Et sikkert indkald er grundlaget for at dig og din hund får et godt liv sammen. En hund, der kommer når der bliver kaldt kan nemlig få en helt anden frihed, end en hund, der aldrig lystrer et indkald. Indkald er noget af det første vi lærer vores hunde, når de flytter ind og det er en øvelse, som vi skal vedligeholde hele hundens liv.

For at man må slippe en hund løs uden for sin egen grund – også i hundeskov – så kræver det, at du kan kalde din hund til dig. Alt for mange hundeejere lægger ikke nok vægt på indkaldet og ender derfor med en hund, der for ofte ignorerer indkaldet helt. Det kan i sidste ende betyde, at hunden ender med kun at blive luftet I snor.

Et godt indkald starter med en god relation imellem hund og ejer. Hunden skal finde værdi i at være sammen med ejeren og lære, at det er fedt at være sammen med ejer. Selve indkaldet mener jeg skal ses som en øvelse, der skal indlæres – på lige fod med eksempelvis sit og dæk. For at man  kan få et godt indkald, er der nogle forudsætninger, der bør være på plads. Hunden bør I dagligdagen få rigeligt med fysisk og mental stimulering  og din hund bør regelmæssigt have social omgang med andre, søde hunde – så den får dækket sit behov for socialt samvær med artsfæller.

Start med at introcuere indkaldsignalet (eksempelvis “Otto kom”) når hunden er helt tæt på. Beløn hunden og giv den en godbid. Sørg for at have line på i begyndelsen af træningen, så hunden ikke får succes med at løbe væk fra dig.  Når hunden reagerer på indkaldssignalet kan du begynde at gå nogle meter bagud (med hunden I line) og rose, når hunden kommer mod dig. Øg gradvist afstanden til hunden.

I starten skal indkaldet trænes et sted hvor der er roligt og fri for forstyrrelser. Jo bedre hunden bliver, jo “sværere” steder kan du finde at træne indkaldet. Det er vigtigt at du har succes med indkaldet og hunden ikke ignorerer dit indkald og derved lærer at det godt kan betale sig at blive væk. Hvis du er i tvivl om hunden kommer, så lad være med at slippe den.

En helt klassisk fejl i indkaldstræningen er det jeg kalder “blækspruttearme”.  Det betyder, at når føreren skal have fat i hunden, så får han eller hun ualmindeligt lange arme, der fægter ud i luften for at indfange hunden. For når hunden endelig er inden for rækkevidde, så skal den dælme fanges. Ingen hunde bryder sig om at blive indfanget på den måde. Sørg i stedet for roligt at tage fat i halsbåndet nedefra og når hunden er helt tæt på dig. Det kan være en rigtig god idé at vænne hunden til at blive kaldt ind og at du tager fat i den og sætter snor på – for derefter at slippe den igen. På den måde bliver indkald ikke altid lig med at snoren kommer på og turen er slut.

I indlæringsfasen kan det være en rigtig god idé kun at slippe din hund med en lang sporline på. På den måde får din hund aldrig succes med at gå sin vej. Sørg for at dine krav til indkald matcher det træningsniveau I har nået. Lad være med at kalde på hunden, hvis du ved den ikke kommer (eksempelvis hvis den står og snuser til noget spændende). Vent i stedet til hunden løfter snuden fra jorden eller kigger på dig.

Husk at et godt indkald kræver en solid træningsindsats og et godt indkald skal vedligeholdes hele hundens liv. Det skal altid kunne betale sig for din hund at komme til dig!

At gå med hunden løs er noget man kan gøre på gåturen, såfremt man har kontrol over sin hund og et helt sikkert indkald. At gå løs med hunden, hvis man ikke har den under kontrol og ikke har et sikkert indkald – det er både respektløst overfor andre, der færdes i naturen og farligt for hunden.

