At lære hunden at vente er et redskab, der gør hverdagen og træningen meget lettere! Det er eksempelvis praktisk, når du skal ud af døren med hunden, når den skal ud af bilen, når du skal sætte bane op til træning og i mange andre situationer. Herhjemme mener mine hunde helt sikkert, at de er til stor hjælp med alle de daglige gøremål. De stikker hovedet i alt og skal være med over alt – og så er det altså praktisk med en vent-kommando indimellem.

Indlæringen

Man starter altid indlæringen af en ny øvelse et sted, hvor der ikke er for mange forstyrrelser. Det kan eksempelvis være hjemme i huset eller i haven. Bed din hund om at sidde eller ligge sig. Det er langt lettere for hunden i indlæringsfasen at sidde eller ligge, end det er at stå. Gå derefter et skridt fra den og gå tilbage til hunden og beløn den.  Gå derefter fra hunden igen og gå tilbage og beløn. Hvis hunden rejser sig, så tager du den blot tilbage til udgangspunktet og beder de igen om at sitte eller dække. I starten er det en god idé at have front mod hunden, når du går fra den. Det kan hjælpe hunden til at forstå øvelsen.
Jo bedre hunden forstår, at den får belønning for at blive siddende/liggende, jo længere kan du gå fra den og jo længere tid kan du vente, før du går tilbage og belønner. Husk altid at gå tilbage og belønne – hvis du kalder hunden ind og belønner den, så vil forventningen om belønningen ligge inde hos dig og hunden vil begynde at rejse sig.

Fri

Når jeg træner med mine hunde, og har givet dem en kommando, så har de først fri, når de har fået en ”fri” kommando. Det betyder, at når jeg giver dem en godbid, så er øvelsen ikke slut. Det er upraktisk, at man skal starte forfra efter hver godbid – især i en øvelse, hvor man skal belønne mange gange, som vente-øvelsen. Væn derfor din hund til, at den har en fri-kommando. Når den har ventet pænt og er blevet belønnet en 5-7 gange, så siger du fri og animerer med dit kropssprog hunden til at flytte sig fra positionen. Hvis hunden bliver siddende/liggende, kan du smide en godbid på gulvet, så den på den måde rejser sig fra positionen. Hvis ikke vi lærer hunden en fri-kommando, så er det rigtig svært for hunden, at vide hvornår den rent faktisk har fri og hvornår den skal blive i positionen.

God træning!

Nogle gange kan det føles som en pligt at træne hund, hvis man har en hund, der ikke virker særlig motiveret. Den er måske distraheret, interesseret i gode dufte i stedet eller synes bare ikke at du er super spændende. Jeg vil dog vove at påstå, at langt de fleste hunde kan lære at elske træning. Vi mennesker er nogle gange dygtige til at træne hunden, til netop det vi ikke ønsker. Eksempelvis at være uinteresseret i træning. Men med målrettet træning og masser af leg, kan man få en hund, der tigger om at få lov til at træne.

Belønninger

Som jeg har skrevet en del gange før, så er belønningerne af stor betydning. De skal være gode og have høj værdi for hunden. Det er en rigtig god idé både at bruge legetøj og godbidder. Den slags godbidder og det legetøj du bruger til træning, bør være forbeholdt træning eller små legesessioner. Hvis legetøjet ligger fremme eller hvis hunden hele tiden får de gode godbidder – så mister det værdi.

Shaping

Jeg har tidligere i bloggen talt om shaping, der ligger blandt andet et indlæg med video, omkring frishaping. Og shaping er netop det, jeg bruger, når jeg vil lære hunden at træning er sjovt. Shaping er afhængigt at, at hunden selv tilbyder en adfærd og viser initiativ. Ved at lære hunden at vi belønner den når den tager initiativ (se mere under blogindlægget ”frishaping”), så får vi en hund, vi meget hurtigt kan træne til at elske træning.

