. Mus kan også indeholde salmonella bakterier og Loppe bid kan også overføre bændelorm – men som du skriver er det nærmest usandsynligt. Du skriver at du mistænker at din kat har orm – men du skriver ikke hvorfor.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Jeg har en dansk svensk gårdhund. Han er nu 6 år han blev overfaldet af en anden hund da han var knap et år. Problemet er nu at han bliver aggresiv når der kommer andre hunde. Har gået til hunde træning med ham. Men han er aldrig kommet sig over det. Han er normal en stille hun der elsker at blive snakket med og elsker børn. Det er kun når han er i snor. For kan godt have ham med hjem til andre der har hunde. Men han er nervøs når det er hunde han ikke kender og så holder han sig meget til mig.

 

Svar: 

 

Hej Anette

Ja efter et sådant overfald og uden mulighed for at hjælpe ham med en krise psykolog, så kan jeg godt forstå at han har udviklet et aggressivt sind overfor andre hunde på jeres gåture. Du skriver ikke hvad dit spørgsmål går på – så jeg gætter på at du vil spørge om der er noget man kan gøre ved et sådant problem. Rent opdragelses mæssigt kan du forsøge at holde hans opmærksomhed fokuseret på noget helt andet når I skal passere en anden hund på jeres gåtur. Evt med godbidder. Hav hele tiden øjenkontakt med ham. Han skal stoppes inden han når at blive hidsig. En sidste mulighed kan være at få ham kastreret.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Kommentarer

  1. mere aggeressiv efter kastering

    hej
    jeg har en dansk-svensk gårdhund nu 4½ år nu fik ham som 1½år han har været igennem meget med tæsk.brændt.og hængt op i seler og været hjemløs i 3mdr,han har været meget aggressiv på andre hunde især hundehvalpe og hanhunde.han har fået hundehealing hvilket hjalp ham rigtigt meget.og han kunne lære og lytte også til træning og gå pænt osv.nu er ham så blevet kasterieret pga hans aggressivtet og det er 1½ mdr siden,men men siden er han blevet mere aggressiv og alt hvad han har lært før hen og kunne er han totalt ligeglad med og han lystre slet ikke hverken i snor/fri og kommer ikke når jeg kalder
    hvad er der sket med ham psykisk og fysisk!!!
    kan du hjælpe mig der og kan jeg gøre noget selv

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Har en hun killing på ca 9 mdr. som er god til at tisse på gulvet ved siden af hendes kattebakke. er der noget vi kan gøre for at lære hende at det skal hun ikke. (hun bruger også kattebakken. det mest når vi ikke er hjemme hun gør det på gulvet) vil desuden også høre om det er normalt med lidt mere rødt tis, når hun er ved at være i løbetid?:)

På forhånd tak.

 

Svar:

 

Hej Camilla.

Det er ikke normalt med rødt tis – så hele miseren kan skyldes at hun har blærebetændelse eller urinvejssten. Det er det første du skal finde ud af – og det foregår hos dyrlægen.

Katte er meget renlige dyr, og hvis kattebakken ikke bliver hyppigt tømt og udskiftet med nyt kattegrus – så kan katte vælge at tisse udenfor bakken. Men det gør katte også hvis de har blod eller bakterier i urinen. Sørg derfor for at kattebakken er “helt frisk” når familien forlader hende hjemme.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Halløj.

Jeg vil høre : jeg har to katte fra dec 08. Det er fra eget opdræt. Jeg gik af med missemor sidste år ved denne tid pga flytning til mindre bolig så synes ikke det var optimalt med tre katte. Nu står jeg så med flyttekasser igen og skal flytte i hus her på fredag.  Samtidig har kæresten og jeg købt en hvalp som vi får lørdag aften. Spørgsmålet er så hvordan jeg får de tre til at kunne komme til at enes bedst muligt. Kattene er MEGET sociale. De vil helst ligge hos os hele tiden og er meget kontaktsøgende. De er indekatte og det vil de blive ved med at være. De har aldrig set en hund før men har været på ferie flere gange hos mine forældre som har en stor gammel hankat – og de virker alle tre til at være nogenlunde venner.  Det jeg er nervøs for er at kattene/hunden begynder at gemme sig. Vi vil jo gerne have at alle tre husdyr bliver bedste venner.

Vuf miau Catiinka og alle dyrene (: 

 

Svar:

 

Hej Catinka

Jeg har givet min besvarelse til dig overskriften: “2 katte møder hundehvalp i nye omgivelser” Måske kan dette være den helt rette løsning, for ingen af kattene endsige hunden burde give vanskeligheder vi at være “territorial krævende”. Og dette er oftest det allerstørste af problem omkring forskellige dyr og dyreracer som ikke kan finde ud af at leve sammen under samme tag.

 Men dit nye hjem bliver jo nye omgivelser for dem alle tre. Det som jeg er mest bekymret for er, om hvalpen i sin kådhed og legesyge kommer til at skræmme livet af dine søde små katte. Eller om de er så “skarpe” at de giver ham en klo eller 2 – hvorefter de fleste hundehvalpe forstår budskabet: “hertil og ikke længere”.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Kan min kat være allergisk overfor røg? Hendes øjne har i de sidste 3 uger nogle gange rendt i vand, hun har altid haft lissom søvn siddende i øjnene, og hun kommer årligt til dyrlæge for at blive vaccineret og tjekket op på og dyrlægen har aldrig kommenteret det. Men nu har jeg altså fået en kæreste som ryger og i starten var der intet, men nu er han her langt oftere end i starten af vores forhold, så kan det være røgen der generer hendes øjne? Det skal lige tilføjes at jeg har fået en killing på ca 4½ måned, hvis yndlings hobby er at angribe hende når han gerne vil lege og han hoppe direkte op på ryggen af hende for at overraske. Så kan han have haft ramt hende i øjet?

Håber at få svar, på forhånd tak :)

Betina

 

Svar:

 

Hej Betina

 

Ja, røg kan irritere katteøjne lige så vel som at røg kan genere menneskeøjne. Naturligvis kan killingen også forårsage beskadigelsen – men her er der oftest tale om 1 øje og ikke dem begge. Prøv i første omgang at skylle øjet med boraks øjenbadevand (fås i håndkøb på apoteket).

mvh Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej!

 

Jeg har en dejlig mops på 2½ år.

Hun er sund og rask og fejler intet og har aldrig gjort det.

MEN jeg har fundet en mærkelig patvorte på hende! Hun har 8 helt normale patter, og så har hun 2 mere, den ene er der næsten ikke, det er nærmest en hudflab, men så er der en hvor der er et hul ind i huden på hende (opdagede den igår) og når man tager fat under og klemmer lidt på den kommer der noget ud som ligner selve patvorten? Men den ser meget mislykket ud..

Hvad er det? Er det noget jeg skal til dyrlægen med eller skal jeg lade den være?

Skal lige siges jeg rensede den med brintovilte igår da der sad en masse brun snavs derinde i..

 

Svar:

 

Hej

Et vedhæftet billede ville have været hel fint at stille en præcis diagnose ud fra.

Nu kan jeg bare gætte – men mit bud er at det er et ekstra sæt uudviklede dievorter hvoraf den ene krænger indad. Sædvanligvis vil et sådant tilfælde ikke være til nogen skade for hunden. Kun hvis der opstår betændelse bør man overveje om at få “vorten” fjernet.

 

mvh Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Jeg har en søster som gerne vil have fisk, og hun køber et akvarie. Jeg har ikke styr på hvilket akvarie det er, men jeg vil gerne høre om en gubbi fisk kan leve i et akvarie uden pumpe eller ilt. Jeg har hørt at de kan leve fra 3 dage op til 6 år, men det er meget forskelligt. jJeg har ikke lyst til at tage chancen fordi jeg syntes det er dyreplageri, så nu vil jeg lige høre dig. Jeg har også hørt om noget der hedder en ilt sten, så hvad skal jeg gøre?/Tilde

 

Svar:

 

Hej Tilde

Jo flere fisk der er i et akvarium – desto mere ilt forbruger de. Derfor kan man sige: “desto flere fisk desto større akvarium”. Men man kan ikke sætte regler for præcis hvor mange gyppyer der må være i et 10 liters akvarium. Det afhænger nemlig også af antallet af vandplanter og alger (visse alger bruger ilt). En guppy som mangler ilt vil sædvanligvis svømme i vandoverfladen og slubre luft ind med munden. Men det er ikke nødvendigt at det skal komme dertil. En lille ilt producerende vandpumpe samt et filter til at absorbere alle de affalds stoffer som findes i akvarievandet er ikke så dyre og en god investering. Husk at en guppy er en “familie fisk” som ikke trives godt hvis den er alene i et akvarium.

 

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Sjove lufteture

Hunden skal luftes – det ved vi alle. Men det er også vigtigt at give hunden sjove oplevelser og udfordringer og du kan sagtens indlægge små øvelser på den daglige gåtur.

 

Alle hunde skal ud på daglige ture for at trives optimalt. De skal have lov til at strække benene og snuse nye til spændende dufte. Det er vigtigt at man ikke altid går de samme ruter, da hunden har brug for nye dufteindtryk. Skift derfor imellem hvor du lufter og kør eventuelt nye steder hen indimellem. Start altid gåturen med at lade hunden besørge og snuse til duftene. Når hunden har ’snuset af’ og måske lige fået strakt benene i en rask galop, så kan du indlægge små, sjove øvelser.

 

Mad på lufteturen

Det er altid en god idé at have mad med på lufteturen. Dels er det vigtigt i forhold til at træne indkald og dels er det vigtigt at have godbidder til øvelserne. Nogle hunde er glade for deres tørfoder og så kan du bruge det på gåturen, mens andre har brug for lidt bedre belønninger. Du kan eventuelt tage en del af hundens madration med, kaste den ud på et lille område med græs og så lade hunden søge efter maden. Du kan også gemme godbidder i træer eller krat.

Du kan indlægge små lydighedsøvelser på turen. Brug 5 minutter på at træne lidt sit, dæk, indkald eller andet. Du kan også træne sjove tricks på gåturen som ’rul rundt’ eller ’giv pote’.

 

Balance og motorik

Hunde trives med at bruge deres krop og det betyder også at det er sundt og godt for dem, at få udfordret deres motorik og balanceevne. Store sten eller træstammer er perfekt for hunden at klatre på. Sørg for at hjælp din hund og støt den, så den ikke bliver usikker. Og sæt aldrig din hund i en situation, den ikke kan håndtere. Lad hunden stå med forpoterne på en træstamme og gå sidelæns, træn sit på en sten eller lad den gå slalom imellem træerne.

 

Leg

Jeg er stor tilhænger af, at vi skal lege med vores hunde. Tag altid et stykke godt legetøj med på turen og leg med hunden i små intervaller. Boldkast i lang tid er ikke en god idé. Så får du en hund, der er stresset og har svært ved at falde ned. Men boldkast og ruskeleg i små intervaller er fint. Ved at lege med din hund giver du også dig selv værdi. Det vil sige, at du bliver langt sjovere at være sammen med for din hund. Hvis din hund ikke er glad for at aflevere, så sørg for altid at have to stykker legetøj magen til hinanden, så du har noget af tilsvarende værdi at bytte med.

 

Drop mobilen

Jeg ser rigtig mange hundeejere, som bruger lufteturen med hunden til lige at få sludret med vennerne eller veninderne over mobiletelefonen. Tænk på at gåturen er den tid, hvor din hund og dig har det sjovt sammen. Det skal ikke bare være noget ’som skal overstås’. Det skal være kvalitetstid – og det er det ikke, hvis dine tanker er et helt andet sted.

 

 

Rigtig god gåtur!

Kommentarer

  1. Jesper Lykkebo

    En bold med eller finde en pind og kaste med er lykken, oveni kaster jeg med mellemrum nogle godbidder han både skal løbe efter for at få dem, men også bruge sin lugtesans for at finde dem…:))

Skriv en kommentar

Stop med at gø!

Det kan være mildest talt møgirriterende med en hund der gør meget. For slet ikke at tale om, hvor irriterende det kan være for naboerne.

Det er meget individuelt fra hund til hund og fra race til race, hvor meget ’vov’ der er i hunden. Nogle racer er avlet til at gø meget og vedvarende, mens andre fra naturens side ikke har meget lyd. De typiske racer, der kan være meget gøende er eks. Mindre selskabshunde og tempelhunde, visse hyrdehunde og visse jagthunde og vagthunde. Har man en hund, der er genetisk disponeret for at gø meget, kan det være svært at træne hunden til at være stille, men man kan nå langt med målrettet træning.

Hjemme hos mig må mine hunde godt gø. De gør eksempelvis, når det ringer på døren. Det betragter jeg som helt naturligt og det er fint med mig. De må tilgengæld ikke gø, når de er i haven. Jeg har altså sat helt klare regler op for, hvor meget ’vov’ jeg accepterer og træner efter dette.

At gø i kor

Det er ikke sikkert, at alle hundeejere er bevidste om det, men det sker faktisk ganske ofte, at vi ejere gør i kor med vores hunde. I hvert tilfælde hvis du spørger hunden. Det der nemlig ofte sker, når vi hundeejere bliver irriterede over, at hunden larmer, er at vi råber af hunden. Det kan godt være, at vi gør det, for at få hunden til at stoppe larmen – men hunden vil ofte opfatte det som om, at vi gør sammen med den og derfor fortsætte eller måske gø endnu højere.

Det er bedst, at aflede hunden inden den overhovedet går i gang med larmen. Det vi skal aflede hunden med, skal naturligvis være mere spændende end selve handlingen ’at gø’. Det kan være tørfoder, godbidder eller måske legetøj. Timingen er altafgørende. Hunden må bestemt ikke koble selve belønningen med det at gø, for så har vi opnået det stik modsatte. Derfor skal belønningen gives når hunden er stille.

Gøen i haven

Mange hundeejere har især problemer med, at hunden gør i haven. Jeg anbefaler helt klart at vi ejere følger med ud i haven indtil hunden er helt tryg ved haven. Jeg ser nemlig ofte, at gøen i haven hænger sammen med, at hunden er utryg eller føler den skal ’pass på’ haven.

Et anden problem med gøen i haven, er hvis hunden gør af mennesker eller hunde, der går forbi. For hver eneste gang hunden gør af fodgængere, posten eller andre hunde – så forsvinder de jo (fordi de fortsætter med at gå). Derfor virker det at gø – altså, hvis du spørger hunden! Det er derfor meget vigtigt at sætte aktivt ind, så snart du oplever problemet. Gå med i haven og beløn din hund for at være stille.

Det kan være nødvendigt, at have hunden i snor i haven i en periode, hvis den har tendens til at ’patruljere’. Sørg for at lave en masse sjove ting med din hund i haven, så den får fokus på noget andet end at gø. Det kan være, at træne lidt tricks, lave fodersøg på græsplænen eller noget helt tredje.