Jeg starter med at træne hunden til at gå løs ved at have den i en lang sporline på cirka 20-25 meter. Når mine hunde er løs vil jeg gerne have, at de holder sig rimelig tæt ved mig. Hvor tæt en hund fra naturens side ønsker at holde sig til føreren er meget afhængigt af hvilken race det er. Selskabshunde har typisk en mindre “radius” end eksempelvis jagthunde eller hyrdehunde. Både jagt- og hyrdehunde er avlet til at kunne arbejde på lang afstand af føreren og derfor er deres aktionsradius større. Mine border collier har en meget stor aktionsradius og derfor træner jeg dem til at blive tæt ved mig. Når jeg har sporlinen på, så får de lov til at bruge alle 25 meter – men når de rammer enden af sporlinen, så stiller jeg mig på snoren og stopper op. Først når hunden har løs snor igen går vi videre. Jeg beholder sporlinen på indtil at hunden har en god forståelse for hvor “grænsen” går. Først da begynder jeg at slippe hunden.

En kommando, jeg har bygget på mine gåture er “bagom”. Det kan også være en “plads” eller en helt tredje kommando, der betyder bliv ved mig. Hos mine hunde bruger jeg bagom og det betyder at de skal holde sig lige bagved mig. Jeg er startet helt fra bunden og har vist hunden hvor den skal gå hen og belønnet den med en godbid. Når hunden har forstået kommandoen, stopper jeg med at bruge godbid. I stedet bliver belønningen for at hunden går pænt bagved, at den på et tidpsunkt får “fri” igen. Hvis en af mine hunde løber forbi mig, når den har fået “bagom” kommandoen – så stopper gåturen og jeg står stille indtil hunden igen er bagved mig.

Jeg bruger også en “læg dig” kommando på gåturene. Den kan jeg både bruge på afstand og når hundene er tæt på. Kommandoen betyder “læg dig med det samme og blive liggende”. Den er indlært ligesom en almindelig dæk og så langsomt flyttet på afstand. Jeg har også indlært en “gå til siden og læg dig” kommando, som betyder at hunden skal lægge sig i siden af vejen. Den er praktisk hvis hunden skal lægge sig i siden af vejen, for at en cykel eller løber kan passere.

Selvkontrol

For at hunden skal kunne modstå at løbe efter spændende ting og løbe hen til fremmede mennesker og hunde, så er det vigtigt at din hund lærer selvkontrol.

Langt de fleste hunde er sikkert søde og rare, men det er ikke sikkert at de hunde du møder på din gåtur er. Derfor må din hund aldrig opsøge andre, før den har fået lov af dig. Hvis hunden har lært selvkontrol, så kan den sagtens  modstå fristelser.

Selvkontrol træner man i kontrollerede omgivelser, med snor på hunden. Man kan starte på steder med få andre hunde og mennesker og langsomt, som hunden bliver dygtigere, kan man flytte træningen til steder med flere forstyrrelser. Man skal belønne al kontakt fra hunden og belønne hver eneste gang hunden ignorerer forstyrrelser omkring den. Hunden skal lære, at det kan betale sig for den at ignorere omgivelserne.

I forbindelse med selvkontrol er det en rigtig god idé, at lære hunden fra starten, at den aldrig får lov til at hilse på andre hunde, før du har givet den en kommando. Det giver en rigtig god kontrol og gør det meget nemmere at gå løs med hunden.

Vis hensyn

Selvom man har trænet sin hund og har helt styr på den, når den er løs, så er det altid god skik at tage hensyn til folk, motionister og andre hundeluftere i naturen. De kan jo ikke vide, at du har styr på din hund – sæt derfor altid en snor på hunden, når du passerer andre, eller dæk den af. Det er et godt signal at sende dem du møder. Det er også rigtig godt, hvis du endnu ikke er helt sikker på om din hund kan modstå fristelsen til at hilse på andre hunde eller mennesker. For hvis din hund løber fra dig uden at have fået lov og opsøger hunde og mennesker – så får den jo belønning. Den får nemlig kontakt.