Check ind

Med hvalpe, unghunde og utrænede hunde bruger jeg meget tid på at lære dem, at ”checke ind”. Det betyder, at hunden lærer, at det at tage kontakt og være ”på” – det giver belønning. Jeg starter naturligvis med at træne et sted med få forstyrrelser, og hvor det er let for hunden. Så går jeg lidt væk fra hunden og venter. I samme øjeblik hunden tager øjenkontakt og opsøger mig – så belønner jeg og vi laver noget sjovt i et minuts tid. Så bliver jeg igen passiv og venter på, at hunden opsøger mig. Ved at lave denne øvelse, så får man en hund, som selv opsøger føreren, for at få lov til at træne sjove ting. Modsætningen til denne leg, er en fører, der konstant prøver at få kontakt til sin hund ved at kalde, vise godbidder eller lignende. I stedet kan det være en stor fordel at træne hunden til at ”checke ind” – så den lærer at der er stor værdi i at opsøge føreren.

Intervaltræning

Nogle hunde er friske på træning døgnet rundt og kan træne i flere timer af gangen. Det er dog langt fra alle og hvor lang tid hunden kan og vil træne – ja, det kan naturligvis også trænes. Med en hund, der ikke er enormt motiveret for træning, kan det være rigtig godt at planlægge træningen i små intervaller. Eksempelvis 2×10 minutter om dagen eller 3x 5 minutter. Hvis man sørger for at træningen er kort, intens og frem for alt – sjov – så, får man en hund, der gerne vil træne mere. Det er også meget vigtigt, at stoppe imens hunden er glad og ”tændt” og ikke vente til hunden begynder at miste interessen.

Hvis man sætter sin træning i system, bruger energi på at frishape sin hund og laver mange, korte træningssessioner – så kan langt de fleste hunde lære at finde stor værdi i træning. Det lyder måske fjollet, at man skal træne sin hund til at blive trænet, men jeg kan garantere, at det er langt sjovere at træne med en motiveret hund, end med en hund, der i virkeligheden hellere vil snuse i græsset. Og igen bliver jeg nødt til at fremhæve leg og genstande. Det kan være en stor hjælp til at få motivationen op, hvis man ikke udelukkende bruger godbidder, men også integrerer leg i sin træning. Rigtig god juletræning til jer alle!

Jeg træner alle mine hunde ved positiv forstærkning og bruger en del godbidder i træningen. Det er der heldigvis mange der gør i dag, hvor ryk i kvælerhalsbånd og fysisk afstraffelse heldigvis hører fortiden til, for langt de fleste. Når jeg står på træningspladsen oplever jeg dog ofte, at godbidderne bliver brugt uden omtanke og nærmest proppet i halsen på hunden. Det er vigtigt at belønne hunden, når den udfører en korrekt adfærd, men jeg mener bestemt også, at det er vigtigt at overveje hvad vi belønner og hvorfor.

Hunde kører efter GPS

Vi kender alle sammen situationen, når vi kører til en bestemt destination og GPS’en guider os. Prøv at forestil jer, hvis GPS’en blev fjernet og I selv skulle køre den tur I tidligere har kørt via GPS. Det er næsten umuligt at finde vej! Det er det, fordi vi ikke orienterer os i området vi kører i, men kun retter os efter GPS’en. Det er lidt samme koncept, når man konstant lokker en hund med en godbid foran snuden. Hunden kigger på godbidden, følger den og gør måske også noget af det rigtige. Men jeg mener, at mange hunde ikke aner hvad de laver. De kører helt blindt på GPS efter godbidden og bagefter kan de ikke ”huske vejen”. Det er fint, at lokke sin hund med en godbid i starten, men jeg mener at det er meget vigtigt relativt hurtigt at få godbidden ud af hånden og ned i lommen.

Godbidsjackpot

Når man starter med at lære sin hund noget nyt, så skal der mange belønninger/godbidder til. Det er også i starten af indlæring at vi eventuelt lokker vores hund med en god godbid. Så snart hunden har forstået øvelsen, så er det vigtigt at gemme godbidden væk. Hvis vi konstant står og lokker hunden med godbidder, så bliver det mere en form for bestikkelse, end en hjælp for hunden til at forstå øvelsen. Jo bedre hunden bliver, jo længere skal vi trække belønningen. Man skal ikke blive ved med at belønne for en simpel sit, men i stedet stille højere krav til hunden, før den får sin belønning. Hvis man ikke hæver kriterierne for hunden, så risikerer man at få en hund, der sidder fast på samme niveau. Det er en hårfin balance, for man skal naturligvis ikke gå så hurtigt frem, at hunden ikke forstår øvelsen og mister motivationen. Et anden vigtigt aspekt omkring belønning, er at jo sværere en øvelse er, jo bedre skal belønningen være. Hvis man eksempelvis træner kontakt på gågaden og hunden har svært ved at holde fokus, så skal belønningen ikke være kedelige, tørre godbidder. Så skal der virkelig være ”godbidsjackpot”. Lidt ligesom hvis vi tobenede yder et stort stykke arbejde, arbejder over eller lignende – så skal vi også have ekstra i løn.