En grund til at hunden gør i haven, kan også være, at den rent faktisk keder sig. Så har man problemer med sin hund – hvadenten det er gøen eller noget andet – så er det en rigtig god idé at overveje hvor aktiv ens hund er, og om det er en idé at lave flere aktiviteter sammen. En understimuleret hund har meget mere tendens til at være gøende

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej :)

Vi har en beagle tæve på snart 2 år. Hun elsker og gå ture og i det hele taget at komme med familien på tur.

 

Vores problem er hun skammer sig/ikke kan lide sin gåsele eller snor. Hun har aldrig hendes sele på til dyrlæge, da hun ikke skal forbinde den med noget ondt. Men når jeg siger vi skal ud og gå hopper og springer hun af glæde men ligeså snart jeg finder snor og sele frem stikker hun halen mellem benene og går ind i sin kurv eller et hjørne med hovedet kiggende ned i gulvet. Som om hun skammer sig frygtelig meget. Selen sidder fint på hende. Hvorfor denne adfærd og hvad skal vi gøre for at det bliver bedre?/Karina

 

Svar:

 

Hej Karina

 

Et sådant spørgsmål kræver som regel endnu flere spørgsmål for at jeg kan forklare hvad årsagen er til hendes opførsel og om hun på et tidspunkt har fået et psykisk traume. De fleste hunde opfatter gåture som noget positivt – så under alle omstændigheder skal du få hende til at forstå at der er noget positivt forbundet ved at få sele på. Godbidder er et godt lokkemiddel. Bær hende ud i bilen – kør et stykke væk og sæt selen på hvorefter I følges ad hjem. Du kan også lade hende gå med selen et stykke tid derhjemme, så hun i starten må vænne sig til at selen er en del af hendes daglige tilværelse. Jge fik ikke lige fat på om du anvender en Flexi Line – hvis ikke kan du prøve den. En flagsnor i selen i begyndelsen er også lønsomt på ture med “sikre områder” hvis hun ikke kan lide at være alt for bundet.

 

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

 

Jeg har en Cavalier King Charles Spaniel tæve på 1½ år. Vægt 9,5 kg. Steriliseret.

 

Problemet er den engang imellem ikke vil støtte på venstre bagben. Jeg troede det var fordi den havde en lille revne og der kom sand/grus/sne i det, da problemet først opstod da hun havde været ude og tisse i haven. Derfor rensede jeg poten og holdt øje med evt. betændelse eller forværring. Når hun skulle ud, smurte jeg honning på inden hun fik en ballonsko på.

Dette gjorde jeg i knap 1 uges tid og hun har efterfølgende i 14 dage ikke haltet eller haft gener.

 

Idag hvor hun legede indenfor, da ville hun pludselig ikke støtte på benet igen. Hun kom op på bordet og jeg undersøgte benet/poten men kunne intet se. Hun sad så hos mig i 5 minutter hvorefter hun hoppede ned og legede videre…! Da kunne hun godt støtte på benet.

 

Vi har fliser og glat trægulve i hele huset. Kan hun have forvredet benet? Jeg troede i starten at det var en lille revne i den ene trædepude, men nu har hun  jo efter 14 dage igen ikke ville støtte på benet og da var hun jo indenfor, så hvad kan det så være?

 

Svar: 

 

Hej Lone

 

Jeg tror at din hunds bagben ind imellem låser sig fast fordi hun har en løs knæskal. Man kalder det for “Patella luxation” (patella = knæskallen). Knæskalle smutter ind og lægger sig på indersiden af knæleddet hvorved leddet låses indtil benet strækkes og knæskallen glider på plads igen. Din dyrlæge kan let konstatere om det drejer sig om en løs knæskal. I mange tilfælde behøver man ikke operere hunden hvis den ikke er plaget af at benet alt for ofte låser sig fast.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Kommentarer

  1. Lone Gasberg

    Hej igen :)

    Du havde ganske ret….
    Hun var forbi dr.dyr. i mandags og han kunne hurtig konstatere at hendes knæskal er løs – så meget at han anbefalede en operation, da han kunne flytte den frem og tilbage.

    Så nu skal hun under kniven den 22.03.2012 for vil ikke risikere det sætter sig til slidegigt.

    Jeg undre mig blot over det først kommer nu hvor hunden er 1½ år. Må erkende at de skulle have været vacc. i november, men da var vi midt i en flytning og så glemte jeg det. Men de er nu blevet tjekket + vacc. samtidig med Bonnies mor blev steriliseret i mandags :)

    Mvh. Lone Gasberg

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Jeg har en kat som kom ind den anden dag, og havde slået den ene bagpote. Vi kunne så se, at den ene negl er flosset helt op. Han er dog begyndt at gå lidt bedre på den, men humper stadigvæk på den. Kan vi gøre noget, eller skal det gå i sig selv igen? Han ligger og renser poten rigtig meget./Berit

 

Svar:

 

Hej Berit

 

Hvis det er som du siger at neglen er flosset og ikke flækket og at han har slået bag poten – ja så vil det gå over af sig selv. Hvis han derimod har flækket neglen og eller har et fremmedlegeme i bag poten eller har haft en katte klo inde i trædepuden fra en slåskamp med en lokal byld dannelse inde i trædepuden, ja så er der behov for professionel hjælp herunder antibiotika hvis der er betændelse eller en skjult byld. En kat som har betændelse herunder bylder vil oftest have feber – hvilket vil sige en temperatur over 39,0 grader celsius – så hvis du selv kan tage hans temperatur – så kan du få et fingerpeg om i hvilken retning diagnosen skal søges.

 

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

Jeg har en skøn labrador blanding på ca. 5 år, jeg er lidt bekymret da han er begyndt at hikke en del. Hvad kan det skyldes?/Heidi

 

Svar:

 

Hej Heidi

 

Hvis hunde hikker skyldes det ofte “vandrende” spolormelarver (når de passerer mellemgulvet). Prøv at give ham en ormekur. Mange – ofte slanke eller magre hunde hikker også efter de har spist eller drukket koldt vand

 

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Jeg har et spørgsmål angående, at jeg har en hunhund på 8 og hun har fået en underlig vorte eller hvad det er en hudflap, der rent faktisk ligner et bryst ved siden af hendes brystvorte?

Hun har også fået en på benet??Hvad kan det være???

mvh mette 

 

Svar:

 

Hej Mette

 

Det er med al sandsynlighed “stilkede vorter” som du beskriver. De er som regel godartede og skyldes et virus – mener man. Hvis de generer kan dyrlægen forholdsvis nemt bortoperere dem – eventuelt i lokal bedøvelse.

 

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Min ene kat har fået sådan noget hård hud på den ene trædepude under en klo. Det ligner nærmest en klo af hård negl. Hvad skal vi gøre ved det? Kan vi selv klippe det af? Skal vi lade det være, eller skal han til dyrlægen? Det generer ham ikke, og han er indekat.

 

Svar:

 

Hej Jeanne

Det kunne lyde som en reaktion efter en neglerodsbetændelse. Hvis det er på en forpote kan det også være reaktionen efter en slåskamp (at den anden kats negl har ramt lige der). Kan du ikke sende et billede til  bestfriend@bestfriend.dk med henvisning til mit svar her. Så kigger jeg på om det er noget I behøver at gøre noget ved.

 

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Jeg har en kat der tro den er en hund hvordan for jeg den til og blive en kat igen. Og hvordan får jeg mine katte til og lade være og bide mig./Susanne

 

Svar:

 

Hej Susanne

 

Jeg går ikke ud fra at du mener din kat opfører sig som en hund fordi din kat er begyndt at gø? Nå men spøg til side – jeg gætter på, at dine katte bider dig og at det er derfor du opfatter det som “hunde adfærd”. Men fænomenet “katte bider mennesker” eksisterer faktisk og ses oftest når kattene bliver over kåde mens man leger med dem. Men det kan også forekomme helt uden varsel. Katte har jo instinkter for at bide sig fast når de fanger et byttedyr – og her er det så dig som bliver byttedyret om det så er i alvor eller leg. Kastration og sterilisation kan nogen gange afhjælpe problemet – men ikke altid.

 

Så må du ha fat i vandpistolen så du kan forsvare dig. Katte hader vand – så måske kan det afskrække dem. Ellers findes der udmærkede bøger om adfærdsproblemer som bl.a. kan lånes på biblioteket. Held og lykke.

 

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Kan en chihuahua blive for lille, til at det er forsvarligt (og “sikkert”) at få hvalpe på hende?/Louise

 

Svar:

 

 Hej Louise

 

Ja, en Chihuahua kan faktisk blive for lille – men alting er jo relativt, så valg af en tilpas lille hanhund kan mindske risikoen. Din dyrlæge kan tage billeder af hunhundens bækken som kan give dig et fingerpeg om du tør vove det. Endeligt findes der jo altid muligheden for et “planlagt kejsersnit” så I ikke løber ind i fødselsproblemer.

 

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej Kim

 

Jeg har en 3 årig golden retriver. Da jeg fik ham boede jeg sammen med min nu ekskæreste.Daa vi flyttede fra hinanden for ca. et år siden kunne ingen af os undvære ham så han er blevet “delebarn” , så han er på skift 14 dage af gange ved os hver. Det jeg gerne vil vide er om det kan stresse eller forvirre ham ? Han ødelægger ikke noget når han er alene og han virker altid glad, men han har sværet ved at ligge stille og går med en over alt i huset hvis man rejser sig op. ( vi går masser af ture med ham hver dag, hos os begge). Vi vil som sagt ikke undvære ham nogen af os, men hvis det ikke er godt for ham med det flytten frem og tilbage er vi enige om at ham skal bo fast ved mig…

 

Er det dårligt for en hund at være “delebarn”? 

 

Mvh Anita

 

Svar: 

 

Hej Anita

 

En interessant problemstilling du der rejser spørgsmål omkring.

 

Jeg går ud fra at du og din ekskæreste ikke har planer om at flytte sammen igen. Mange ægteskaber holdes jo sammen på grund af børnene (og hundene) – men dette “gode råd” er der nok ingen af jer som synes om. Mit svar vil derfor være noget anderledes men ganske enkelt. Hvis han opfører sig utrygt hos én af jer – så er det den anden som skal have ham. Hvis han f.eks klistrer sig til dig viser han dig samtidig at han er bange for at du vil gå fra ham i den 14 dages periode hvor han er din hund – og hvis han ikke gør det samme hos din eks. kæreste – ja så et det dig han trænger mest til. Nå vi ser bort fra det følelsesmæssige i at have 2 ejere – og hvis vi udelukkende koncentrerer os om de fysiske rammer så er der intet til hinder for at hunde kan føle sig trygge i 2 hjem – blot de har et mønster de kan regne med – og det er jo netop de rammer I har sat op med 14 dage det ene og 14 dage det andet sted. Det samme gælder når en hundefamilie skifter opholdssted nogenlunde regelmæssigt f.eks fra hus til sommerhus og tilbage igen.

Håber det satte nogle tanker i gang.

 

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Jeg har en kat på 3 år som uanset hvad ikke kan tage på. Hun er blevet undersøgt for næsten alle sygdomme der kan skyldes hendes undervægt men fejler ikke noget. Nogen gode råd til at få hende til at tage på i vægt? hun får dagligt godbidder og et proteinrigt foder samt malt og gærtabletter.

 

Svar:

 

Hej Camilla

Jeg har mindst lige så mange spørgsmål til dig som du har oplysninger til mig.

 

1: Har det altid været sådan eller er det begyndt på et bestemt tidspunkt?

2: Er hun steriliseret

3: Er hun blevet undersøgt for alle typer orm og hjertelidelser og stofskiftehormoner?

 

Som du sikkert kan forstå kan det være utroligt mange ting og jeg ved end ikke hvad hun er blevet undersøgt for. Jeg nævner i flæng nogle af de kendte årsager:

1: Overproduktion af stofskiftehormon

2: Hjertelidelser

3: Forskellige ormetyper

4: Sammenvoksninger efter sterilisation eller permanent navlestreng (den som går fra leveren til navlen).

5: Lidelser i tarmsystemeyt som påvirker fordøjeligheden.

 

Jeg vil tilråde dig et foder som indeholder mindst 22% fedt og 32% protein. Hvis det ikke virker, så skal du bede om en henvisning til et af landets ypperligste dyrehospitaler – f.eks Karlslunde Dyrehospital. For selvfølgelig findes der en forklaring.

 

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Har en kat på 4 år nu. De første par år var hun selv med mig. Men så prøvede jeg at få en anden kat så hun ikke følte sig så ensom når jeg skulle på job. Men hun trak sig bar helt væk fra mig. Hun lagde aldrig ved mig mere.  Og prøvede med en killing os men det var det samme. Og da jeg så prøvede med en hundehvalp osse lagde hun sig i en vindueskarm og der boede hun nærmest.

 

Hvad kan jeg gøre for at min kat ville kunne med andre dyr ? Fordi vil gerne have en hund engang men vil heller ikke “miste” hende . Ville det hjælpe at gøre hende til en ude/inde kat ?/Jodina

 

Svar:

 

Hej Jodina

 

Betyder det at du har 1: anskaffet en anden kat for selskabets skyld – uden det virkede for dernæst 2: At anskaffe en killing – uden at det virkede for dernæst 3: at anskaffe en hundehvalp – uden succes. Du taler om at anskaffe dig (yderligere) en hund – så jeg går ud fra at du ikke har alle de dyr længere. Hvis du har, så forstår jeg faktisk godt at din kat reagerer som den gør. Du spørger mig om du skal gøre hende til en ude og inde kat så her går jeg ud fra at hun aldrig har været ude? Din kat opfatter sit hjem som sit og dit – og ingen andres – så hvis hun er dybt frustreret og samtidig låst inde som inde kat – så synes jeg, at du skal give hende chancen for at sige fra og finde en anden familie og en anden bopæl, hvis det er det hun har behov for. Hvis hun vælger at blive – så et det et valg hun selv har truffet – og så bliver hun med al sandsynlighed “mildere”. Husk at hun skal være steriliseret.

 

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Kommer kaniner i brunst ?

Om ja, hvornår og hvor længe ? Har prøvet at søge efter det på nettet, men der kommer både svar frem, så som “kaniner kommer ikke i brunst, men at de er et af de få dyr som har det der hedder; inducceret ægløsning” Og et andet sted skriver de at kaniner kommer i brunst hver 17. dag.

Jeg håber du kan give mig det rigtige svar (:/Runa

 

Svar:

 

Hej Runa

 

Ja, det kan være svært at forstå, men faktisk er alle de oplysninger du har fået korrekte men kun en del af sandheden som er: Kanin hanner er i brunst hele tiden. Kanin hunnens brunstperioder løber over en periode fra 4-17 dage hvor hunnen er parrings villig. Efterfulgt af en 2 dage hvileperiode hvor efter brunstperioden starter igen. Så hun er “næsten” i brunst hele tiden. Selve parringen udløser en ægløsning hos hunnen – så her er der “full house” dvs en næsten 100% garanti for drægtighed hvis hunnen er blevet parret. Selv under drægtigheden kan hunnen være i brunst og med en maksimal brunst 26-29 dage efter fødsel. Brunstperioden bliver svagere i vinterhalvåret og aftager med dagslængden (dagslyset).