Der bliver færre og færre steder, hvor hunden må slippes løs og kun ved at vise, at vi hundeejere har kontrol over vores hunde, kan vi undgå at flere steder bliver forbudszoner. Husk at undersøge, hvor du må have din hund løs inden du slipper den.

Slutteligt vil jeg lige sige, at der naturligvis er enorm stor forskel på hvor lette hunde er at lære at gå løs, alt afhængig af race. Nogle racer er meget selvstændige og kræver et kæmpe stykke arbejde at træne til at gå løs. Det er eksempelvis pidsehunde. For eksempelvis selskabshunde er det langt lettere. Husk altid at tage hensyn til din hunds race og individuelle karaktertræk, når du træner den.

Den gode gåtur med hunden er for mig en gåtur, hvor hunden er afslappet, under kontrol, får nye dufte indtryk og får strukket benene. I det her indlæg vil jeg tale om en af store problemer for rigtig mange hundeejere – nemlig at gå pænt i snor.

Det er ikke kun irriterende for hundeejeren, når hunden trækker på gåturen – det er også et dårligt signal at sende til folk man møder på turen, når hunden kommer tonsende i strakt line med en forpustet ejer hængende bagved. Det kan også være skadeligt for hunde konstant at trække i snoren – især hvis de går med et smalt halsbånd. Det hårde træk kan give skader på nakke og ryg.

En god gåtur starter med ro. De fleste hunde ved, at når linen findes frem, så skal der ske  noget sjovt. Tit begynder hunden at løbe frem og tilbage mellem døren og ejeren og stresse op.  Beløn hunden for at være rolig og sæt eventuelt en ”sit” kommando på. Først når hunden er rolig, får den snor på og først når den er rolig med snoren på, får den lov til at gå ud af døren.

Det er altid lettere at indlære gode vaner, end det er at aflære dårlige vaner. Derfor er det vigtigt at du bruger både tid og energi på at træne ”gå-pænt” med hvalpen. Har du en hund, der har lært at trække i snoren, så kan det sagtens aflæres – men det kræver at du er konsekvent og tålmodig.

Når hunden trækker i snoren, så er det fordi den vil fremad – hurtigt. Og når den trækker, kommer den hurtigere frem. Det tror hunden i hvert tilfælde. Vi skal lære hunden at det at trække i snoren har den stik modsatte effekt. Når hunden trækker i snoren, så stopper du og venter. Du skal ikke tale til hunden eller lokke den, men bare vente og lade den regne opgaven ud på egen hånd. I samme øjeblik snoren bliver løs kan du gå videre med hunden. Den vil så straks igen løbe ud i strakt line og du gentager øvelsen. Hvis du er konsekvent skal der ikke mange gentagelser til, før din hund har forstået, at den intet får ud af at trække i linen.

Du kan også træne ”at gå pænt” ved at vende om og gå den anden vej, så snart snoren er stram. Du skal ikke hive eller trække i snoren, men blot vende om og gå den anden vej, så hunden bliver tvunget til at følge med. På et tidspunkt finder hunden ud af, at det ikke er særlig sjovt hele tiden at blive trukket væk fra det, der er sjovt. Uanset om man bruger den ene eller den anden metode, så er det vigtige her, at vi fjerner forstærkningen, der tidligere var forbundet med at trække i snoren. Hunden får nu i stedet en positiv forstærkning (den får lov til at fortsætte gåturen) når snoren er slap.

Hunde har brug for at ”læse avis”, eller sagt med andre ord at undersøge området og bruge sin næse på gåturen. Hunden bør aldrig gå på plads hele gåturen, da den så ikke får nye sanseindtryk. Derfor skal linen være tilpas lang, til at hunden kan få snuden i jorden og snuse til alle de gode og spændende dufte.  Du kan også vælge at bruge en flexline, for at give din hund yderligere frihed på gåturen.