Slutteligt, så skal man huske, at en belønning ikke altid behøver at være mad. Mange hunde finder stor glæde i leg med legetøj og det er en fremragende måde at belønne hunden på. Dog skal man være opmærksom på, at leg ikke er hensigtsmæssig belønning ved indlæring. Det er til gengæld super, når hunden har lært øvelsen.

Nogle gange ser jeg nye produkter til hunde, som er lidt ud over det sædvanlige. Ja tossede er nok det ord, der beskriver dem bedst. Det undrer mig til stadighed, hvem der finder på sådan noget – og især hvem der køber produkterne! Her har jeg samlet et par af de nye påfund jeg er stødt på.

Hundetatoo

Tro det eller ej. Hundetatoveringer!  Men bare rolig, det er ikke en rigtig tatovering og det kan desuden vaskes af igen. Konceptet går i al sin enkelhed ud på, at man smører maling på et stempel, og så ”stempler” man hunden og giver den en midlertidig tatovering. Det er virkelig fjollet, men havde jeg nu en korthåret hund, så kunne jeg godt være fristet til at prøve. Læs mere om de hundevenlige tatoveringer på www.petsciencelab.com.

Tørstig hund

Er din hund træt af vand til maden hver eneste dag? Så er løsningen her! Nu kan vores bedste venner også få del i nogle af de glæder, der normalt er forbeholdt os tobenede – nemlig øl! Og ikke bare en helt almindelig øl – denne særlige hundeøl er alkoholfri, uden kulsyre og så smager den af bøf! Det må være årets julegavehit. Det er måske lige lidt til den fjollede side, men i det mindste er den nye hundeøl helt uskadelig. Læs mere om den særprægede øl på http://www.dogbeer.com.au/.

Hamster eller hund

Hvis nu du bliver træt af at lufte din hund, så er her et alternativ til dig. For gå lange ture, når du kan motionere din hund nøjagtig ligesom man motionerer et hamster? Du sætter simpelthen hunden ind i et gigantisk hamsterhjul og så kan den ellers bare løbe derudaf. Det er absolut kun amerikanere, der kan finde på sådan en opfindelse. Jeg vil til hver en tid foretrække en skøn gåtur i skoven – så får vi tobenede jo også rørt os. Se mere om den alternative motionsform på www.gopetusa.com.

Løbehjul med fart på

Det her er faktisk den opfindelse, jeg er mest begejstret for. De andre opfindelser er jeg ret sikker på, at mine hunde fint kan leve uden. Men denne smarte opfindelse giver både frisk luft til hunde og ejere – og så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at den er super sjov! Den nye dille hedder urban mushing og den er allerede blevet et hit i USA og England. Det er i korte træk et stort løbehjul, hvor du kan stå, og foran løbehjulet spænder du så hundene i trækseler. Det er naturligvis nødvendigt, at træne hunden inden man kaster sig ud i sporten. Jeg kan i hvert tilfælde sige, at denne Pawtrekker står meget højt på min ønskeseddel til jul. Jeg tror der er mange timers fælles sjov for både hund og ejer i sådan et forvokset løbehjul. Læs mere på www.pawtrekker.com.

Her kommer en del 2 til mit indlæg om førstehjælp til hunde. Siden sidst har været så uheldig at opleve både en flænge i poten og et stort sår på benet – så jeg får for alvor brugt min nye viden om førstehjælp for tiden.  Selvom jeg helst ville være fri for skader, så er det utrolig rart at føle sig velforberedt når uheldet er ude.