 

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Min kat pisser på væggene inde i soveværelset når man skal til at sove og det er sket en gang før, men det varede kun i 2 dage. Denne her gang har han gjort det i over en uge, og vi aner ikke hvordan vi får ham til at stoppe igen. Han larmer også om natten når vi går i seng, og det har varet lige så længe – altså han råber nærmest i stedet for at tale så vi får næsten ingen søvn fordi han pisser på væggene og råber når vi prøver at sove. Håber du kan hjælpe for vi er ved at blive vanvittige./Birgitte

 

Svar:

 

Hej Birgitte

 

Det du beskriver er helt naturligt.

Her i Januar / Februar hvor dagslængden er i stærk tiltagende begynder kattenes første og største brunstperioder. Katten udenfor er vilde af brunst – hunnerne for at blive parret og hannerne for at finde en hun han kan parre. Hannernes behov for territorial markering er særligt stor i disse tider og mangt et slagsmål kan høres på lang afstand.

 

Hunnerne mjaver så det lyder som et barn som græder eller bliver pint – og hannerne udstøder voldsomme skrig for at skræmme de andre hanner eller imens de slås. Markering af deres domæne = ejendom sker ved at hankattene strinter (“pisser”) langt op ad træer og buske – og hunnerne strinter ligeså for at vise at de er i brunst. Og da de fleste katte er nat dyr – så er det om natten at vi mennesker bliver forstyrrede i vores søvn. Og hele det scenarie oplever du i dit soveværelse, fordi du har en kat som ikke kan komme ud og som ikke er kastreret og som trænger til at blive kastreret eller alternativt til at komme ud. Hvis du intet foretager dig, så kan du/I belave jer på, at han fortsætter med denne naturlige køns adfærd i meget lang tid.

 

Med venlig hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej.

Jeg har en langhåret kat men hun har fået en hår knude ved benet. Ikke noget som genere hende men har prøvet at børste den ud men lykkes ikke . Hvad skal jeg gøre . Og har han kat som har lidt agtige fedt knuder under maven , hvad skal jeg gøre ved det. Han er kasteret. /Jennifer

 

Svar:

 

Hej Jennifer

Langhårede katte som ikke regelmæssigt bliver børstet kan danne filterknuder som du ikke selv skal binde an med. Det er synd for katten, for det svarer til at du snor dit hår indtil det begynder at trække i huden – og det kan gøre rigtigt ondt. Du skal opsøge en “hundefrisør” som kan klippe knuden op med noget jeg mener hedder en effilersaks. I svære tilfælde skal katte bedøves – og så er det hos dyrlægen det i stedet skal foregå.

Med hensyn til din kastrerede hankat – så ses det ind imellem efter kastrationer og sterilisationer, at stofskiftet ændrer sig og at hannerne og hunnerne derefter udvikler  fedt “puder” under maven som kan strække sig helt ned til lysken. Hvis det generer kan disse fedtpuder bortopereres – og hvis ikke – så skal du anvende et foder med omkring 32-34% Protein og 12-14% fedt for at puderne ikke bliver større.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hvordan får jeg min chihuahua hvalp på 5 mdr til at spise ??? Hun sulter sig selv flere dage hvis hun får tørkost./Maj Lis

 

Svar:

 

Hej Maj Lis

 

Din hvalp er snart ikke hvalp længere – da den snart er udvokset.

 

Du kan lave maden selv og komme den i plastik bakker med låg og opbevare den i fryseren. 1  bakke = til 3 dages ophold i køleskabet. Maden luner du i mikrobølgeovnen i ca. 10-15 sekunder. Selve maden består af 1/2 del Kød (hakket – alle slags inklusive lever og hjerte) + 1/4 gennemkogte ris og 1/4 dampede grøntsager (ærter, gulerødder, broccoli). Det hele blendes til det får en grødagtig konsistens og anbringes i dybfryseren. Kødet kan du lave i ovnen i en bradepande. Hæld noget af væske over hele blandingen. Lige inden du servere knuser du en vitamin/mineraltablet som du kan købe i en specialhandel for hunde artikler og giver den mængde som doseringen på etiketten angiver.

Velbekomme.

 

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Min hund har haft hotspots 3 gange, skiftet foder og blevet trimmet mere; men sidst tegnene viste sig, mente dyrlægen, at det var en fyldt analkirtel, der var årsagen,til slikkeriet ved halen,som var begyndt.

Kan jeg selv undersøge,tømme fyldte analkirtlel på hunden ? Jeg forbyggede med at vaske med kløestillende champo, og børste/trimme hunden, lørdag og det var mandag vi var tildyrlægen. Hunden holdt op med at silkke sig våd, uden medicin, efter den havde fået tømt sinne analkirtler, og tjekket pels,da den færder meget. Min hund er en snart 8 år gammel steriliseret tæve, og blanding af sanktberdnert/labrador.

Rie

 

Svar:

 

Hej Rie

 

Allerførst et velmenende råd: du skal ikke trimme en blandingshund som din – det kan være den direkte årsag til hudproblemer som hot spots. Den skal klippes om noget og så skal den børstes og så skal du ikke gøre andet ved pelsen end at give et dagligt tilskud på 15 milliliter Hvedekimolie : Lakseolie i blandingsforholdet 4:1. 

 

Du skal heller ikke prøve selv at klemme analkirtler. Det kan være svært at gøre på den rigtige måde – selv for en dyrlæge. Hotspots er et symptom og ikke en diagnose og der findes mange årsager til at de opstår. Som regel starter det med at det klør i huden visse steder hvorefter hunden begynder at slikke sig og så bliver der varme (Hot) eksem og rødme og betændelse de pågældende steder (Spots).

Bedste behandling er total nedbarbering og lokal daglig rensning kombineret med antibiotika salve eller gel. Ind imellem er det nødvendigt med antibiotika og kløestillende medicin i pille form.

Mange hunde med Hot spots har en underliggende allergi som basis i disse udbrud som ofte finder sted i sommerhalvåret. En hyppig årsag er overfølsomhed overfor okse og svine proteiner. Prøv at mærk hud temperaturen på indersiden af din hunds ører før den spiser og 20 minutter efter. Hvis indersiden af ørerne er blevet varmere og eventuelt også mere røde – ja så er en del af din hunds problemer overfølsomhed overfor et eller andet protein i foderet. Prøv at skifte til et foder som ikke indeholder kødmel – bedst hvis det er baseret på lam og ris.

 

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

hej:) jeg har en pige hund på 9 år, hun er begyndt at tabe pelsen i store totter på ryggen og omkring bagdelen. vi har undersøgt om der var dyr i pelsen, men det var der ikke, og vi er ret sikre på at den får de vitaminer og fedt hun skal have. det er en labrador blandet med border collie, hun fik sidste år omkring fjernet livmoderen, jeg ved ikke om det kan være noget med det. jeg håber i kan hjælpe så min søde hund kan blive rask.

hilsen Merete

 

Svar:

 

Hej Merete

I 9 ud af 10 tilfælde er det loppe bid som udløser allergi og deraf følgende kraftige hårtab, som du beskriver over ryg og omkring bagdelen. Der er som regel slikken og kløe forbundet med denne årsag, og du behøver ikke at kunne se lopperne for at vide om de er eller har været der. Dernæst kan det i sjældne tilfælde være fyldte analkirtler eller gigt i hofterne – men her er hundens slikken årsag til hårtabet som ligefrem kan udvikle sig til eksem og hud betændelse. Endelig kan tilstanden være hormonel. Her er der ingen kløe eller slikken eller irritation i huden som blot er helt bar. Det vigtigste ved hormonelt forårsagede hudsygdomme er at de næsten altid er symmetriske = lige meget hårtab og bare pletter på hver side af ryggen. Mangel på visse hormoner som dannes i æggestokkene som jo nu er bortopererede kan altså være en årsag. Her skal der gives et hormon tilskud – så kommer hårene igen. Så mon du ikke lige skulle ta og besøge din dyrlæge.

 

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Jeg har et marsvin på cirka ½ år. De seneste uger har hun nogle dage virket som om hun har ondt i maven. Når jeg løfter hende eller aer hende ved maven, så bider hun ud efter mig eller løber sin vej, hvilket hun ikke plejer at gøre.

Dagen efter kan hun virke helt normal, og jeg kan få lov til at røre hele hendes mave. Derfor har jeg prøvet at mærke, om der skulle være noget, evt. en knude, men jeg har ikke kunnet finde noget.

Selvom hun nogle dage virker, som om hun har ondt, når jeg rører hende, så løber hun alligevel rundt og leger, spiser og snakker, som hun plejer.

Ved du hvad denne form for smerte kan skyldes? Jeg ved ikke om marsvin bare kan have luft i maven, og om der kan gøres noget ved det?/Susanne

 

Svar:

 

Hej Susanne

Dit hun marsvin skulle for længst være blevet kønsmoden (indtræffer allerede når “ungerne” er 4-6 uger gamle). Det kan også være et problem med fordøjelsen, idet at Marsvin har en stor blindtarm hvori maden fordøjes – så der kan gå fejl gæring i tarmfloraen som udvikler sig til “luft i maven”. Og det gør ondt. Men omvendt skriver du jo, at det kun er når du rører hende og at hun ellers er glad og frisk. Nu er det sådan at marsvin og mennesker ikke kan producere c-vitamin selv og mangel på C-vitamin kaldte man i gamle dage for Skørbug = Skør Bug = Ondt i maven. Uden at have undersøgt dit marsvin, så gætter jeg på at det kan være C-vitamin mangel. Og hun skal have 10 milligram pr. dag dvs. cirka 1/4 tabet Askorbinsyre (som C-vitamin også kaldes). som du knuser og kommer i maden hver dag. Tabletterne får i håndkøb på apoteket og er på 50 milligram pr. tablet.

God bedring og hilsen fra Kim Hesvang, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej. Min han hund på 3 år er begyndt at slikke sin tissemand rigtigt meget og jeg kan se at der er kommet udflåd derfra. Hvad kan jeg gøre for at han holder op? Kan det være en infektion? Han fik det lidt efter han var til dyrlæge/Michelle.

 

Svar:

 

Hej Michelle

Udflåd er guf for bakterier – og derfor ser man hyppigt betændelse i forhudens omslagsfold. (forhuden er meget lang på hanhunde og gå næsten helt tilbage til pungen). Det er altså som regel ikke tissemanden / penis som der kommer betændelse eller udflåd fra. Hos dyrlægen kan man få antibiotika som er mest effektivt, alternativt kan man selv prøve med en desinficerende skyllevæske som helt sikkert fås hos dyrlægen og muligvis også på apoteket. En lille smule levertran ( 3 dråber) + 50 milligram C-vitamin i maden kan også gøre slimhinderne mere modstands dygtige – men må kun anvendes i 3-4 uger. Hanhunde som kronisk har problemer med udflåd – og som ligger og slikker betændelsen i sig og eventuelt får halsbetændelse – tilråder jeg kastration. Det virker 100%. Men lad nu lige dyrlægen kigge på udflåddet. Teoretisk kan det jo også komme fra en urinvejs infektion.

mvh Kim Hesvang, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Vent…

At lære hunden at vente er et redskab, der gør hverdagen og træningen meget lettere! Det er eksempelvis praktisk, når du skal ud af døren med hunden, når den skal ud af bilen, når du skal sætte bane op til træning og i mange andre situationer. Herhjemme mener mine hunde helt sikkert, at de er til stor hjælp med alle de daglige gøremål. De stikker hovedet i alt og skal være med over alt – og så er det altså praktisk med en vent-kommando indimellem.

Indlæringen

Man starter altid indlæringen af en ny øvelse et sted, hvor der ikke er for mange forstyrrelser. Det kan eksempelvis være hjemme i huset eller i haven. Bed din hund om at sidde eller ligge sig. Det er langt lettere for hunden i indlæringsfasen at sidde eller ligge, end det er at stå. Gå derefter et skridt fra den og gå tilbage til hunden og beløn den.  Gå derefter fra hunden igen og gå tilbage og beløn. Hvis hunden rejser sig, så tager du den blot tilbage til udgangspunktet og beder de igen om at sitte eller dække. I starten er det en god idé at have front mod hunden, når du går fra den. Det kan hjælpe hunden til at forstå øvelsen.
Jo bedre hunden forstår, at den får belønning for at blive siddende/liggende, jo længere kan du gå fra den og jo længere tid kan du vente, før du går tilbage og belønner. Husk altid at gå tilbage og belønne – hvis du kalder hunden ind og belønner den, så vil forventningen om belønningen ligge inde hos dig og hunden vil begynde at rejse sig.

 

Fri

Når jeg træner med mine hunde, og har givet dem en kommando, så har de først fri, når de har fået en ”fri” kommando. Det betyder, at når jeg giver dem en godbid, så er øvelsen ikke slut. Det er upraktisk, at man skal starte forfra efter hver godbid – især i en øvelse, hvor man skal belønne mange gange, som vente-øvelsen. Væn derfor din hund til, at den har en fri-kommando. Når den har ventet pænt og er blevet belønnet en 5-7 gange, så siger du fri og animerer med dit kropssprog hunden til at flytte sig fra positionen. Hvis hunden bliver siddende/liggende, kan du smide en godbid på gulvet, så den på den måde rejser sig fra positionen. Hvis ikke vi lærer hunden en fri-kommando, så er det rigtig svært for hunden, at vide hvornår den rent faktisk har fri og hvornår den skal blive i positionen.

God træning!

Kommentarer

  1. malou

    Fra vores hund var hvalp( blanding af border collie/flatcoated retriver, hun bliver 5 år) har vi trænet med at lade godbidderne ligge til hun fik lov. Det samme gælder, når hun skal have sit tørfoder,hvis vi ikke siger værsgod spiser hun det ikke. Vi har glemt det nogle gange i farten og opdager det så når vi skal ud og gå, for der sidder hun og har savlet alt til, men ikke rørt maden. Hun har ikke snor på når vi går, men har lært at stoppe ved kantstenen, sætter sig og venter med at gå over vejen før der bliver sagt fri:-)

  2. Christa

    Tak Siri ;o) Det er kloge brugbare ord! Vi bruger mest “Bli´ der” og “Værs´go´” og de virker også på vores 2 Cavalier tæver, som er h.h.vis 1 og 3 år.
    Vi kan ikke finde ud af at lære dem, at de ikke må spurte af sted efter vildtspor!!! Rådyr, harer m.v.
    Vi bor i et dejligt naturområde ved skov og strand, hvor de løber løst og normalt følger os fint og kommer, når vi kalder eller fløjter …. undtagen når de har færten af noget. De vender dog tilbage uden problemer efter 5 – 10 min., hvor de bliver positivt modtaget.
    Har du et GODT råd til os.
    Hyggelige potehilsner ;o))

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Vi har en labrador han på ca. 1 år. Vi har et problem med den spiser sin afføring. Vi har spurgt og søgt efter gode råd mod det problem. Den har nu i ca. 1 mdr. fået 3 piller Kaprotabs igennem vores dyrlæge. Men de har ikke helt den virkning vi havde håbet på.