Nogle folk vælger, at belønne hunden med godbidder, når linen er slap. Det er sådan set også fint nok, man skal bare passe på ikke at få en såkalds ”yoyo-hund”. Hunde er dygtige til at danne kæder, og hvis man belønner på et forkert tidpsunkt, så lærer hunden en kæde, der hedder: ud i stram line – ind til fører igen – får en godbid. Så lærer man faktisk hunden at trække. Selv bruger jeg ikke godbid i netop denne øvelse, da belønningen for mine hunde, er at få lov til at gå videre.

Slutteligt vil jeg sige, at jeg på ingen måde kan anbefale nogle af alle de hjælpemidler der findes på markedet. Især halti og gå-pænt-sele er jeg modstander af. Begge dele forhindrer hunden i at gå ud i stram line ved at påføre den fysisk ubehag.

Håber I får nogle gode gåture – uden stramme liner!

Det er ingen hemmelighed, at jeg mener at forbud mod visse hunderacer på ingen made er en løsning på de problemer, der findes med overfald. Men ikke desto mindre, så er forbuddet en realitet og har været det i over et år. Om det virker, kan jeg ikke vurdere, men jeg tvivler.

For få måneder siden besluttede Aalborg Kommune, at alle hunde skal føres i snor – alle steder i kommunen og jeg ved, at flere kommuner har samme lovgivning. Jeg er utrolig ked af, at der konstant kommer nye lovgivninger på hundeområdet – love som begrænser vores hundes frihed. Jeg føler mig efterhånden lidt småkriminel, ved at være hundeejer. Det virker på mig, som om at hundeejere i stigende grad bliver kriminaliserede og at det bliver mindre og mindre acceptabelt i samfundet, at holde hunde.

Når jeg er ude at rejse i europa, så oplever jeg en helt anden hundekultur, end den vi har I Danmark. Jeg oplever at hunde er langt mere velkomne i bybilledet og at de er accepterede som en del af samfundet. Jeg ville sådan ønske at vi kunne få en bredere accept af og tolerance overfor hunde i Danmark.

For at hundemennesker og ikke-hundemennesker kan få et bedre forhold, så er det nødvendigt at udvise gensidig respekt. Kun ved at tage hensyn og have kontrol over vores hunde, kan vi ændre den holdning samfundet har til hundene.

For at tage hensyn, så skal man have kontrol. Hvis ikke man har kontrol over sin hund og kan styre den samt kalde den ind – så kan man ikke vise almindeligt hensyn over for andre i samfundet. Ligeså længe jeg kan huske, har der været en lov, som siger, at man til alle tider skal have sin hund under kontrol, hvis den er løs og ellers holde den i snor. Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis alle havde overholdt den lov, så havde der ikke været behov for nye stramninger på området.

Ikke alle mennesker elsker hunde og ikke alle hunde elsker andre hunde. Jeg vil derfor opfordre til at du altid taler med folk du møder på din tur, inden du slipper din hund løs. Har du din hund løs, så er det god skik at kalde den til dig, hvis du møder andre på din vej. Hvis ikke din hund kan passere fremmede uden at opsøge dem, så må du tage en snor på, for at være en hensynsfuld hundeejer.

Jeg håber inderligt, at alle vi hundeejere kan blive bedre til at udvise hensyn og vise, at vi er ansvarsfulde hundeejere. På den måde kan vi måske vende den stemning, der er i samfundet over for os og vores hunde. Derfor vil jeg i de kommende blogindlæg sætte fokus på, hvordan man får en velopdragen hund på gåturen og hvordan man sørger for at få den basale hverdagslydighed på plads. Har I gode idéer til hvordan vi kan blive bedre til at tage hensyn, så hører jeg meget gerne fra jer!