Brandsår

Hvis din hund brænder sig, er det vigtigt at behandle den omgående. Såret skal skylles med rindende vand indtil man kan komme til en dyrlæge, som kan give den rette behandling. Brandsår er meget smertefulde, så det er derfor vigtigt at komme af sted til dyrlægen hurtigt, så hunden kan få smertestillende. Ved mindre brandsår skylles området grundigt og smøres derefter ind i en lindrende creme, som eksempelvis aloe vera creme.  Har din hund været i en bygning med brand eller røg, så skal den hurtigst muligt tilses af en dyrlæge – også selvom den virker frisk. Røgforgiftning er livstruende og skal behandles med det samme.

Forgiftning

Det er altid nemmere at forebygge end at behandle – især når det handler om forgiftninger. Der er mange ting som hunde ikke kan tåle, blandt andet chokolade, vindruer, løg, kølervæske, insektgiftrottegift og meget mere. Sørg for at ”hundesikre” dit hjem og din have. Undersøg hvilke planter der er giftige og fjern dem – især hvis du får en ny hvalp i huset. Opdager du, at din hund har spist noget giftigt, så kontakt dyrlægen, som eventuelt kan give hunden et brækmiddel.

Maveproblemer

Mange hunde får indimellem ondt i maven og tynd mave og det er forholdsvist harmløst. Små hvalpe kan dog hurtigt blive dehydrerede og det er derfor vigtigt at behandle hurtigt. Start med at faste hunden i et døgn, hvor den kun får vand. Giv den enten prokolin eller zoolac (kan købes i håndkøb på apoteket) til at berolige maven. Når hunden har fastet, så starter du den op igen på skånekost. Det kan være skånekost, som du har købt færdigt hos dyrlægen, men det kan også være udkogte ris med lidt kylling eller torskerogn. Som udgangspunkt er alle voksne hunden laktoseintolerante, hvis ikke de regelmæssigt har fået mælkeprodukter igennem deres opvækst. Derfor er det ikke en god idé at give hunden mælkeprodukter mod dårlig mave.

Får din hun oppustet mave og bliver utilpas, så skal du omgående kontakte dyrlægen.  Store racer især kan blive ramt af mavedrejning, som er akut og livstruende. Hvis ikke hunden bliver opereret, så dør den. Derfor skal du tage det meget alvorligt, hvis din hund bliver oppustet.

Kramper/besvimelse

Kramper kan være i enkelte muskler, men kan også være i hele kroppen. Ved voldsomme anfald er hunden bevidstløs. Krampeanfald går normalt over af sig selv i løbet af få minutter. Sørg for at hunden ikke skader sig selv eller omgivelserne. Undgå at røre hunden og især at komme tæt på dens mund. Sørg for at der ikke er lys eller lyd, der kan genere hunden og læg forsigtigt et håndklæde eller lignende over dens hovede. Kontakt derefter dyrlægen, så I kan få klarlagt hvad der har forårsaget krampeanfaldet.

Besvimelse ses ofte hos de braciocephale hunderacer, som har kort snude og svælg. De bliver lettere overophedede end andre racer og har svært ved at komme af med varmen. Det kan forårsage besvimelse. En anden årsag kan være, at deres ganesejl er slapt og blokerer for luftvejene. Sørg for at hunden har frie luftveje og at den bliver kølet ned hvis den er overophedet.

Jeg håber ikke at nogen af jer kommer til at bruge disse råd, men hvis I skulle komme ud for uheldet, så er i måske en anelse bedre forberedt.

For nogle uger siden var jeg meget tæt på at miste min gamle græske gadehund. Hun fik et stykke foder galt i halsen og kunne på ingen måde få det ud selv. Vi vendte hende på hovedet, rystede hende og prøvede at fiske det ud af halsen på hende. Først i absolut sidste øjeblik lykkedes det. Da var hun allerede helt blå/lilla i munden af iltmangel, så det var på et hængende hår. Min kæreste måtte så tilgengæld en tur på skadestuen, da hun havde bidt ham i panik. Heldigvis overlevede hun, men episoden var virkelig skræmmende og for at være helt ærlig, så var jeg meget dårlig forberedt på at yde førsethjælp. Siden da har jeg læst op på emnet og vil derfor dele det jeg har lært med jer. Så I er forberedt hvis I skulle stå I sådan en situation.

Akut skade og blødninger

Er hunden kommet akut til skade, så er der en række ting du kan gøre, for at undgå at skaden bliver værre.