Håber du kan hjælpe os./Bente

 

Svar:

 

Hej Bente

Hunde – og specielt hanhunde – som spiser deres egen afføring er næsten altid et forbigående problem. Men 1 år gammel, så er han efterhånden ved at nå den alder, hvor problemerne skulle være overstået. Du skal derfor få afføringen undersøgt for at se om han lider af dårlig fordøjelse som kan bevirke, at specielt fedt og stivelse ikke optages i tilstrækkelig grad. Dette får afføringen i hans duft verden til at “lugte som foder” – så ligesom kaninerne – så spiser disse hunde også deres afføring (“Koprofagi”) for at udnytte næringsstofferne en ekstra gang. Især hvis din hund er slank eller undervægtig og har en stor appetit, så kan problemet skyldes “mal absorption”. Det er som regel bugspytkirtlen som fejler i produktion af tilstrækkelige mængder af fordøjende enzymer (lipase og pankreas amylase). Men som skrevet vokser langt de fleste hunde sig fra problemet. I de nævnte tilfælde spiser hunden oftest kun sin egen afføring og hestepærer – men sjældnere andre hundes afføring, som jo er tilstrækkelig fordøjet.

 

En anden praktisk ting du kan gøre er at sørge for at han ikke har afføring i haven. De fleste hunde har afføring på regelmæssige tidspunkter set i forhold til fodrings tidspunkter – og så er det bare at gå tur men ham når “tiden er inde”. For på gåture samler man jo pænt sin hunds efterladenskaber op i dertil medbragte “hundeposer” – ikke sandt alle sammen! Og så er der ligesom ikke noget for ham at spise.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej min nabo har en lille hund, den har udflåd fra tissemanden hva kan man gøre ved det ??? Han er kun 5-6 måneder Hilsen Maria

 

Svar: 

 

Hej Maria

Din nabos hund er i aldersmæssig henseende blevet unghund og kønsmoden og så starter alle køns kirtlerne med at producere sekret- som er guf for bakterier – og derfor ser man hyppigere betændelse i forhudes omslagsfold. (forhuden er meget lang på hanhunde og gå næsten helt tilbage til pungen). Det er altså ikke tissemanden som der kommer betændelse fra eller ud af. Hos dyrlægen kan man få antibiotika som er mest effektivt, alternativt kan man selv prøve med en desinficerende skyllevæske som helt sikkert fås hos dyrlægen og muligvis også på apoteket. I ½ delen af tilfældene vokser hanhunden fra problemet, når han bliver voksen og udvikler en bedre immunitet (modstandskraft). En lille smule levertran ( 3 dråber) + 50 milligram C-vitamin i maden kan også gøre slimhinderne mere modstands dygtige – men må kun anvendes i 3-4 uger.

 

Hanhunde som kronisk har problemer fra forhuden og som ligger og slikker betændelsen i sig og eventuelt får halsbetændelse tilråder jeg kastration. Det virker 100%.

 

Hilsen Kim, dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Tak for dine altid gode svar…

Jeg har to spørgsmål, som drejer sig om mine to katte.

Den ene kat, Gucci, som er blanding mellem maincoon og norsk skovkat (sterilliseret hunkat på knap 2 år), har haft problemer med blære/nyrer siden i sommers. Der har siden sommer været skiftevis blod, krystaller og betændelse i urinen. Hun er røntgenfotograferet, men billederne viste ikke nyresten. Hun har fået en del penicilin, og har nu i nogle måneder fået specialfoder fra dyrlægen, der skal opløse krystallerne i urinen, men der vises stadig blod i urinen ved kontrol.

 

Hun har været påvirket af det, men lige nu er hun glad og fræk som hun plejer, så jeg krydser virkelig fingre for at hun ikke skal aflives. Dyrlægen kan ikke finde ud af, hvad der galt med hende – har du et forslag ??

 

Min anden kat, Pivfis, en almindelig “gårdkat” (også sterilliseret hunkat) på 1½ år har set sig “lun” på den ene af mine sofaer. Den er fuldstændig kradset i stykker. Og jeg HAR adskillige kradsebrætter til dem. NU kradser hun dog kun ét bestemt sted, hvor der næsten er hul. Jeg vil nu gerne købe nye sofaer, men tror du så at hun vil lade være med at kradse dem op?? Eller vil hun starte forfra ?? Og hvad kan jeg gøre for at undgå det ??

 

Mine katte er indekatte, som kun kommer ud på altanen – hvor de kan lege og hygge i timevis… :-) Mange hilsner Tanja

 

Svar: 

 

Hej Tanja

Tak! Det er herligt at du synes om dyrlægebrevkassen. Så er tiden da ikke helt spildt :-) Men nu til Gucci. Du skriver ikke hvilken slags krystaller som dyrlægen har fundet i Guccis urin – men jeg gætter på at det er Struvit sten (90% hyppighed) og ikke Calcium oxalat sten (10% hyppighed) som er årsagen til blod, krystaller og betændelse i urinen. Det er sjældent at det drejer sig om nyrerne i den alder – i så fald bliver kattene meget syge. Men du må godt lige få det bekræftet før du følger mine råd, for gode råd om den ene slags sten virker modsat for den anden slags sten – og kan faktisk fremme dannelsen af andre sten. Nå men: Det gælder om at få urinen så sur som muligt og at få din kat til at drikke og tisse så meget som muligt – hvilket kan væres svært for inde katte som “holder på urien”. Du skal fodre med ½ mængde tørfoder og ½ mængde dåsemad. Du må kun fodre med tørfoder i måltider. Hun må ikke kunne gå og nippe til tørfoderet hele dagen – det øger risikoen for urinvejs sten betydeligt! Du må IKKE give drikkevand fra postevandet, men skal resten af livet købe Denice kilevand (fås bl.a. i føtex) og som får katte til at drikke op til dobbelt så meget ifølge mine undersøgelser.

 

Med hensyn til Pivfis – så er hendes adfærd typisk for nogle af inde kattene som aldrig kommer ud. Deres inbyggede instinkt for at trimme kløerne kan sjældent kureres men du kan prøve at klippe hendes klo spidser på forbenene. Du skal vente med at købe ny sofa. Først skal du købe et billigt stykke læder eller ko skind og lægge det på hele sidde fladen af din sofa. Så må du se om hun fortsætter på det i stedet – og så kan du flytte skindet til et andet sted når du får din nye sofa.

Hilsen Kim, Dyrlæge

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej. Jeg har en labrador på 3 år. Han hund, som i perioder ikke vil spise, hvordan kan det været? Det er ca en uges tid adgangen.

Hilsen Mie

 

Svar: 

 

Hej Mie

Hvis en hanhund ikke vil spise med mellemrum og ca. en uge ad gangen, så skyldes det med overvejende sandsynlighed, at der er en hunhund i løbetid i nærheden. Den vil nemlig afsætte nogle duftstoffer i sin urin som i en uges tid omkring den tid, hvor den er høj løbsk. Denne duft kan gøre næsten alle hanhunde syge af “kærlighed”. Selv min kastrerede puddelhund Mikki kan stå i flere minutter og sniffe i et sådant duft spor. Du skriver ikke om han ellers virker rask og frisk i disse perioder, men hvis temperaturen er under 39,0, så har han ikke feber, men teoretisk kan appetitløshed ses ved næsten alle sygdomme du kan slå op i bøgerne. Halsbetændelse er nok en af de hyppigste, dernæst sygdomme i tænder og tandkød.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Min hund har i et par dage i perioder hængt lidt med det ene øre, han klør stor set ikke i det, og det tyder ikke på han har ondt, jeg kan ikke se noget på øret, det er heller ikke rødt.

og lige et lille extra spørgsmål: hvad er idialvægten på en japansk spis han ( han er ca 2 år)/Maj.

 

Svar:

 

Hej Maj

Hunde som hænger med øret behøver nødvendigvis ikke have øregangsbetændelse. Det kan også være en ørevoks prop, eller mellemørebetændelse og hos gamle hunde en lille blodprop eller hjerneblødning. Jeg synes du skal lade din dyrlæge kigge på øret hvis han stadig hænger med hovedet.

Oplysninger – herunder standarder -  om vægt og andre vigtige oplysninger finder du på hjemmesiden for Japansk spids som hører under spidshunde klubben.

http://www.japansk-spids.spkhund.dk/

mvh Kim, Dyrlæge 

Skriv en kommentar

Best Friend deltager på Dansk Kennelklubs hundeudstilling i Frederica Messecenter den 11.-12 februar. Vi medbringer masser af gode tilbud og vil bl.a. præsentere vores nyhed til hunde: 100% naturlige hundesnacks – Natural Bites. Besøg vores stand og få en vareprøve til din hund.

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Jeg har 3 katte.. en MainCoon kastrat, en Hellig Birma, sterilisret og en Skovkat/huskat blanding (alle indekatte)..For 3/4 år siden flyttede jeg til mere landlige omgivelser og her i vinter har jeg været plaget af mus i køkkenskabene…min gamle kat på snart 14 har udviklet sig til en ganske habil mussejæger og pt ved jeg, at hun har snuppet 4 mus fra køkkenskabet…jeg har ikke observeret, at de to andre har spist musene..de har bare fulgt “dramaet” fra sidelinien..nu er spørgsmålet så..skal jeg være opmærksom på noget, nu hvor min gamle kat spiser mus jævnligt??..orm, lopper osv…kan mus have sygdomme der kan give en kat problemer?..jeg har aldrig haft katte der spist denne naturlige føde og vil gerne være på forkant med tingene, hvis der er noget der kunne give min dejlige gamle Karla problemer med denne nye “diæt”../Maibritt

 

Svar:

 

Hej Maibritt

Bændelorm skal du tænke på som det første og en bændelorme kur 1 gang om året eller hvis du ser bændelorme led (ligner fladtrykte agurkekerner). Mus er også oftest bærere af salmonella bakterier – men katte har et meget lavt pH (surhedsgraden) i maven på 1-2 og salmonella dræbes ved et pH på 5,5 – så det er så godt som udelukket at en kat bliver smittet. Måske skulle du selv passe lidt mere på dig selv, for salmonella findes i muselortene og de har også nogle andre grimme bakterier i urinen som mennesker kan blive meget syge af. Sygdomme som smitter fra dyr til mennesker kalder man for zoonoser.

 

Jeg vedhæfter lige et link hvor du kan læse en masse om hvilke sygdomme som smitter fra dyr til mennesker og hvordan man kan forebygge det. http://www.barjordtilbord.dk/Files/Billeder/BARjobo/pdf/zoonoser210307.pdf

 

mvh Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Jeg har en Cavalier King Charles Spaniel hanhund på 3 år. Siden han blev kønsmoden har han flere gange om ugen fået udløsning, så jeg skal rende rundt og tørre hans sæd op – og lander det ikke på gulvet, så lander det på hans mave som så giver ham en fedtet pels. Det er virkelig irriterende og jeg har aldrig før hørt oplevet dette med tidligere hanhunde. Er der noget jeg kan gøre for at afhjælpe dette problem? Jeg overvejer at få ham kastreret, evt. en kemisk kastration i første omgang. Vil det mon afhjælpe? Eller er der noget andet at stille op?/Helle

 

Svar:

 

Hej Helle

Du har helt styr på hvad der skal til – forstår jeg. En kastration hjælper med garanti – men hvis du på et tidspunkt vil avle med ham – så kan du indledningsvis få ham “medicinsk kastreret” en injektion med medroxyprogesteron som skal gentages hver 5te måned. Desværre har jeg ikke andre tips.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Jeg har diskuteret kennelhoste i mange forskellige sammenhænge, men kan ikke finde nogle endegyldige svar.

Hvordan smitter det?

Hvor længe smitter det? – Nogle steder står der 8-14 uger, nogle dyrlæger siger en uge efter hosten er ophørt, og andre siger, at det ikke smitter længere, når hunden stopper med at hoste.

Hvordan virker vaccinerne? Så vidt jeg ved, findes der to forskellige vacciner – en der indsprøjtes og en, der gives gennem næsen – hvad er forskellen?

Hvor længe virker vaccinerne? Nogle dyrlæger siger 6-8 mdr. og andre siger 1 år/Charlotte

 

Svar:

 

Hej Charlotte

Kennelhoste er et syndrom som dækker over flere forskellige infektiøse årsager som alle er smitsomme.

Lad mig indledningsvis citere min gode kollega P.C.Hansen fra Brande:

Kennelhoste kan skyldes flere forskellige bakterier og vira, men langt de fleste tilfælde skyldes infektion med bakterien ”Bordetella Bronchiseptica” i kombination med et virus: ”hundens parainfluenzavirus”. Hidtil har man kun været i stand til at vaccinere med en influenzavaccine som injektion. Vaccinen har dog ikke dækket bakterieinfektionen, og mange frustrerede hundeejere har oplevet hunden hoste sig gennem en omgang kennelhoste på trods af vaccinationen. I mange tilfælde er infektionen dog sandsynligvis forløbet lettere og mere kortvarigt, end hvis hunden ikke var vaccineret.

 

Nu er det blevet muligt at vaccinere hunden mod både B. Bronchiseptica og hundens parainfluenzavirus med en – i Danmark – helt ny vaccine.  Vaccinen er en overfladevaccine, som gives i næsen ved at der dryppes en lille mængde vaccine i hundens ene næsebor. Fordelen ved denne type vaccine er at hundens immunforsvar reagerer ved at danne antistoffer mod smitten helt ude i næsehulens slimhinde – lige netop der, hvor smitstoffet optages.

 

Beskyttelsen mod bakterien er allerede opbygget 72 timer efter vaccination, mens man må vente 3 uger på fuld beskyttelse mod virusdelen. Vaccinen beskytter hunden mod kennelhoste forårsaget af B. Bronchiseptica og parainfluenzavirus i et år efter vaccinationen. Det betyder altså, at din hund skal næsespray vaccineres 1 gang om året.

 

Hvis hunden først har fået Kennelhoste, så hjælper en vaccination ikke og varigheden af Kennelhosten kan variere fra en uge og helt op til flere måneder – alt afhængigt af årsagen og hundens egen modstandskraft. Det samme gælder hvor længe hunden smitter – her afhænger det af virus karakter – men normalt smitter virus kun 1 uge efter at symptomerne er ophørt.. Hvis det kun er bakterien – så smitter hunden ikke efter at den er holdt op med at hoste.

 

Tilslut – prøv så at tænke på menneskets influenza virus. Den muterer (ændrer sig) fra år til år, og den vaccine som beskyttede forrige år skal måske allerede tilpasses året efter.