Sommeren er for alvor over os og dagene byder både på høje temperaturer og solskin. Selvom det for mange af os er kærkomment, så er det ikke altid at hundene trives på samme måde som os i varmen. Nogle hunde klarer varmen fint, mens andre halser meget og sover hele dagen væk. Hvor godt hunden håndterer varmen hænger tit sammen med racen. Nogle hunde har meget pels, andre lidt, nogle hundes pels isolerer mod varmen, mens andres varmer hunden yderligere op. Hverken hund eller kat kan svede igennem huden, men trækker i stedet vejret med åben mund og tungen ”ude” for at komme af med varmen.

Noget af det, der har stor betydning for hvor godt hunden håndterer varmen er dens hovedform. Hunde der har korte snuder er generelt dårligere til at komme af med varmen i forhold til hunde, der har længere snuder. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom på at hunden ikke bliver overophedet, hvis man har en kortsnudet hund. Ældre hunde er også i risikozonen for at blive overophedet, ligesom meget overvægtige hunde også er.

Forebyg overophedning
Når solen bager og sommeren brager derudaf, så kan man heldigvis tage en del forholdsregler. For at undgå at hunden bliver varm og overophedet, er det en god idé at lægge al træning og motionering enten tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Kig på din hund og se om den virker veloplagt og frisk. Gør den ikke, så overvej om du ikke skal indstille træningen/motioneringen indtil temperaturen er faldet yderligere.

Sørg for at hunden har adgang til kølige områder, hvor den kan hvile sig. Det kan være på badeværelset eller i gangen, hvor der er kolde fliser. Læg eventuelt et tyndt tæppe derud, hvor der er køligt, så hunden får sin ”seng” med.

Efterlad aldrig din hund i bilen om sommeren. Jeg ved, at mange har sagt det før mig – men det er SÅ vigtigt, at det tåler gentagelse. Man efterlader aldrig, aldrig sin hund i bilen om sommeren. Selvom der kun er 20 grader udenfor kan der lynhurtigt blive over 40 grader i bilen.

Sjov med vand
Har du en hund, der er glad for at bade, så er det oplagt at lade lufteturene gå til strand og sø, hvor hunden kan køle sig selv ned. Du kan også give hunden mulighed for at bade derhjemme i haven. Flere forskellige dyrehandler har en ”hundepool”, som kan fyldes med vand, men man kan også købe en billig plasticsandkasse i det lokale byggemarked og fylde med vand. Det bliver ikke dybt, så hunden kan svømme, men det er rigtig fint til at soppe i for hunden.

Det er vigtigt at hunden drikker nok i varmen og ikke alle hunde er lige dygtige til at få nok vand i løbet af dagen. Det kan man hjælpe hunden med, ved at gøre vandet sjovt og underholdende. Du kan eksempelvis koge en portion pølser eller andet kød, så smagen af kødet trænger ud i vandet. Derefter kan du hælde vandet i en beholder og hælde lidt i hundens vandskål indimellem. Det smager meget bedre end det ”almindelige” vand. Du kan også fryse vandet i isterningebakker og tage dem op, når det er varmt. Jeg har også gjort det, at jeg har skåret pølser i små stykker og frosset dem. Når det så er rigtig varmt, så tager jeg lidt pølser op og hælder i en stor balje med vand. De frosne pølsestykker flyder ovenpå og hunden kan bruge lang tid på at fange dem i vandet.

Min border collie Otto er en meget, meget social hund og han har mange bedste venner. Men den bedste ven af dem alle, er en lille schipperke tæve, Luxi. Siden de så hinanden første gang, da Luxi var 9 uger lillebitte, har de været bedste venner. For noget tid siden tænkte Luxis ejer Annette og jeg, at det kunne være sjovt at prøve at lave tricks med to hunde på samme tid. Og det er sjovt – men det er godt nok også svært.

At lave tricks med to hunde på samme tid, kræver at den enkelte hund kan øvelsen rigtig godt inden at hundene skal udføre tricks sammen. Det kræver også, at hundene stoler på deres fører og er helt trygge ved hinanden. Især når det er øvelser, som kræver at hundene er i tæt kontakt.