• Stands eventuelle blødninger med et kompres eller et lommetørklæde
• Flyt hunden, hvis den er i fare det sted den ligger.
• Sørg for at hunden har frie luftveje. Er hunden bevidstløs, kan man trække tungen ud af siden på hunden, så den ikke glider ned i halsen.
• Sørg for at observere hvad der er sket med hunden. Eksempelvis hvor den er blevet ramt af bilen. Det giver dyrlægen de bedste forudsætninger for at hjælpe din hund.
• Giv aldrig en skadet hund mad eller vand.

 Dyr der er bange kan finde på at bide fra sig. Pas derfor på dig selv, når du forsøger at hjælpe den tilskadekomne hund. Selvom hunden umiddelbart ikke har store skader udvendigt, så kan den have indre skader. Især ved påkørsler. Derfor er det meget vigtigt at tage til dyrlægen med det samme, hvis hunden er kommet til skade. Er hunden alvorligt tilskadekommen, er det en god idé at ringe til dyrlægen på vejen, så han er foreberedt på at tage imod hunden.

Fremmedlegeme/kvælning

Ved akut kvælning er der flere forskellige metoder man kan bruge.

• Prøv at fjerne fremmedlegemet. Stil dig bag hunden, så den ikke kan trække sig tilbage, eller stil hunden med rumpen op mod en væg. Åben munden og tag fat i tungen. Fjern fremmedlegemet med to fingre. Det er en meget stor fordel, hvis din hund er vant til at få kigget tænder. Så træn det!
• Giv hunden 4-5 hårde håndkantsstød melllem skulderbladene.
• Vend hunden på hovedet og ryst den let. Bank samtidig let mellem skulderbladene.
• Brug Heimlichmanøvren, hvor du presser på hundens mellemgulv, for at få fremmedlegemet til at komme op.

Her kan du se nogle af de forskellige metoder:

http://youtu.be/Xm2WSjlg0MA

Jeg kan på det kraftigste anbefale at se flere videoer fra Melanie på hendes youtube kanal.

Hjertemassage og kunstigt åndedræt

 Hvis en hund er voldsomt tilskadekommen, så start med at undersøge om den har puls og om den trækker vejret. Du kan mærke pulsen på hundens bryst, under “armhulerne”. Hvis hunden ikke trækker vejret eller ikke har puls, så skal du starte førstehjælp.

- Læg hunden på siden. Tryk kraftigt et par gange op den bagerste del af brystkassen. Det stimulerer hjertefunktionen.

- Kontroller at mundhule og svælg er fri for fremmedlegemer.

- Luk hundens mund og hold kæben, så luften ikke kan sive ud der.

- Placer din mund over hundens snude og blæs luft ind i næsen.

- Hold øje med, at brystkassen hæver sig.

- Når hunden selv har åndet ud kan du starte forfra.

- Er der stadig ikke puls, så gentag hjertemassage.

Håber I er lidt bedre forberedt, hvis uheldet skulle være ude med jeres hund. Jeg skriver endnu et blogindlæg i næste uge, hvor jeg kommer ind på nogle af de skader, jeg ikke har nævnt her.

For cirka en måned siden blev husstanden udvidet fra 3 til 4 hunde. Jeg kørte en tur til Sverige og hentede en helt fantastisk border collie på 2 år ved navn Spot. Spots ejer kunne desværre ikke have ham mere af helbredsmæssige årsager og så var jeg så heldig at han fik lov til at flytte hjem til mig.

Spot har kun været på får i sit 2 år lange liv. Så det er noget af en udfordring at træne lydighed med ham. Han har et enormt stort drive og elsker at arbejde – nærmest uanset hvad jeg beder ham om. Det er meningen at han både skal bruges til hyrdning og lydighed i fremtiden.

I weekenden var vi på Fyn for at få lidt hjælp og undervisning til hyrdetræningen. For selvom mine hunde er dygtige – især Spot – så er jeg altså lidt en klodsmajor når det kommer til hyrdning. Man skal holde styr på sig selv, hunden og fårene på en gang. Det er lidt af en udfordring.

Der er nu bare noget helt særligt ved at se hunde lave det, som de er avlet til og er genetisk prædisponeret for at lave. Det er en helt særlig fornemmelse. Jeg elsker at se mine hunde på får og elsker at se dem arbejde med så stor intensitet. Ligesom jeg elsker at se en labrador lave vandapportering eller en støver gå spor. Jeg ved godt at ikke alle kan tilbyde hunden at lave det, som den er avlet til, men hvis man har mulighed for det – så er det en fantastisk følelse.