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hvorfor får min chihuahua anfald af muskelkramper og epilepsi, hvis han får best friends welldone godbidder? Og har i hørt om lignende tilfælde hos de små hunderacer?/Gabi

 

Svar:

 

Hej Gabi

Det gør den heller ikke, for der findes intet i godbidderne som kan udløse kramper og epilepsi. Hvis din hund har epilepsi – så er det epilepsianfaldene som giver muslelkramper. Hunde som er anspændte – også af glæde – og som har medfødte anlæg for epilepsi kan meget vel udløse et epilepsianfald når de spiser noget de er rigtig glade for, f.eks WellDone godbidder. Hvis du læser andetsteds i denne uges besvarelser, så vil du kunne læse om en anden lille hund som ind imellem får “Trachealkollaps” = luftrørs sammenklapning. Epilsepsilignende kramper kan udløses af mangel på ilt når hunden spiser godbidder – ja ind imellem også når den spiser – så når der skal serveres, prøv så at stille madskålen højt. Små hunde med luftrørs sammenklapning har ikke godt af at bøje hovedet. Jeg synes at du skal få din hund undersøgt for epilepsi og Tracheal kollaps.

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Jeg har et spørgsmål angående min engelse bulldog som jo har folder ved øjnene og næsen. Men hvordan får jeg dem gjort rene så hun ikk lugter surt? Håber på et godt svar:)/Helen

 

Svar:

 

Hej Helen

Hunde med hudfolder som bliver betændte og lugter surt kan ikke kureres medicinsk da fugtigheden i hudfolderne altid giver grobund for alverdens bakterier og svampe. Og jo mere man behandler, desto mere resistente bliver bakterierne og så ender det med at blive kronisk hudbetændelse og -eksem til stor gene for hunden og næsten ligeså stor gene for ejeren fordi det lugter. Skal du holde det nede, så kan du rense med klorhexidin (ikke med brintoverilte) og pudre med “barnenumsepudder”. Du skal IKKE købe salver og cremer fordi de er oliebaserede og den fugtige eksem indeholder vand og som bekendt skyr vand olie og omvendt. Jeg har selv haft stort held med at bortoperere de hudfolder som giver værst eksem og kløe – så du har altid operationen som en “sidste udvej”.

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hejsa jeg har en ducorps kakadue på næsten 4 år og der er en hun (kønstestet) hun er fra den ene dag til den anden blevet stum, men hun fejler ellers ikke noget hun spiser, leger, kæler som hun plejer,hun kunne ikke snakke menneskesprog men hun sad gerne og fløjtede eller skreg hvis jeg ikke var i nærheden, men ingenting nu kun lidt skrat når hun prøver at skrige./Tina

 

Svar:

 

Hej Tina

Fugle har ikke stemmebånd men frembringer lyde nede i det område som vi mennesker kalder for indgangen til bronkierne. Luftrørs mider, ormeinfektioner, infektioner, jod mangel (struma) og A-vitamin mangel og flere andre ting kan udløse en sådan “stumhed”. For som jeg opfatter det du skriver, så er hun ikke helt stum, men hæs og “skratter” dvs. hun forsøger at frembringe lyd. Total stumhed ville kunne skyldes at hun har været ude for et chok. Giv 1 dråbe levertran og jod dråber oven i frøene hver dag. Dyrehandleren forhandler jod dråber. Flydende Levertran kan du få på apoteket. Hvis ikke det hjælper i løbet af 14 dage, så ind en dyrlæge med ekspertise i tropefuglesygdomme.

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej…Har en Golden Retriver som klør sig meget..og nogen steder har han bidt hul.Han bliver børstet hveranden dag…er der noget man kan smøre med eller noget der er godt at vaske ham i?? han er bestemt ikke glad for at komme i bad..;O) På forhånd tak

 

Svar:

 

Hej

Det kan være det som vi kalder for Retriever eksem og som kan skyldes mange årsager: Loppebid, tør pels-skæl, foder overfølsomhed (okse og svineproteiner), kontakt allergi og meget meget mere. Som du sikkert kan fornemme – så afhænger behandlingen af årsagen, og årsagen kræver ofte at man konsulterer en dyrlæge. Hvis han klør sig fordi pelsen og huden er mat og tør og skællet så giv et foder som ikke indeholder puriner (okse og svin) og giv tilskud af omega 3 og omega 6 fedtsyrer i forholdet 1:4 + tilskud af organisk zink. Og vigtigt: Mange kløe patienter viser sig enten at have lopper eller at have badet i saltvand, fjordvand eller søer uden at være blevet skyllet efter derhjemme. Og der er mange mikroorganisker herunder alger i vand som kan udløse allergiske reaktioner og kløe. Når først kløen er opstået og han har bidt hul, så skal han have receptpligtig medicin hos dyrlægen. Tør hud & pels kan ind imellem afhjælpes ved at bruse ham over med kuldslået vand én gang om dagen som alternativ til når vi mennesker bruger fugtighedscreme. Husk at tørre ham godt igennem med et håndklæde efter badet. Brug ikke Føntørrer – da varme forværre hudkløe!

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Jeg har en blandingshund, bordercollie-labrador og chæfer på 5år, han elsker at køre bil, men her på det seneste er han begyndt med at ryste når vi kører. Vi har ikke kørt galt eller været udsat for noget ubehageligt under kørsel. Han puster også meget.

Har i noget bud på hvad det kan være./Helle

 

Svar:

 

Hej Helle

Umiddelbart vil jeg gætte på 1 ud af 2 muligheder. Den første, som også ramte min egen hund, Mikki, er at han har været ude for noget ubehageligt i forbindelse med at han kørte i bil, og som han nu sammenkæder med at når han kører i jeres bilen – så sker det ubehagelige. For Mikki`s vedkommende opstod bil skrækken i forbindelse med at jeg kørte ham til hundeklipperen. Den anden bil vi har er han ikke spor bange for at være i, for den plejer han at være med når vi skal i sommerhus. Den anden muælighed er at der er opstået en lyd i jeres bil, som I ikke selv kan høre.: hylen fra motoren, skift fra sommer- til vinterdæk osv. Prøv at se om han kun er nervøs i jeres egen bil og ikke i andres. Tilslut kan det jo være nervøsitet over begyndende køresyge- Prøv Baldrian dråber eller antihistaminer – det beroliger nogle hunde.

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Jeg har en dejlig hanhund (grand danois) på 1½ år, som er begyndt – eller i en rum tid at have bumselignende udbrud på mule og hage, som til tider væsker men dem på hagen er begyndt at bløde. Vi har før været ved dyrlæge som siger at det kan være bumser og at det er meget normalt. Vi synes bare ikke at det længere virker normalt. Han spiser og drikker af skålestativ i andet materiale end plast og keramik (zink?) Jeg har af omveje hørt at dette kan have en negativ effekt ved dyr? Sidst vi var ved læge fik vi noget som kunne tage ubehaget ved disse “bumser” men ikke dissideret noget der kunne kurrere../Anita

 

Svar:

 

Hej Anita

Din hanhund lider med al sandsynlighed af Furunkulose som er en “bumse sygdom” hvor bumserne er små bylder som forårsages af stafylokokker og/eller streptokokker. Det ses hyppigt hos unghunde og skyldes at hunden er overfølsom overfor disse bakterier og/eller at den har et for ringe udviklet immunforsvar. Det kan naturligvis også skyldes overfølsomhed overfor stoffer i mad eller vandskålen såsom f.eks zink. Skift til keramik skåle. Mange gange vokser hunden fra problemet. Der findes mange måder at behandle Furunkulose på – her et par eksempler: ved at presse pus ud af bylderne kan dyrlægen lave en dyrkning af bakterierne og en resistens undersøgelse som vil vise hvilket antibiotikum som er bedst at behandle med. Behandlingen skal foregå over en periode af 3-4 uger og virker bedst hvis man samtidig behandler med små doser binyrebarkhormon (prednisolon). En lokalbehandling med salve (f. eks Fucidin salve) kan også komme på tale. En anden måde er at sende pusset ind til et special laboratorium så man kan udvikle en vaccine imod sygdommen. Men jeg ved ikke om laboratoriet er holdt om med at udvikle sådanne vacciner.

Hilsen fra Kim, dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Vi har en hund der fik konstateret mislyd på sit hjerte, kun via en lytning, han blev scannet da han var 2 år, hvor der ikke blev påvist noget…

(jeg har forkortet forløbet ned, så bare lige det vigtigste er med) Dyrlægen starter ham på hjertemedicin samt vandrivende, og vi oplevede at hans hosten blev mindre, så vi var glade at han fik medicin der hjalp ham..

Men han begyndte at få det dårligere, og faldte direkte om på nogle gåture, for os at se lignede det iltmangel/hjertesvigt..

Vi kontakter vores dyrlæge, som siger at det har han aldrig hørt om grundet hjertet, så han mistænkte nu små hjerneblødninger, og ville sende ham til en hjernescanning..

Vi hørte ikke noget fra dyrlægen og kontakter ham igen, Han havde glemt det!  Vi beder ham om at kontakte det andet dyrhospital samme dag og få dem til at ringe til os… Det gør de, og vi forklarer forløbet til dem, og de giver os ret, lyder bestemt som det er hjertesvigt og vi får en akut tid.. Han bliver indlagt hvor de scanner hans hjerte og tager nogle blodprøver..

kardiologen var i chock han havde aldrig set så stort et hjerte, vores hund havde simpelthen fået en hjerte medicin som han ikke skulle have så han har gået næsten et år med et hjerte der har pumpet derud af, og kun det vanddrivende der har hjulpet ham.. Og de siger derinde at vores egen dyrlæge burde ha´sendt ham vidre den dag han opdager en mislyd!

Han bliver sat på ny medicin hvor de hele dagen og natten overvåger ham, for at finde den rette dosis, og han får det mærkbar bedre, med nemmere vejrtrækning og det lyder også bedre når de lytter på ham, men hans hjerte er jo mærket mere nu hvor han er gået så længe i forkert behandling…

Så mit spørgsmål lyder, hvad gør man i sådan en situation, jeg er jo vred over at egen dyrlæge ikke indser når det er ud over ens kompetance, han er jo i bund og grund skyldig i at vi nu står med en meget mere syg hund, end hvis han var kommet i rette behandling fra start, som de sagde derinde mange af samme racer lever i mange år, når bare de kommer i rette behandling… Burde vores dyrlæge ikke på en eller anden måde stå til ansvar for dette?

Jeg er samtidig bekymret da jeg ved at vores egen dyrlæge har flere af samme race i behandling for hjertet, bliver de så også fejlbehandlet…

Skal siges at vi har været glade for vores dyrlæge, altid søde og venlige, men vi har heller aldrig haft brug for dem til andet end vacciner og et hundebid..

Rikke

 

Svar:

 

Hej Rikke

Allerførst, så kan hunde godt falde om, hvis de har dårligt hjerte. Det sker som regel som følge af et atrioventrikulært blok = fejl i hjertets nerve lednings system, og det kan ikke diagnosticeres med røntgen eller skanning – men kun ved ekelktrokardiografi som du ikke fortæller at din hund har været undersøgt med.

Jeg har aldrig hørt om eller selv konstateret at hunde kan få forstørret hjerte af forkert hjertemedicin. En mislyd på hjertet skyldes næsten altid fejl i hjerteklapperne så at al blodet ikke bliver ordentlig pumpet ud i kroppen og det vil med tiden udvikle et for stort hjerte. Din hund kan godt lide af 2 hjertelidelser samtidig. Og hjertet kan godt have været forstørret fra fødslen af. Desuden kan du have misforstået dyrlægen på dyrehospitalet. Men det kan du hurtigt få konstateret: Tal med dyrlægen fra dyreospitalet og bed ham om at skrive en erklæring på at din hund er blevet fejlbehandlet. Derefter kan du klage til Den Danske Dyrlægeforening – Klientklage Udvalget. Men jeg vil blive MEGET forundret og overrasket hvis du får dyrlægen til at lave en sådan erklæring.

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Jeg har en hun kat på snart 2 år hun har aldrig fået p piller eller nået andet, vi vil meget gerne have killinger men hun har ikke fået killinger, så spørgsmålet er om hun ikke kan få killinger hvordan finder man ud af det?????

hilsen henriette

 

Svar:

 

Hej Henriette

Næsten alle hunkatte kan få killinger, men de kommer som regel kun i brunst hver 3dje uge og ind imellem kan brunstsymptomerne være svage. Hvis du stryger hende ned langs ryggen mod halen og hun spinder og skyder ryg og løfter halen og vender rumpen mod dig, så er hun høj løbsk, og så er det med at få fat i en god hankat. Katte er ligesom kaniner meget specielle idet det er selve parringsakten (hannens penis som indføres i hunnens vagina) som udløser ægløsning – så en gennemført parring giver næsten altid killinger. Din dyrlæge kan også tage en blodprøve for at se om hormonbalancen er i orden.

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Jeg har to spørgsmål. Har 2 katte- en han og en hund. Begge vaccinerert kastreret/stereliseret. De er 7 og 8 år. Mine spørgsmål er:

1: Min hankat får en gang i mellem et “hosteanfald”, hvor han strækker hovedet ud langs gulvet og får noget der lyder som strubehoste. Det går over efter ca.1 minut. Det er ikke hver dag eller flere gange om dagen. Hvordan kan jeg se om det bare er noget hårbolle gejl eller om det er noget andet? Han er frisk og frejdig, det er kun det minut hvor han hoster, jeg ikke bryder mig om.

2:Jeg havde min hunkat til dyrelæge for ca.3 mdr. siden, da hun lugtede ud af munden (meget) og jeg kunne se noget brunlig belægning på kindtænderne. Så hun fik en tandrensning. Jeg fik tandbørste og fisketandpasta med til hende. Nu lugter hun lige så meget igen. Nogle gange virker det som om, at hun ikke rigtig gider spise tørfoderet. Ved ikke om det er fordi hun har ondt eller om hun bare er træt af at have fået det samme så længe. Hun har dog ikke tabt sig på nogen måde. Har givet dem vådfoder de sidste dage og der er der ingen problemer.

Beklager det lange brev og håber, du vil svare.

Mvh. Joan

 

Svar:

 

Hej Joan

Spm. 1: Naturligvis kan det være hårboller som er på vej til at blive kastet op som han hoster af. Men det kan også være andre årsager såsom spolorm og bronchitis. Lad din dyrlæge lytte på lungerne og undersøge en afføringsprøve for spolorme æg.

Spm. 2: Det lyder som om din hunkat har fået tandkødsbetændelse / parodontose og at den kun vil spise vådfoder tyder på at den er øm i gummerne. Måske skal den også have en antibiotika kur for betændelsen. Du må tilbage til dyrlægen. I stedet for fisketandpasta kan du forsøge at gnide/børste gummerne med yoghurt naturel. Det kan også være med til at begrænse tandkødsbetændelsen. Denice kildevand i Føtex er med til at forebygge yderligere dannelse af tandsten – så stop med drikkevand fra postehanen.