Når man er sikker på at hundene er fortrolige ved at være helt tætte på hinanden, så kan man begynde at træne de enkelte elementer hver for sig. Som man ser på videoen nedenfor, så er Ottos del af øvelsen, at stå og dække i længere tid, selvom han bliver forstyrret og Luxis del af øvelsen er at springe. Begge dele af øvelsen kan sagtens trænes uden den anden hund er til stede. Når hundene så kan deres individuelle del, kan man begynde at sætte øvelsen sammen.

For en hund kan det være ret grænseoverskridende at springe hen over et andet dyr, træde på et andet dyr eller være i unaturlig tæt kontakt. Derfor kræver sådanne tricks at man er tålmodig og tager sig god tid. Ved dette tricks startede vi med at træne at Otto lå i dæk, så Luxi ikke skulle hoppe så højt. Da hun var sikker på den øvelse, bad jeg ham om at stå. Tricket er stadig ikke helt perfekt, men her kan man se lidt af det:

Det er en stor udfordring at lave tricks med flere hunde, men jeg kan godt anbefale det. Det stiller store krav til både hund og træner, men hold op hvor er det sjovt, når det lykkes!
Vi er nu i gang med et par nye tricks, blandt andet skal Luxi lære at gå med Otto i snor. Jeg skal nok smide nogle videoer op, så snart vi er nået lidt videre.

En rigtig sjov øvelse, som jeg laver indimellem med mine hunde, er frishaping.
Frishaping finder man tit i forbindelse med klikkertræning, men det kan sagtens bruges, selvom man ikke har en klikker. Det er mere principperne i træningsformen, der hænger sammen med klikkertræningen.
Frishaping er i grove træk at igangsætte træning af adfærd, uden noget egentligt formål. Det handler om at belønne den adfærd hunden frivilligt tilbyder og få hunden til at forstå, at vi belønner frivillig adfærd. På den måde får man en hund, der er kreativ og tilbyder ting af sig selv.

Man kan frishape hele øvelser, som eksempelvis sit og dæk. Her venter man ganske enkelt på at hunden tilbyder adfærden. Det kan dog være ret langsommeligt og hvis hunden ikke er vant til at være kreativ, er det svært. Jeg plejer at bruge frishaping som en slags leg uden andet formål, end at hunden skal være kreativ og vi skal have det sjovt. Det er en udfordrende øvelse, der kræver god timing. Når man bruger en klikker, så fungerer selve klikket som en ”belønningsmarkør”. Når klikket lyder, så ved hunden at den har gjort noget rigtigt og at den får en godbid. Hvis ikke du bruger klikker, så brug en anden belønningsmarkør. Det kan eksempelvis være ”dygtig” eller noget andet.

For at hjælpe hunden i gang med frishaping plejer jeg at bruge en genstand. Det kan være en skål, en kasse eller andet. Det er lettere for hunden at ”finde på”, når den har en genstand. Så sætter jeg genstanden foran hunden og venter på at den tilbyder adfærd. Det kan være at kigge væk, kigge på skålen, slikke sig om munden, ryste på hovedet, dutte til skålen, samle skålen op, træde i skålen osv. Al adfærd skal belønnes. Det er dog vigtigt ikke at belønne den samme adfærd (eks. Dutte i skålen) flere gange i træk. For så vil hunden ofte nøjes med at tilbyde den adfærd og ikke finde på nyt.

Frishaping er super sjovt, men det er også rigtig hårdt for hunden. Det kræver meget af hunden, rent mentalt, og det er derfor vigtigt at man kun frishaper i små træningssessioner på maks. 5 minutter.