Her er et par videoer af Spot og Otto, der hyrder.

Et sikkert indkald er grundlaget for at dig og din hund får et godt liv sammen. En hund, der kommer når der bliver kaldt kan nemlig få en helt anden frihed, end en hund, der aldrig lystrer et indkald. Indkald er noget af det første vi lærer vores hunde, når de flytter ind og det er en øvelse, som vi skal vedligeholde hele hundens liv.

For at man må slippe en hund løs uden for sin egen grund – også i hundeskov – så kræver det, at du kan kalde din hund til dig. Alt for mange hundeejere lægger ikke nok vægt på indkaldet og ender derfor med en hund, der for ofte ignorerer indkaldet helt. Det kan i sidste ende betyde, at hunden ender med kun at blive luftet I snor.

Et godt indkald starter med en god relation imellem hund og ejer. Hunden skal finde værdi i at være sammen med ejeren og lære, at det er fedt at være sammen med ejer. Selve indkaldet mener jeg skal ses som en øvelse, der skal indlæres – på lige fod med eksempelvis sit og dæk. For at man  kan få et godt indkald, er der nogle forudsætninger, der bør være på plads. Hunden bør I dagligdagen få rigeligt med fysisk og mental stimulering  og din hund bør regelmæssigt have social omgang med andre, søde hunde – så den får dækket sit behov for socialt samvær med artsfæller.

Start med at introcuere indkaldsignalet (eksempelvis “Otto kom”) når hunden er helt tæt på. Beløn hunden og giv den en godbid. Sørg for at have line på i begyndelsen af træningen, så hunden ikke får succes med at løbe væk fra dig.  Når hunden reagerer på indkaldssignalet kan du begynde at gå nogle meter bagud (med hunden I line) og rose, når hunden kommer mod dig. Øg gradvist afstanden til hunden.

I starten skal indkaldet trænes et sted hvor der er roligt og fri for forstyrrelser. Jo bedre hunden bliver, jo “sværere” steder kan du finde at træne indkaldet. Det er vigtigt at du har succes med indkaldet og hunden ikke ignorerer dit indkald og derved lærer at det godt kan betale sig at blive væk. Hvis du er i tvivl om hunden kommer, så lad være med at slippe den.

En helt klassisk fejl i indkaldstræningen er det jeg kalder “blækspruttearme”.  Det betyder, at når føreren skal have fat i hunden, så får han eller hun ualmindeligt lange arme, der fægter ud i luften for at indfange hunden. For når hunden endelig er inden for rækkevidde, så skal den dælme fanges. Ingen hunde bryder sig om at blive indfanget på den måde. Sørg i stedet for roligt at tage fat i halsbåndet nedefra og når hunden er helt tæt på dig. Det kan være en rigtig god idé at vænne hunden til at blive kaldt ind og at du tager fat i den og sætter snor på – for derefter at slippe den igen. På den måde bliver indkald ikke altid lig med at snoren kommer på og turen er slut.

I indlæringsfasen kan det være en rigtig god idé kun at slippe din hund med en lang sporline på. På den måde får din hund aldrig succes med at gå sin vej. Sørg for at dine krav til indkald matcher det træningsniveau I har nået. Lad være med at kalde på hunden, hvis du ved den ikke kommer (eksempelvis hvis den står og snuser til noget spændende). Vent i stedet til hunden løfter snuden fra jorden eller kigger på dig.

Husk at et godt indkald kræver en solid træningsindsats og et godt indkald skal vedligeholdes hele hundens liv. Det skal altid kunne betale sig for din hund at komme til dig!

At gå med hunden løs er noget man kan gøre på gåturen, såfremt man har kontrol over sin hund og et helt sikkert indkald. At gå løs med hunden, hvis man ikke har den under kontrol og ikke har et sikkert indkald – det er både respektløst overfor andre, der færdes i naturen og farligt for hunden.