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Jeg har en tæve ( basset hound) som måske er halvgående i drægtighed. Vi er i tvivl da hun gik tom sidste gang så vi tør ikke sætte vores håb op. Men hvordan er det nu det er med ormekur. Bør jeg give hende en her inden der kommer hvalpe eller skal jeg vente ?

Med venlig hilsen Gitte

 

Svar:

 

Hej Gitte

En hunhund som er drægtig kan du med fordel give en ormekur 3 uger før forventet fødsel. Ormekure er receptpligtige og kan kun fås hos din dyrlæge eller hvis din dyrlæge skriver en recept. Det afhænger altså også lidt af, hvilket ormemiddel din dyrlæge foretrækker.

Hilsen fra kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Jeg har en blanding af labrador og Golden retriver. Det er en hunhund på 3 år. Efter sidste gang hun har været i løbetid er hendes pels blevet mat og mere rug, hun fælder også eventyrligt meget, håret falder af i store totter. Det er første gang vi oplever hun reagerer på den møde. Vi har også hendes helbror og ham er der ingen problemer med. Vi har ikke ændret i fodret eller noget. Alt er som det plejer??? Er der noget man kan gøre??? For hun plejer at være silkeblød.

Hilsen Betina og Pixi

 

Svar:

 

Hej Betina & Pixie

Det er meget almindeligt at hunhunde fælder mere omkring løbetiden. Det skyldes blandt andet hormonet østrogen som gør huden mere “følsom”. Hvis fældningen er mere end normal og pelsen er mat eventuelt også med skæl og fældningen varer mere end 3 uger, så kan der være noget galt, og et kosttilskud vil være den bedste måde at afhjælpe situationen: Bland 1 del lakseolie (ikke fiskeolie) med 4 dele hvedekimolie og giv 1 teskefuld af blandingen pr. 5 – 10 kilo hunde vægt. 1 teskefuld = 5 ml og 1 spiseskefuld = 15 ml. En Golden retriever på 30 kilo skal ha 3-6 teskefulde eller 1-2 spiseskefulde i maden hver dag + 1-2 stærke B-combintabletter (fås på apoteket).

Hilsen fra Kim, Dyrlæge 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Jeg har en papillon på 8 mnd, som nogle gange for problemer med at trække vejret,det kan komme lige pludselig, mens han ligger og slapper af, men også hvis han hopper rundt og leger. Jeg har hørt at det kan være en “klap” i halsen som er for stor, kan det passe? Jeg kan ikke finde ud af om han hiver efter vejret eller hvad det egentligt er der sker, men det lyder lidt som om han hiver efter vejret. Nogle forslag til hvad det kan være?/Lærke

 

Svar:

 

Hej Lærke

Din Papillon lider højst sandsynligt af “Trachealkollaps” (Trachea = Luftrør). Små hunderacer kan have tendens til at de runde brusk ringe – “tøndebånd” – som holder luftrøret åbent – er deforme eller at brusken er for blød hvorved luftrøret ind imellem klapper sammen, og så er det naturligvis svært at trække vejret. Problemet anses for at være arveligt, men de hunde jeg har haft med at gøre er samtidig blevet fejlfodrede med hjemmelavet mad og uden tilskud af calcium som er nødvendigt når hvalpe skal vokse. I de lykkeligste tilfælde vokser din hvalp/unghund fra problemet når luftrørsbruskene er færdigudviklede, men i de fleste tilfælde kan det ende med at din hund må opereres. Måske kommer din dyrlæge til at henvise dig til Landbohøjskolen eller et andet stort dyrehospital med ekspertise i den slags lidelser. Operationen bør ikke udføres før din hund er udvokset. Jeg har desværre ikke selv haft så gode resultater hvis man forsøger en medicinsk behandling.

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

 

Spørgsmål:

 

Hej igen

Tusind tak for svaret! Mht operationen, kan man så godt undlade at gøre noget? Er det farligt på nogen måde for hunden? Har hørt at den operation ikke altid er lige succesfuld nemlig. Hvis man kan undlade operation, er der så noget man kan gøre for hunden når “anfaldet” kommer? Jeg plejer at give ham vand, sprøjte det ind i munden på ham og så holder det faktisk op. Har hørt man også kan massere eller holde hunden for næsen, men dette hjælper ikke synes jeg. Jeg fik ham da han var 4 mnd gammel, ved han er opvokset på hills, men jeg er skiftet over til orijen. Han har ALDRIG fået menneskemad. Jeg fik ikke at vide at nogen af hans forældre har det, men jeg vil da bestemt høre opdrætteren. Er det operationer du ikke har gode erfaringer med? Hvad går galt?

Mvh lærke

 

Svar:

 

Hej Lærke

I “lette tilfælde” kan man afhjælpe de værste tilstødende symptomer (inflammationer og ødemer = væskeansamlinger) med væskedrivende medicin og prednisolon. Din hund er desuden stadig ung – så det kan være at luftrørsbruskene af sig selv vokser sig stærke.

 

Du må ALDRIG sprøjte vand ind i munden – så risikerer du en fejlsynkning og lungebetændelse. Du må heller ALDRIG holde ham for næsen – han er jo i forvejen ved at blive kvalt. Hvis den del af luftrøret som klapper sammen ikke ligger inde i brysthulen men på undersiden af halsregionen – så kan du massere så luftrøret åbner sig igen. Men det kræver et røntgenbillede og en dyrlæge som viser dig præcis hvordan du skal massere. Ellers risikerer du at luftrøret falder helt sammen. Desuden skal hans hoved holdes højt når han får sine anfald. Med hensyn til operations metoder og prognoser for et godt resultat – så vil jeg bede dig om at kontakte et dyrehospital nær hvor du bor og høre om de foretager sådanne operationer og om de har gode erfaringer. Alternativt er der Landbohøjskolen og Karslunde dyrehospital.

 

Hilsen Kim, Dyrlæge

Kommentarer

  1. lærke

    Hej igen
    Tusind tak for svaret! Mht operationen, kan man så godt undlade at gøre noget? Er det farligt på nogen måde for hunden? Har hørt at den operation ikke altid er lige succesfuld nemlig. Hvis man kan undlade operation, er der så noget man kan gøre for hunden når “anfaldet” kommer? Jeg plejer at give ham vand, sprøjte det ind i munden på ham og så holder det faktisk op. Har hørt man også kan massere eller holde hunden for næsen, men dette hjælper ikke synes jeg. Jeg fik ham da han var 4 mnd gammel, ved han er opvokset på hills, men jeg er skiftet over til orijen. Han har ALDRIG fået menneskemad. Jeg fik ikke at vide at nogen af hans forældre har det, men jeg vil da bestemt høre opdrætteren. Er det operationer du ikke har gode erfaringer med? Hvad går galt?
    Mvh lærke

  2. lærke

    Okay, så du ville sige vent og se om han vokser fra det? Det var godt at vide hvad man i hvert fald ikke skal gøre. Så det eneste som er sikkert at gøre for at hjælpe ham under et anfald er at holde hans hovede højt? Hvor gammel er de som regel når de vokser fra det?
    Mvh lærke

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Min golden retriever har en slem kløe som er over det hele på kroppen, men det kun på maven der er lidt mørke pletter. Hvad kan det være? Han skal snart til dyrlægen, men det kunne være at du kunne give mig svaret./Simone

 

Svar:

 

Hej Simone

Kløe over hele kroppen kan skyldes mindst 1000 forskellige ting. Kløe som følge af loppe bid er den almindeligste årsag i denne tid som fugtigheds- og temperaturmæssigt minder meget om efteråret. De brune pletter på bugen er pigment (melanin) indlejringer i huden som ses efter en lokal hud betændelse. Det er vist godt at han snart skal til dyrlægen. God bedring.

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

På Facebook findes der en gruppe, der hedder BestFriend Trick Challenge. Her bliver der hver 3.-4. måned lagt nye udfordringer ud, som hundeejere kan gå i gang med at lære deres hund. Så uploader man video af de nye tricks til siden og en dommer finder vinderne, der naturligvis vinder fine ting fra Best Friend. Uanset om man synes at konkurrenceelementet er sjovt eller ej, så er det en fantastisk måde at få ny inspiration til tricks-træning på. Især her i vintermånederne, hvor det kolde og blæsende vejr ikke altid indbyder til udendørs træning.

 

Vi er gået i gang med den nye udfordring, der denne gang indebærer en stok eller en ping som rekvisit. Det første trick vi er gået i gang med, er det hvor hunden skal lægge begge forben op på stokken, der holdes vandret, og så stikke hovedet ned under stokken samtidig. Jeg bruger en hyrdestav til at træne med, men et kosteskaft er jo ligeså fint.

Jeg startede med, at lære min hund at være tryg ved stokken, og derefter at lære ham at lægge begge forpoter på stokken. Idet jeg gerne vil have ham til at holde hovedet nede under stokken, så belønner jeg langt de fleste gange under stokken. Når man skal have hundens hoved i en bestemt position i en øvelse, så er det altid en god idé at belønne i den position. Jeg er endnu ikke nået så langt med tricket, men her er en video af vores træning:

http://youtu.be/gBdZ0BzniTA

Jeg kan varmt anbefale jer, at kigge nærmere på gruppen og at deltage. Det er super inspirerende, at se de dygtige hunde og hundeførere, der uploader videoer op af deres arbejde! Jeg vil helt sikkert poste et par videoer mere herinde, så I kan følge med i hvordan det går med vores tricks.

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej.

Jeg har en newfoundlænder på snart 4 år,desværre får han tit store betændte sår rundt på kroppen,jeg har forsøgt med fodderskift nogle gange og også shampooen har jeg skiftet senest har jeg prøvet en fra Pet Silk der hedder Hot Spot shampoo og troede den hjalp men nu har han fået sår igen. Det er tit efter at han er blevet børstet kan det være mig der river ham med børste eller kam og som så bliver værrer ved at han gnasker i et evt lille hul? jeg ved snart ikke hvad jeg skal prøve,han bruges en del til udstilling så det er jo extra oø med de huller. MVH Berit Boye

 

Svar:

 

Hej Berit

Der findes mange teorier om hvorfor hunde og især store hunderacer får hotspots. Nogle dyrlæger mener at det er en autoimmun reaktion i huden – andre at de udvikles fordi hunde klør eller bider sig et specielt sted som så udvikler en hotspot betændelse. Man kan spørge sig selv om problemet opstår på grund af kløe eller om kløen opstår som følge af problemet. Når først skaden er sket er der ingen anden udvej end antibiotika eventuelt kombineret med prednisolon + lokalbehandling (hårene skal klippes ned så der kan komme luft til). Jeg selv har forsket en del omkring den teori, at foderet måske kunne have sin andel af Hot Spot udviklingen. Dalmatinere har en lidelse hvor de får røde knopper – man kalder det ”Dalmatian Bronzing Syndrom” – og her har man fundet ud af at specielt puriner (en speciel type proteiner som finde i oksekød og svinekød) kan udløse sådanne reaktioner. Mit eget råd er derfor: giv foder som ikke indeholder puriner (okse og svin) og giv tilskud af omega 3 og omega 6 fedtsyrer i forholdet 1:4 + tilskud af organisk zink. Og vigtigt: Mange hotspot patienter viser sig i bakspejlet at have badet i saltvand, fjordvand eller søer uden at være blevet skyllet efter derhjemme. Og der er mange mikroorganisker herunder alger i vand som kan udløse allergiske reaktioner herunder hotspots.

mvh Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej Kim.

Jeg har en hun kat på 9 mdr. som drikker meget, og naturligvis urinerer meget. Hvis jeg skifter kattebakken mandag, med noget dyrt grus, der burde holde 4 uger med kun 1 kat, så skal den skiftes senest onsdag ugen efter, dvs. det holder kun i 9 dage… Min bekymring er så, hvad kan der være galt? Jeg skal alligevel til min dyrlæge og ha´hende neutraliseret, men det er fint at være lidt forberedt.

Min veninde siger, det bla. kan være noget med nyrene eller sukkersyge blandt meget andet.

Håber du kan hjælpe.

Mvh. Rikke.

 

Svar:

 

Hej Rikke

At din kat drikker og tisser meget behøver ikke være noget alvorligt. Jeg remser lige nogle årsager op: Medfødt dårligt udviklede nyrer, sukkersyge, betændelser i urinvejssystemet, falsk sukkersyge, cushing syndrom (tumor i binyrer) og Psykogen polydipsi. De førstnævnte årsager er meget sjældne for en kat som bare er 9 måneder.

Psykogen polydipsi er en psykisk tilstand hvor katte manisk drikker alt det vand de kan komme i nærheden af. En tilstand som kattene plejer at vokse sig fra. En anden overset årsag er hvis jeres drikkevand er meget hårdt. Her kan følsomme katte drikke mere vand for at undgå dannelse af urinvejssten og krystaller. Test: Køb noget Denice kildevand i føtex. Hvis din kat begynder at drikke normalt – så er det årsagen. En anden overset årsag er salt i maden. Hvis din  kat kun spiser tørfoder – prøv så at skifte til ½ tørfoder og ½ dåsemad hver dag. Inden din kat bliver steriliseret er det måske bedst at være forberedt ved forinden at have undersøgt en urinprøve og en blodprøve for de nævnte årsager. Og hvis dyrlægen ikke finder fejl, så kan dyrlægen jo selv kigge på nyrerne (undersøge for deforme nyrer, atrofiske nyrer og nyrecyster når han/hun alligevel skal sterilisere katten. Jeg tror at vi er flere som gerne vil vide, hvad I fandt ud af var årsagen. God bedring (hvis din kat skulle vise sig at være syg).

mvh Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Når mine hunde har været ude og arbejde hårdt plejer jeg at putte elektrolytter i deres vand.

Er det spild af penge eller kan jeg roligt fortsætte fordi det gavner hundene?

Elektrolytter kan købes til forskellige dyr (kalve – fugle – hunde) – er der forskel på indholdet og kan det skade at bruge nogle til at andet dyr end hund?

 

Svar: 

 

Hej Susan

Ja, der er forskel på elektrolytter til de forskellige dyrearter og du kan ikke bruge det ene elektrolyt tilskud til en anden dyreart (f.eks hund til kat eller kat til hund).

Elektrolytblandinger kan anbefales til syge dyr, til dehydrerede dyr og til dyr med nyrelidelser hvor hunden/katten taber elektrolytter gennem urinen. Jeg kender ikke til undersøgelser som har påvist en gavnlig effekt på raske dyr – og har selv forsket i sådanne tilskud til Greyhounds – både før og efter løber – uden signifikante resultater.

Hårdt motionerede hunde kan “gå sukkerkolde” og kan få epilepsilignende kramper.

En sukkerknald (evt. druesukker) hjælper ligeså godt på dette som alverdens dyre elektrolytblandinger.

mvh Kim, Dyrlæge 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej Kim.