God fornøjelse

Solen skinner og forårsvejret har for alvor fået fat. Men selvom vejret indbyder til udendørs aktiviteter, så kan det nogle gange være nødvendigt at lave indendørs aktivering eller anden form for rolig aktivering i haven. Nogle gange får vores hunde desværre skader, der gør at man bliver nødt til at holde dem i ro. For en almindelig, aktiv hund, er det svært at forholde sig i ro i længere tid. Derfor bliver vi nødt til at give den alternativ aktivering, hvor den kan få stimuleret sin hjerne og sine sanser – men samtidig holde sig i ro. Derfor har jeg her samlet nogle forslag til ”rolig aktivering”.

Fodersøg
Hvis hunden er glad for sin tørkost og spiser med vellyst, så er der ingen grund til at give den mad i en skål. Det er super god aktivering at lade hunden arbejde for sin mad. Jeg plejer at strø foderet ud i haven eller på gulvet i stuen. Hvis hunden aldrig har prøvet at skulle lede efter sit foder før, så start med at sprede det ud på et lille område og øg gradvist området dag for dag. Når hunden er rigtig sej til at søge efter foder, kan man endda gemme foderet i buske, på lavthængende grene eller under tæpper i stuen.

Foder i flaske
En anden måde at få hunden til at arbejde for sit foder, er ved at komme foderet i en tom plasticflaske. For at få foderet ud, skal hunden skubbe rundt med flasken, eller tippe den. Husk altid at holde opsyn med din hund, når den får foder på denne måde. Så kan du gribe ind, hvis din hund skulle begynde at tygge for voldsomt i flasken.

Papæsker
Papæsker og tomme køkkenruller er rigtig gode til at gemme godbidder i. Gem nogle gode godbidder, der lugter godt, inde i æsken eller rullen og bøj derefter enderne sammen. Når hunden har forstået at den skal arbejde med at åbne enderne (og ikke tygge sig igennem pappet), så kan du gøre det sværere ved at komme en rulle ind i en æske eller kombinere på andre måder. Også her er det vigtigt at du holder opsyn med hunden.

Pakke ud
Du kan gemme en portion gode godbidder inde i et håndklæde eller et viskestykke og så lade hunden finde ud af at pakke godbidderne ud på egen hånd. Du kan både rulle håndklædet sammen, vikle det sammen eller binde en knude på. Jo dygtigere hunden bliver, jo sværere skal opgaven blive.

Flaske i snor
Fyld en flaske med nogle gode godbidder og bind en snor om ”maven” af flasken og hæng flasken op, så hunden ikke kan nå den. Bind derefter en snor om flaskehalsen og lad enden af snoren hænge ned, så hunden kan nå snoren. For at få en godbid skal hunden trække i snoren, så flasken tipper. Husk at opmuntre din hund og rose den, når den tager initiativ til at gøre det rigtigt.

Find godbidden
Tag en række ens krus og gem en godbid under et af dem. Vis hunden at du har en godbid og at den kommer under kruset. Derefter flytter du rundt på krusene, så hunden ikke ved hvor godbidden er. Så lader du hunden søge til de forskellige kopper og når den snuser til den kop, hvor godbidden er under, roser du den og giver godbidden. På den måde lærer din hund at søge efter den rigtige kop med en godbid. Derefter kan du lære din hund at markere hvor godbidden er, ved evt. at lægge snuden på koppen eller poten.

Hvid og sort
Du kan lære din hund at skelne mellem farver eller former. Husk dog at hunde ikke ser farver ligeså godt som vi gør, så det er derfor vigtigt at vælge farver der ligger langt fra hinanden – som eks. hvid og sort. Du kan også lære den at skelne mellem former, men også her er det vigtigt at der er stor forskel på formerne. Det kan være eks. en firkantet bøtte og en rund bøtte. Udvælg hvilken en af genstandene hunden skal markere. Derefter lader du den prøve sig frem og i samme sekund den markerer på den rigtige roser du den og belønner med en godbid. Gentag derefter indtil hunden har forstået hvilken genstand den skal markere. Så kan du putte en kommando på, der eksempelvis hedder ”hvid”. Når hunden har forstået at genstanden har en bestemt kommando, kan man lære den at skelne imellem flere forskellige. Så den kan markere korrekt på både ”hvid” og ”sort”.