Jeg starter med at træne hunden til at gå løs ved at have den i en lang sporline på cirka 20-25 meter. Når mine hunde er løs vil jeg gerne have, at de holder sig rimelig tæt ved mig. Hvor tæt en hund fra naturens side ønsker at holde sig til føreren er meget afhængigt af hvilken race det er. Selskabshunde har typisk en mindre “radius” end eksempelvis jagthunde eller hyrdehunde. Både jagt- og hyrdehunde er avlet til at kunne arbejde på lang afstand af føreren og derfor er deres aktionsradius større. Mine border collier har en meget stor aktionsradius og derfor træner jeg dem til at blive tæt ved mig. Når jeg har sporlinen på, så får de lov til at bruge alle 25 meter – men når de rammer enden af sporlinen, så stiller jeg mig på snoren og stopper op. Først når hunden har løs snor igen går vi videre. Jeg beholder sporlinen på indtil at hunden har en god forståelse for hvor “grænsen” går. Først da begynder jeg at slippe hunden.

En kommando, jeg har bygget på mine gåture er “bagom”. Det kan også være en “plads” eller en helt tredje kommando, der betyder bliv ved mig. Hos mine hunde bruger jeg bagom og det betyder at de skal holde sig lige bagved mig. Jeg er startet helt fra bunden og har vist hunden hvor den skal gå hen og belønnet den med en godbid. Når hunden har forstået kommandoen, stopper jeg med at bruge godbid. I stedet bliver belønningen for at hunden går pænt bagved, at den på et tidpsunkt får “fri” igen. Hvis en af mine hunde løber forbi mig, når den har fået “bagom” kommandoen – så stopper gåturen og jeg står stille indtil hunden igen er bagved mig.

Jeg bruger også en “læg dig” kommando på gåturene. Den kan jeg både bruge på afstand og når hundene er tæt på. Kommandoen betyder “læg dig med det samme og blive liggende”. Den er indlært ligesom en almindelig dæk og så langsomt flyttet på afstand. Jeg har også indlært en “gå til siden og læg dig” kommando, som betyder at hunden skal lægge sig i siden af vejen. Den er praktisk hvis hunden skal lægge sig i siden af vejen, for at en cykel eller løber kan passere.

Selvkontrol

For at hunden skal kunne modstå at løbe efter spændende ting og løbe hen til fremmede mennesker og hunde, så er det vigtigt at din hund lærer selvkontrol.

Langt de fleste hunde er sikkert søde og rare, men det er ikke sikkert at de hunde du møder på din gåtur er. Derfor må din hund aldrig opsøge andre, før den har fået lov af dig. Hvis hunden har lært selvkontrol, så kan den sagtens  modstå fristelser.

Selvkontrol træner man i kontrollerede omgivelser, med snor på hunden. Man kan starte på steder med få andre hunde og mennesker og langsomt, som hunden bliver dygtigere, kan man flytte træningen til steder med flere forstyrrelser. Man skal belønne al kontakt fra hunden og belønne hver eneste gang hunden ignorerer forstyrrelser omkring den. Hunden skal lære, at det kan betale sig for den at ignorere omgivelserne.

I forbindelse med selvkontrol er det en rigtig god idé, at lære hunden fra starten, at den aldrig får lov til at hilse på andre hunde, før du har givet den en kommando. Det giver en rigtig god kontrol og gør det meget nemmere at gå løs med hunden.

Vis hensyn

Selvom man har trænet sin hund og har helt styr på den, når den er løs, så er det altid god skik at tage hensyn til folk, motionister og andre hundeluftere i naturen. De kan jo ikke vide, at du har styr på din hund – sæt derfor altid en snor på hunden, når du passerer andre, eller dæk den af. Det er et godt signal at sende dem du møder. Det er også rigtig godt, hvis du endnu ikke er helt sikker på om din hund kan modstå fristelsen til at hilse på andre hunde eller mennesker. For hvis din hund løber fra dig uden at have fået lov og opsøger hunde og mennesker – så får den jo belønning. Den får nemlig kontakt.

Der bliver færre og færre steder, hvor hunden må slippes løs og kun ved at vise, at vi hundeejere har kontrol over vores hunde, kan vi undgå at flere steder bliver forbudszoner. Husk at undersøge, hvor du må have din hund løs inden du slipper den.