Jeg har en blandingslabrador, 7,5 år gammel han, jack, ikke kastereret. Han letter ben inde. Har prøvet alt som min egen dyrlæge har forslået, på nær kastration. Han er blevet for gammel. Vasker af i rodalon, jeg har prøvet de spray og halsbånd der skal ned sætte stress. Vi kan sidde i stuen også går han ned i gangen og tisser selv om jeg lige har været ude med ham. Håber du har et godt forslag til mig.

Med venlig hilsen Jette

 

Svar:

Hej Jette

Du bør sikre dig at han ikke har blærebetændelse (urinprøve undersøges af dyrlægen). Derefter kan du prøve en indsprøjtning med Medroxyprogesteron (medicinsk kastration – effekten varer ca. 5 måneder). Hvis det ikke hjælper – ja så må du enten leve med problemet eller lade ham kastrere.

mvh Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Min hunkat har fået nogle buler på maven og hun piver når man rører ved dem. Hun er steriliseret. Hvad kan det være?

mvh Anette

 

Svar:

Hej Anette

Når en hunkat bliver steriliseret har den lettere ved at tage på i vægt – og det har hankatte som bliver kastrerede også. Overvægten sætter sig hyppigt som fedtpuder på bryst og bug – 1 på hver side af bugens midt linje – bløde at føle på. Jeg gætter på at det bare er ufarlige fedt depoter. I sjældne tilfælde kan det være brok – som også er blød at føle på – men i så tilfælde er der ikke 2 “puder” på hver side af midtlinjen – men kun 1 stor fedtpude. Og ekstremt sjældent kan det også dreje sig om brystknuder som er meget sjældne når hunkatten først er steriliseret – og som er hårde at føle på. Du skriver, at din kat er påvirket af “bulerne” når man rører ved dem , så derfor bør du konsultere din dyrlæge.

mvh Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Jeg har en hund på snart 4 år og hun piver nogengange når man tager fat i ørerne på hende men tager ikke hårdt fat, nulrer kun hendes øre men hun piver alligevel. Jeg har kigget på hendes ører, og der er ikke noget at se eller mærke hvad kan det ligge i??

mvh Belinda

 

Svar:

Hej Belinda

Det mest sandsynlige er at din hund har betændelse i øregangen som er ret dyb og som du ikke selv kan se ned i. Det kræver en speciel kikkert som hedder et otoskop som din dyrlæge har og derfor bør du konsultere ham. Øregangsbetændelse kan sprede sig både til brusken, trommehinden og mellemøret, så hvis din hund har ondt – så skal dyrlægen “på banen”.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Jeg har en Sort Spids hvalp på 10 1/2 uge og kunne godt tænke mig og hvide lidt om hvornår de får deres blivende øjenfarve

Hvorlang tid går der inden man skal regne med at øjenfarven er blivende ???

Hans øjne havde en lysere kant rundt om øjet da jeg fik ham som 8 ugers og nu syntes jeg øjet er blevet mørkere, de skal også helst ha mørke øjne så det gør da ikke noget :-)

På forhånd tak for svaret

mvh Charlotte

 

Svar:

 

Hej Charlotte

Her måtte jeg have hjælp af eksperterne så jeg googlede Sort Spids Klubben og fik talt med deres formand som kunne fortælle, at man først når hvalpen/unghunder er 7-8 måneder kan begynde at få en indikation omkring hvordan den endelige øjenfarve bliver hos den voksne hund. Og ganske rigtigt – som du skriver er det farven på den yderste “ring” af regnbuehunden som man bruger til at “spå” om den endelige øjefarve som man – ifølge avls udvalget – gerne vil have så mørk som muligt.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Hvornår skifter en hvalp tænder ??? ( altså hvor gammel er den ca ).

mvh. Charlotte

 

Svar:

 

Hej Charlotte

Hvalpe begynder at skifte mælketænder fra de er 4 måneder gamle – og de første blivende tænder som kommer frem er fortænderne. Der findes faktisk et helt skema over hvornår de enkelte mælketænder bliver udskiftet med de blivende som vi dyrlæger bruger til at aldersbedømme hvalpe og unghunde. På små hunderacer kan man ind imellem se et dobbeltsæt hjørnetænder. Det skyldes at de blivende tænder ikke skubber mælketænderne ud når de vokser frem. Man kalder det for “retarderede hjørnetænder”. I sådanne tilfælde skal mælketænderne fjernes hos dyrlægen og oftest i fuld bedøvelse. Eller risikerer hundene at få et skævt tandsæt.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Kommentarer

  1. Charlotte

    Så er det nok et uheld at min Sort Spids har tabt sin venstre hjørnetand i overmunden 12 uger gammel, den er heldigvis kommet helt ud. :-)

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej. Jeg skriver, fordi jeg har opdaget, at der kommer noget slim ud af endetarmsåbningen på min 2 år gamle hun-kat. Slimen er klar og lugtfri.

Katten ser også ud til at have tabt sig en lille smule.

Hun har for nylig fået ormekur, hvilket hun får med jævne mellemrum, da hun render ude og fanger en del mus… Hun er neutraliseret (hvis det har nogen betydning).

Har du nogen idé om, hvad slimen kan skyldes?

Med venlig hilsen Karen B.

 

Svar:

 

Hej Karen

Jeg går ud fra at slimet kommer fra endetarmsåbningen og ikke fra køns åbningen hvorfra man også ind imellem støder på klart slim, specielt hvis kattene er neutraliserede men ikke har fået fjernet hele deres livmoder. I fald det med sikkerhed kommer fra endetarmen, så kan det skyldes 3 forskellige årsager:

1: Endetarms- og/eller tyktarmskatar (som kan udløses af bændelorm)

2: Bændelorm (jeg går ud fra at du har givet den rigtige ormekur?)

3: Overfyldte fært kirtler (analkirtler).

 Hvis ormekuren får slimen til at forsvinde – så har vi allerede stillet diagnosen. Hvis ikke – så lad lige din dyrlæge se på katten og medbring en lille slimprøve som kan undersøges I mikroskopet.

Hilsen Kim, Dyrlæge

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Jeg har en cairnhan på 5½ år. Han er meget overvægtig og nu har jeg altså sparket mig selv bagi og bestemt at nu skal det være slut. Det er jo min skyld.

Han får olivers diætfoder, men jeg synes bare ikke han er mæt overhovedet.

Tværtimod er han begyndt at stjæle vores mad og hvis vi giver ham noget, så snapper han efter os for at få det.  Det er ikke holdbart, så jeg vil gerne høre dig om du har et forslag til hvad foder, som gerne mætter rimelig meget, han kan få. 

Han har ingen problemer, bortset fra overvægten. Han skulle gerne tabe sig omkring 2 -2½ kg.  Han får mad 2 gange dagligt.

 

Svar:

 

Hej Mathilde

Desværre kan jeg ikke anbefale dig det slankefoder, som er min favorit og som jeg har haft bedst erfaring med. Jeg har nemlig lavet det selv. Så det ville være uetisk og upassende markedsføring i et medie, hvor jeg i den henseende gerne skulle fremstå så neutral som muligt. Din dyrlæge har sikkert et godt bud på samme. Men jeg kan give dig et par tips:

1: Motion er den sikreste vej til et ønsket vægttab.

2: Godbidder af enhver slags undtagen tyggeben bør undgås. De feder alle mere eller mindre. Så hellere tørre en kalvelever i ovnen og skær den ud i små hapser.

3: Fodermængden som du skal anvende (doseringsanvisningen på posen) er den idealvægt du tilstræber og ikke den han har nu.

3: Fodring i mindre portioner 5 gange i døgnet øger fedtforbrændingen

4: Opblødning af foderet med varmt vand inden fodring gør foderets fylde større (det “vokser” i madskålen og øger mæthedsfornemmelsen).

5: Dåsemad med et lavt fedtindhold og en vandprocent mellem 70-80 kan også forsøges.

5: Rå revne gulerødder som “fyld” giver både mæthedsfornemmelse, fibre og A-vitamin tilskud. Du kan fylde op til 1/4 del i tørfoder eller dåsemad. Hvis din hund ikke gider spise det – så er den ikke sulten nok!

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

 

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

min lille hund – en phalene på 3 år, hoster rigtig meget og hun nyser også meget, men det er hosten jeg er bekymret for. hun hoster noget hvidt slim op og nogen gange bræk. indimellem er det rigtig slemt og hun kan hoste en hel nat eller dag uden pauser. hun har været i behandling for kennelhoste, men det hjalp ikke. og hun er undersøgt for hjerte/lungeorm, men det var heller ikke det. så har hun været i behandling for næsemider, men det hjalp heller ikke. og hun har fået hostestillende piller, men det hjalp heller ikke. nu ved min dyrlæge ikke hvad det kan være. please hjælp mig.. hvad kan hun fejle ? hun spiser og drikker normalt og er glad og frisk. og der er ingen mislyde på hjerte og lunger.

mvh. Julie

 

Svar:

 

Hej Julie

Det er en sag for specialister. Hvis det var min hund ville jeg bede min dyrlæge om en henvisning til et dyrehospital med mulighed for følgende undersøgelser: EKG (hjerteundersøgelse – det er ikke nok at lytte på hjertet med et stetoskop) Røntgen (herunder kontrast undersøgelse), Skanning, Kikkertundersøgelser (næse/svælg), Gastroskop (maveundersøgelse) Mit eget bud går på at det er hjertet og det kan hun få medicin for.

1: Dårligt hjerte (giver hoste og nysen hvis det hun hoster op kommer op i svælget.

2: Achalasi = udvidelse af spiserøret (giver specielt besvær når hun spiser eller ligger med hovedet lavt.

3: Forstørret skjoldbruskkirtel (Struma trykker på luftrøret)

4: Inhalationsallergi (irriterer næseslimhinden og giver nysen og sekreter i svælget som udløser hoste)

5: Tandrodsbetændelse (samme symptomer som under pkt. 4)

6: Mavebetændelse eller katarrh

7: For lang blød gane

8: Luftrørsmider.

Lad os høre hvad resultatet bliver.

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Nogle gange kan det føles som en pligt at træne hund, hvis man har en hund, der ikke virker særlig motiveret. Den er måske distraheret, interesseret i gode dufte i stedet eller synes bare ikke at du er super spændende. Jeg vil dog vove at påstå, at langt de fleste hunde kan lære at elske træning. Vi mennesker er nogle gange dygtige til at træne hunden, til netop det vi ikke ønsker. Eksempelvis at være uinteresseret i træning. Men med målrettet træning og masser af leg, kan man få en hund, der tigger om at få lov til at træne.

 

 

Belønninger

Som jeg har skrevet en del gange før, så er belønningerne af stor betydning. De skal være gode og have høj værdi for hunden. Det er en rigtig god idé både at bruge legetøj og godbidder. Den slags godbidder og det legetøj du bruger til træning, bør være forbeholdt træning eller små legesessioner. Hvis legetøjet ligger fremme eller hvis hunden hele tiden får de gode godbidder – så mister det værdi.

 

 

Shaping

Jeg har tidligere i bloggen talt om shaping, der ligger blandt andet et indlæg med video, omkring frishaping. Og shaping er netop det, jeg bruger, når jeg vil lære hunden at træning er sjovt. Shaping er afhængigt at, at hunden selv tilbyder en adfærd og viser initiativ. Ved at lære hunden at vi belønner den når den tager initiativ (se mere under blogindlægget ”frishaping”), så får vi en hund, vi meget hurtigt kan træne til at elske træning.

 

 

Check ind

Med hvalpe, unghunde og utrænede hunde bruger jeg meget tid på at lære dem, at ”checke ind”. Det betyder, at hunden lærer, at det at tage kontakt og være ”på” – det giver belønning. Jeg starter naturligvis med at træne et sted med få forstyrrelser, og hvor det er let for hunden. Så går jeg lidt væk fra hunden og venter. I samme øjeblik hunden tager øjenkontakt og opsøger mig – så belønner jeg og vi laver noget sjovt i et minuts tid. Så bliver jeg igen passiv og venter på, at hunden opsøger mig. Ved at lave denne øvelse, så får man en hund, som selv opsøger føreren, for at få lov til at træne sjove ting. Modsætningen til denne leg, er en fører, der konstant prøver at få kontakt til sin hund ved at kalde, vise godbidder eller lignende. I stedet kan det være en stor fordel at træne hunden til at ”checke ind” – så den lærer at der er stor værdi i at opsøge føreren.

 

 

Intervaltræning

Nogle hunde er friske på træning døgnet rundt og kan træne i flere timer af gangen. Det er dog langt fra alle og hvor lang tid hunden kan og vil træne – ja, det kan naturligvis også trænes. Med en hund, der ikke er enormt motiveret for træning, kan det være rigtig godt at planlægge træningen i små intervaller. Eksempelvis 2×10 minutter om dagen eller 3x 5 minutter. Hvis man sørger for at træningen er kort, intens og frem for alt – sjov – så, får man en hund, der gerne vil træne mere. Det er også meget vigtigt, at stoppe imens hunden er glad og ”tændt” og ikke vente til hunden begynder at miste interessen.

 

Hvis man sætter sin træning i system, bruger energi på at frishape sin hund og laver mange, korte træningssessioner – så kan langt de fleste hunde lære at finde stor værdi i træning. Det lyder måske fjollet, at man skal træne sin hund til at blive trænet, men jeg kan garantere, at det er langt sjovere at træne med en motiveret hund, end med en hund, der i virkeligheden hellere vil snuse i græsset. Og igen bliver jeg nødt til at fremhæve leg og genstande. Det kan være en stor hjælp til at få motivationen op, hvis man ikke udelukkende bruger godbidder, men også integrerer leg i sin træning. Rigtig god juletræning til jer alle!

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

jeg vil bare høre om kaniner og marsvin kan få lopper , og hvad i såfald kan jeg gøre for at udrydde dem . Vi har nemlig også 2 katte og en hund ,(udover kaninerne og marsvinene ) ,der har haft lopper ikke i overflod ,men et par stykker hver dag , er igang med at behandle både hund og kattene.

 

Svar:

 

Hej Linda

De mest almindelige lopper på katte man finder er kattelopper som også kan leve på hunde og derfor er den mest sædvanlige loppe man finder på vores hunde og katte. Teoretisk set kan lopper også bide mennesker, marsvin og kaniner, men de tager ikke “fast bopæl” på kaniner og gnavere og mennesker. Kaniners og marsvins hyppigste parasit hedder Cheyletiella Parasittivorax – også kaldet den lille rovmide. Giver hyppigt skæl og kan også give mennesker rødme og kløe specielt på brystet.