Rigtig god fornøjelse med træningen!

Den her øvelse er rigtig svær – og rigtig imponerende når den mestres til fulde. Vi er dog ikke færdige med den endnu, men er godt på vej. Øvelsen handler om selvkontrol. Den handler om at hunden styrer sine impulser og kontrollerer sin naturlige lyst til eksempelvis at spise en godbid eller hente en bold. Det kræver at hunden har nået et vist træningsniveau, før man går i gang med øvelsen.

Tanken er, at hunden skal kunne holde og apportere noget spiseligt. I dette tilfælde har jeg brugt welldone bøfstænger, som hundene elsker. For at hunden skal lære at den får belønning for ikke at spise bøfstangen, så starter jeg med at belønne for at den bare kigger på bøfstangen. Jeg belønner med en anden bøfstang, der er brækket i stykker. På den måde er belønningen ligeså god som det hunden siger nej til. Hvis nu belønningen er dårligere end det hunden fravælger (altså bøfstangen) så er øvelsen markant sværere.

Når min hund har lært, at den bliver belønnet for bare at kigge på bøfstangen, så går jeg videre og lader den snuse til den. Så snart hunden rører bøfstangen, uden at æde den, så roser jeg hunden til skyerne og belønner med masser af godbidder. Næste skridt er at hunden skal tage bøfstangen i munden, herefter holde den i kort tid, derefter længere tid og til sidst sidde roligt med den og apportere den. Hele tiden skal der være god ro i øvelsen og rigeligt med belønning.

Har man en hund, der er meget glad for genstande, kan man også træne selvkontrol. Her kan man eksempelvis bede hunden om at dække eller sitte og så kaste bolde/legetøj forbi den. Hvis hunden sidder helt stille, så skynder du dig naturligvis at belønne den med en anden genstand.

At træne selvkontrol er en rigtig god måde at få god kontrol over din hund. Den lærer at lytte efter dine signaler og den lærer samtidig at det kan betale sig. Selvkontrol bruger hunden i mange daglige situationer. Eksempelvis når den går forbi andre hunde uden at hilse, lader være med at spise den selvdøde mus i haven eller går igennem en stor menneskemængde uden at tage kontakt.

Vi er i fuld gang med at indlære et nyt trick. Jeg har længe tænkt at jeg ville indlære ”gem dig”, men først nu er jeg nået til det. Tricket er kort fortalt, at hunden lægger poten hen over snuden og ”gemmer sig” bag poten. Det er en svær adfærd at få frem naturligt, da man jo sjældent ser hunden udføre denne bevægelse af sig selv. Så skal man vente på at adfærden kommer naturligt, så kan man vist vente i evigheder.

For at ”fremprovokere” adfærden tænkte jeg, at jeg kunne sætte en snor eller en line omkring næsen på Otto, så han blev irriteret og ville skubbe den af med poten. Jeg kunne imidlertid ikke finde en snor, der sad godt, så i stedet tog jeg et halsbånd, som jeg satte fast om hovedet på ham, som man kan se på videoen.

Når snoren/halsbåndet sidder omkring hundens hoved/snude, så trækker man sig langsomt tilbage og venter. I samme øjeblik hunden forsøger at fjerne snoren med poten, så roser man og belønner hunden. Når hunden har gentaget adfærden flere gange i træk kan man fjerne snoren og prøve uden. Det er vigtigt at give hunden tid til at tænke sig om i stedet for at haste igennem øvelsen.

Når du synes at hunden har forstået øvelsen helt, kan du sætte kommando på. Det kan være ”gem dig”, ”skjule” eller noget helt tredje. Hvis du ikke lige har en snor eller et gammelt halsbånd liggende, så kan du i stedet sætte et stykke malertape på snuden af din hund. Husk det skal være malertape, da det let kommer af pelsen igen, uden at trække i hårene.

God træning!