Slutteligt vil jeg lige sige, at der naturligvis er enorm stor forskel på hvor lette hunde er at lære at gå løs, alt afhængig af race. Nogle racer er meget selvstændige og kræver et kæmpe stykke arbejde at træne til at gå løs. Det er eksempelvis pidsehunde. For eksempelvis selskabshunde er det langt lettere. Husk altid at tage hensyn til din hunds race og individuelle karaktertræk, når du træner den.

Den gode gåtur med hunden er for mig en gåtur, hvor hunden er afslappet, under kontrol, får nye dufte indtryk og får strukket benene. I det her indlæg vil jeg tale om en af store problemer for rigtig mange hundeejere – nemlig at gå pænt i snor.

Det er ikke kun irriterende for hundeejeren, når hunden trækker på gåturen – det er også et dårligt signal at sende til folk man møder på turen, når hunden kommer tonsende i strakt line med en forpustet ejer hængende bagved. Det kan også være skadeligt for hunde konstant at trække i snoren – især hvis de går med et smalt halsbånd. Det hårde træk kan give skader på nakke og ryg.

En god gåtur starter med ro. De fleste hunde ved, at når linen findes frem, så skal der ske  noget sjovt. Tit begynder hunden at løbe frem og tilbage mellem døren og ejeren og stresse op.  Beløn hunden for at være rolig og sæt eventuelt en ”sit” kommando på. Først når hunden er rolig, får den snor på og først når den er rolig med snoren på, får den lov til at gå ud af døren.

Det er altid lettere at indlære gode vaner, end det er at aflære dårlige vaner. Derfor er det vigtigt at du bruger både tid og energi på at træne ”gå-pænt” med hvalpen. Har du en hund, der har lært at trække i snoren, så kan det sagtens aflæres – men det kræver at du er konsekvent og tålmodig.

Når hunden trækker i snoren, så er det fordi den vil fremad – hurtigt. Og når den trækker, kommer den hurtigere frem. Det tror hunden i hvert tilfælde. Vi skal lære hunden at det at trække i snoren har den stik modsatte effekt. Når hunden trækker i snoren, så stopper du og venter. Du skal ikke tale til hunden eller lokke den, men bare vente og lade den regne opgaven ud på egen hånd. I samme øjeblik snoren bliver løs kan du gå videre med hunden. Den vil så straks igen løbe ud i strakt line og du gentager øvelsen. Hvis du er konsekvent skal der ikke mange gentagelser til, før din hund har forstået, at den intet får ud af at trække i linen.

Du kan også træne ”at gå pænt” ved at vende om og gå den anden vej, så snart snoren er stram. Du skal ikke hive eller trække i snoren, men blot vende om og gå den anden vej, så hunden bliver tvunget til at følge med. På et tidspunkt finder hunden ud af, at det ikke er særlig sjovt hele tiden at blive trukket væk fra det, der er sjovt. Uanset om man bruger den ene eller den anden metode, så er det vigtige her, at vi fjerner forstærkningen, der tidligere var forbundet med at trække i snoren. Hunden får nu i stedet en positiv forstærkning (den får lov til at fortsætte gåturen) når snoren er slap.

Hunde har brug for at ”læse avis”, eller sagt med andre ord at undersøge området og bruge sin næse på gåturen. Hunden bør aldrig gå på plads hele gåturen, da den så ikke får nye sanseindtryk. Derfor skal linen være tilpas lang, til at hunden kan få snuden i jorden og snuse til alle de gode og spændende dufte.  Du kan også vælge at bruge en flexline, for at give din hund yderligere frihed på gåturen.

Nogle folk vælger, at belønne hunden med godbidder, når linen er slap. Det er sådan set også fint nok, man skal bare passe på ikke at få en såkalds ”yoyo-hund”. Hunde er dygtige til at danne kæder, og hvis man belønner på et forkert tidpsunkt, så lærer hunden en kæde, der hedder: ud i stram line – ind til fører igen – får en godbid. Så lærer man faktisk hunden at trække. Selv bruger jeg ikke godbid i netop denne øvelse, da belønningen for mine hunde, er at få lov til at gå videre.

Slutteligt vil jeg sige, at jeg på ingen måde kan anbefale nogle af alle de hjælpemidler der findes på markedet. Især halti og gå-pænt-sele er jeg modstander af. Begge dele forhindrer hunden i at gå ud i stram line ved at påføre den fysisk ubehag.

Håber I får nogle gode gåture – uden stramme liner!