Hilsen Kim, Dyrlæge

 

Spørgsmål:

 

Hej igen

Det var så ikke helt rigtig at kaniner ikke kunne få lopper , jeg har for et par dage siden opdaget, at det er min kanin der har lopper og de bor på den da der var ekskermenter i pelsen og mange mange lopper både store og små , jeg gjorde buret ren og kæmmede kanin igen og igen der var så mange oppe ved hovedet og ørene, og der stadig mange, efter en undersøgelse af marsvinen var der også lopper på dem , hvad så nu er der overhovedet et loppemiddel til kaniner./Linda

 

Svar:

 

Hej Linda

Der findes hunde lopper og katte lopper men ikke Kaninlopper – så som jeg skrev kan lopper midlertidig opdages på andre dyrearter som ikke er deres “værtsdyr” og de kan også suge blod ligesom de samme lopper kan gøre på mennesker. Du kan købe Frontline spray på apoteket. Det er bedst.  

mvh Kim, Dyrlæge

Kommentarer

  1. linda

    hej igen det var så ikke helt rigtig at kaniner ikke kunne få lopper , jeg har for et par dage siden opdaget, at det er min kanin der har lopper og de bor på den da der var ekskermenter i pelsen og mange mange lopper både store og små , jeg gjorde buret ren og kæmmede kanin igen og igen der var så mange oppe ved hovedet og ørene, og der stadig mange, efter en undersøgelse af marsvinen var der også lopper på dem , hvad så nu er der overhovedet et loppemiddel til kaniner.

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej :-)

Jeg har en tæve på lidt over et år. Hun har haft 2 løbetider og efter hver gang er hun blevet falsk drægtig (hun danner mælk i kirtlerne, viser hendes legetøj frem osv – det er dog ikke så slemt denne gang. Men har også gemt hende pivedyr væk dennegang)..

 Jeg overvejer kraftigt at få hende steriliseret, men jeg har hørt at det bliver bedre efter 3. løbetid – hvad mener du om det?

Derudover har jeg haft svært ved at finde foder hun ikke bliver træt af. Hun var på Hill’s der jeg købte hende, men fik ekstremt meget afføring. Så kørte vi på Specific, men det blev hun rigtig træt af og spiste ikke i 5 dage, selvom hun var sulten (hun tiggede hvergang vi spiste og bare en pose raslede stod hun der). Derefter kom hun over på noget der hedder Skyttens hundefoder, det var hun vild med! Men hendes pels blev mat, og man kunne få totter af hende hvis man bare træk lidt i det – der var hår over ALT! Så kom hun på allergifoder fra specific – den der hedder CDD-HY.

Nu vil hun heller ikke spise det mere – så nu venter jeg på vi skal over på Pronature Holistic har bestilt både den der hedder Turkey og No Grain. Så var min plan at hun skal have den ene morgen, og den anden aften.

Hvis hun nu går fra det hvad gør jeg så? Skal jeg bare holde fast i det, og ikke bukke under eller hvad gør jeg?

Hov, og lige det sidste… Hun har fået svamp og er i behandling – det går langsomt fremad.. Er der noget jeg kan gøre for at undgå det i poterne? Jeg sørger for at holde hende så tør som muligt. Men måske der var et lille fif :-)

 

Svar:

 

Hej Anita

Min erfaring med hunde som bliver falsk gravide “hvalpesyge” er ikke at det holder op efter anden løbetid. Nærmest tværtimod, så en sterilisation vil nok være en god ide.

Med hensyn til fodervalg og kræsenhed, så har du jo allerede været igennem en del.

Hvis det du anvender nu heller ikke virker, så prøv f.eks med Optimal Diet (fås i COOP butikker). Hvis det heller ikke virker, så må du spørge mig igen.

Med hensyn til svamp imellem poterne, så er det et symptom, ikke en diagnose. Som regel kommer det fordi hunden slikker sig og den slikker sig fordi det klør. Det kan være en kontakt allergi eller en foderbetinget allergi. Prøv at bade eller duppe poterne i atamon og prøve et foder uden indhold af okseprotein eller svineprotein.

Hilsen Kim, Dyrlæge

 

Kommentarer

  1. anita

    Jeg har købt ny foder i mellemtiden :-) pronature holistic no grain og turkey. De er begge med fjerkræ og hendes svamp er forsvundet. Men vil klart huske det dem atamon :-) . Jeg får bestilt tid til hendes sterilation i det nye år :-)
    Mange tak for dit svar. Det var rigtig brugbart. Glædelig jul og godt nytår herfra.

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej. Jeg har et spørgsmål, som heldigvis ikke har baggrund i nogen virkelig hændelse. Jeg er kommet til at tænke på, hvad der sker, hvis der f.eks. er tabt en panodil på gulvet, og én af mine hunde æder den.

Der er vist 200 mg aktivt stof i panodiler/pinex/pamol – og min største hund vejer 16 kg.

Er det noget, som hunden dør af? 

Naturligvis er jeg altid meget påpasselig med ikke at tabe piller på gulvet – men der er også andre i husstanden, som måske ikke er helt så opmærksomme på det som jeg.

På forhånd tak for svar – og rigtig glædelig jul til dig.

 

Svar:

 

Hej Anette

Panodil er mere lever toksisk (leverbeskadigende) for hunde end for mennesker så derfor bør man ikke anvende dem som smertestillende medicin til hunde. Men der sker ingenting, hvis den spiser en tablet der er tabt på gulvet.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Jeg har en cocker spaniel hvalp på 14 uger som er begyndt at kaste op.. Hun har i 2 dage kastet sin mad op ufordøjet kort efter hun har spist. Men også kastet vandigt opkast op mellem måtider. Hun er frisk glad og legesyg og virker ikke påvirket af det. Men det ser ud til hun faktisk kaster hele sit måltid op. Det har stået på 2 dage. Hun får Royal Canin hvalpefoder blødt op i vand. Dagsrationen er delt op på 3 måltider. Hun “sluger” maden meget hurtigt derfor er middagsmåtidet givet på græsplænen. Men alligevel kommer det op igen. Skal vi give flere mindre måltidider eller er der andet vi kan gøre?

 

Svar:

 

Hej Malene Jeg ville nok lige få taget et røntgen billede hos dyrlægen. Bare for at være sikker på at hun ikke har slugt et fremmedlegeme som rucher rundt i maven eller har fået mavetarmbetændelse. Hun kan også have orm – har hun fået de normale ormekure? Ymer, A38 og Yoghurt er også godt som tilskud til at få etableret en normal tarmflora. Og små opblødte måltider op til 5 gange dagligt. God bedring.

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Min lille cavalier king charles spaniel på 8 måneder, har i en længere periode drukket rigtigt meget vand og ikke kunne holde det inde.

Vi var så til dyrlægen for 2 uger siden, hvor han fik noget penicillin mod infektion i blæren – dette hjalp ikke og vi bestilte så derfor en tid til ham til i fredags. Da han var syg torsdag aften (kastede op) og tidlig fredag morgen begyndte at ryste helt vildt, ringede jeg til dyrlægen og fik ham ind tidligere end regnet. De tog urinprøver og blodprøver, hvor det viste sig at urinen var stort set vand – og blodprøven viste at han havde flest røde legemer end hvide.

De tog en scanning og kunne ikke se hans nyre, så enten er de meget små eller glemt godt væk.

Jeg vil høre hvad mine chancer er for at min lille prins kan overleve dette? Er der for eksempel noget medicin som måske kan hjælpe? (Nu ved jeg godt dette er på et menneske, men håber måske lidt det virker på samme måde som på en hund. Men min mor har også flere røde legemer end hvide – og hun får piller for det, derfor jeg håber lidt på dette.)

Mange tak – håber du kan hjælpe.

Jeg glemte at sige at han leger og hopper rundt – og ser ikke ud til at synes at hans nyrer problem er et problem endnu for ham (ser ikke ud til at han er i smerter) så derfor håber jeg at der er noget som kan blive gjort, inden det er for sent.

/louise

 

Svar: 

Hej Louise

Din Chavalier King Charles spaniel vil naturligvis få en urin så tynd som vand hvis han drikker så meget som han gør. Og naturligvis kan mistanken falde på nyrerne når man mener at de er meget små – men symptomerne (dem om opkast og blodlegemerne) kan også skyldes en speciel hjertesygdom som man kender fra den hunderace. Så alt i alt skal vi have en diagnose før jeg kan hjælpe dig med gode råd. Men uanset om det er hjertet eller nyrerne, så behøver fremtiden ikke se så sort ud når han hopper og leger som han gør.

Hilsen Kim, Dyrlæge

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hejsa

Jeg har en skøn golden-kryds på 7 år. Normalt er han den dejligste rolige hund, men! når vi sætter ham sammen med andre hunde mister han jordforbindelsen og bliver ekstrem stresset.

Hans ene testikel bestemte sig for at ville bo i lyske og ikke i pungen, og jeg har fået fortalt, at han kan være hormonforstyrret grundet dette!??

- hvis dette passer, vil jeg så kunne få en mindre stresset og frustreret hund hvis jeg lader ham kastrere?

 Et tillægsspm.:

Jeg har hørt rygter om nye regler for indførsel af hund til Norge fra nytår – ved du mere konkret hvad det kommer til at indebære af lettelser i forhold til de nuværende meget stramme regler?

/Mette

 

Svar:

 

Hej Mette

Dine spørgsmål kan kort besvares med et Ja til spørgsmål 1 og Nej til spørgsmål 2.

Med hensyn til hans enkeltsidige kryptorchide testikel – så kan den være medvirkende til hormonforstyrrelser og en kastration kan have en god chance for at virke mod hans stress og frustrationer.

Med hensyn til Norge, så lover jeg at skrive i dyrlægebrevkassen hvis jeg får noget nyt at vide om ændrede regner fra første januar 2012, med hensyn til Sverige, så bliver det væsentlig lempeligere at tage hunden med til Sverige fra samme dato. Den skal stadig være Rabies vaccineret og have sundhedspas og være mikrochippet, men der kræves ikke længere blodprøve for rabies antistoffer og ormekur hver eneste gang hunden træder ind i svensk territorium.

 Mvh Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej.. Min Chihuahua på 1 1/2 år har fået 2 små sår på sine ørerspidser, et på hvert ører, (samme sted) og pelsen på såerne ryger af i totter, det virker ikke til at irritere hende, men er begyndt at blive bekymret, da det har været der længe nu.

Hvad skal jeg gøre?

 /Anne Sofie

 

Svar:

 

Hej Anne Sofie

Du skal få en dyrlæge til at se på sårene, det kan være hud mider – men det plejer at klø – under alle omstændighederne skal du have noget receptpligtigt medicin – eventuelt en salve. Jeg er ikke sikker på at kopattesalve hjælper – men du kan prøve det, hvis hun har haft sårene længe, for så kan det vel ikke skade at du venter en uge mere og ser hvad salven kan gøre inden du eventuelt bliver nød til at søge dyrlæge.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej jeg har en hun labrador, som fælder helt utroligt meget, det er løse hår som ligger over hele huset, hun er ikke meget for at blive børstet, men jeg gør det alligevel, har også investeret i en furminator, men den hjælper ikke, har du et godt råd? er snart ved at blive skør, kan lige have støvsuget, og så ligger der alligevel hår overalt. /Gitte.

 

Svar:

Hej Gitte

Først skal du sikre dig at det ikke skyldes mangl på B-vitaminer eller omega 3 fedtsyrer.

Giv 2 B-Combin tabletter (fås på apoteket) hver dag i en måned og 2 teskefulde lakseolie og 1 spiseskefuld hvedekimolie dagligt .

Hvis det ikke hjælper skal du sikre dig, at det ikke skyldes en foderbetinget allergi.

Giv en antiallergisk kost – hjemmelavet – i 5 uger: 1/3 Lammekød + 1/3 Ris + 1/3 grøntsager (broccoli & bønner) . 

Hvis det ikke hjælper – så skal hun en tur omkring dyrlægen.

Hilsen Kim, Dyrlæge

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

Hej

Min lille hund charlie på 4 år, har et meget irriterende problem. hvis han fx har spist mælkeprodukter (som ost) eller  kød. så kaster han op over det hele. Men hvis han spiser leverposteg, så bliver det godt nok nede i maven.

Dengang han var hvalp elskede han ost, han fik altid hapsere her og der. men nu kan han slet ikke tåle det mere. Hvad kan grunden være til det.

 

 Svar:

Hej Ulla

   Hvis Charlie tidligere har tålt både ost og kød, så tyder alt på at han nu har fået forstyrrelser i sit fordøjelses system. Ost og Mælkeprodukter giver som regel opkast og eller diarre hvis hunden ikke producerer tilstrækkelig med laktase i tyndtarmen. Laktase er et enzym som spalter mælkesukker som også kaldes laktose. Det du kan gøre ved det er mest enkelt at undgå mælkeprodukter -. Herunder ost.

   Overfølsomheden eller intolerancen overfor kød kan jeg ikke give et 100% sikkert svar på, da du ikke skriver hvilke kød typer han reagerer på. Og om det både er når kødet er råt eller kogt. Oftest er det svinekød og oksekød som indeholder nogle proteiner, puriner kaldes de.

I så tilfælde skal du undgå kød typer fra okse og svin. Leverpostej er en anden sag – for lever er ikke kød. Hvis det er alle former for kød han ikke kan tåle, så kan det skyldes fejl i mavesyreproduktionen eller i bugspytkirtlens proteinspaltende enzym “Protease”. Her må du konsultere din dyrlæge for en nærmere afklaring.

mvh Kim, dyrlæge 

 

Skriv en kommentar

Spørgsmål:

 

vi har et problem.. vores tæve på 3 år er lige pludselig begyndt at tisse og lave indenfor,selvom hun bliver luftet meget tidligt om morgenen så har hun lavet to timer efter.  det har hun elleres aldrig gjort før, kan det hænge sammen med at vi er flyttet til byen og har været nødsat til at få hende passet pga. fødsel i en uges tid lige efter.. ?? hendes hvalp går sammen med hende og hun laver ikke noget inde. ??? hva gør vi, for det er bestemt ikke fordi hun ikke bliver luftet. og det er ret frustrende at hun gør det.

 

 Svar:

 

 

 

Hej Diana

Jeg kan ikke rigtigt forstå om I er flyttet til byen og har fået jeres tævehund passet et andet sted hvor hun har født og at det nu er det sted hun er begyndt at gøre inde.

Eller om du mener at hun er flyttet sammen med jer inde i byen sammen med hvalpen.

Nå men – uanset hvad – så hører jeg dig sige at hendes unormale adfærd er begyndt efter at der er sket nogle kraftige forandringer i hendes liv. Når ellers renlige hunde pludselig bliver urenlige og når dyrlægen bekræfter at det ikke skyldes forstyrrelser i fordøjelses systemet – eller problemer med livmoderen efter at hun har født, ja så er det mest nærliggende, at tænke på at hun forsøger at skaffe sig opmærksomhed og måske samtifig er utryg ved hendes nye tilværelse. Tænk over om hun måske ikke bliver lige så meget “forkælet” nu da der er nye omgivelse og ikke mindst af alt en ny hvalp som hun også skal dele med jer.

Hilsen fra Kim, Dyrlæge

 

 

Skriv en kommentar